Nyhed, Samfund

Befolkningen vokser i over halvdelen af landets kommuner frem mod 2050

Danmarks befolkning forventes fortsat at vokse de kommende årtier, men udviklingen bliver forskellig fra kommune til kommune. Nye tal fra Danmarks Statistik viser vækst i 54 kommuner og tilbagegang i 44. Danmark får flere indbyggere i de kommende årtier, men ikke alle kommuner vil opleve fremgang. Ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning frem mod 2070 vil indbyggertallet stige i 54 af landets 98 kommuner, mens 44 kommuner forventes at få færre borgere. Det fortæller EDC i en pressemeddelelse. Den største vækst ventes især i Københavns omegnskommuner og i Østjylland, hvor blandt andet Aarhus, Odder, Horsens og Silkeborg står til at få flere indbyggere. Omvendt forventes flere ø-kommuner og mindre kommuner i Nord-, Vest- og Sønderjylland at opleve tilbagegang. Befolkningsudviklingen kan også få betydning for boligmarkedet. Ifølge EDC’s kommunikationschef Jan Nordmann kan stigende efterspørgsel påvirke boligpriserne. ”Alt andet lige vil boligpriserne stige mest i de byer og kommuner med størst be­folk­nings­til­vækst, i hvert fald hvis udbuddet ikke følger nogenlunde med. På kommunebasis kan der selvfølgelig være stor forskel på pris­ud­vik­lin­gen i og omkring de største byer og mindre efterspurgte yderområder.” Brøndby Kommune forventes at få den største befolkningsvækst i hovedstadsområdet med en stigning på 30 procent frem mod 2050. Også Herlev, Ballerup og Høje-Taastrup ventes at få markant flere indbyggere. Faktaboks: Deklaration:Kilde: EDC