Samfund

Et nyt naturområde i hjertet af Aalborg skal både give plads til rekreation og hjælpe med at håndtere store mængder regnvand. Åparken indvies 10. september efter 11 års udvikling. Den sidste etape af Østerå ind over det gamle godsbaneareal i Aalborg står klar til åbning. Det nye område, Åparken, skal fungere som grønt rekreativt område med å-løb, broer og et rigt dyre- og planteliv – men også som en vigtig del af byens klimasikring. Parken kan opsamle mere end 50.000 kubikmeter vand og skal dermed mindske risikoen for oversvømmelser i blandt andet midtbyen og Håndværkerkvarteret. Plads til store vandmængder “Åparken er vigtig for byen nu og her, men også langt ud i fremtiden. Vi laver i virkeligheden et kæmpemæssigt bassin eller et badekar, der kan opsamle over 50.000 kubikmeter vand. Det kan hjælpe os af med nogle af de problemer, der tidligere har været og er et vigtigt skridt på vejen mod at klimasikre området,” siger Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen. Østerå og Vestre Landgrøft har fået egne forløb gennem parken, mens Østre Landgrøft fortsætter i sit nuværende forløb. Vandet ledes videre mod Limfjorden gennem de tidligere åbnede etaper. Stier og plateauer er konstrueret til midlertidigt at kunne oversvømmes, så vandet kan opmagasineres og langsomt ledes videre. Samtidig skal projektet forbedre vandmiljøet og skabe bedre forhold for faunaen. Åparken er udviklet etapevis siden 2015 og indvies 10. september. Faktaboks Deklaration:Kilde: Aalborg Kommune

De kommende måneder får Assens Havn travlt, når 18 specialskibe skal levere tusindvis af tons sten til genopretningen af tre stenrev ved Helnæs og Lyø. Projektet skal styrke biodiversiteten i Lillebælt. Assens Havn får en central rolle i Miljøstyrelsens omfattende projekt med at genoprette stenrev i Lillebælt. Frem mod november skal havnen modtage sten fra Norge, som efterfølgende sejles videre til områderne ved Helnæs og Lyø. I alt kommer 18 norske specialcoastere til Nordkajen i Assens. Hvert skib medbringer omkring 4.500 tons sten, som omlæsses til mindre specialskibe. De skal derefter sejle stenene ud til revene, hvor der forventes to til tre anløb og afgange om dagen i de kommende tre til fire måneder. Det første skib anløber Assens Havn 26. august, og arbejdet fortsætter frem til november. Under projektet vil Nordkajen være lukket for gæster. Stenene kan have en diameter på omkring en meter og skal placeres på havbunden på forskellige måder for at skabe gode levesteder for blandt andet fisk, krabber, søanemoner og makroalger. Projektleder Rune Nielsen fra Miljøstyrelsen oplyser, at områderne blev valgt, fordi der blev fisket sten op fra havbunden i 1960’erne. Genopretningen skal derfor forsøge at genskabe stenrevenes betydning for havmiljøet. Fakta Deklaration:Kilde: Assens Kommune

Vognmænd og transportvirksomheder får nye muligheder for at lynlade ellastbiler på Sjælland. I Korsør åbner Sjællands første offentlige megawattlader, som kan levere op til 1.000 kW. Det skal være lettere for den tunge transport at skifte diesel ud med strøm. Derfor åbner energiselskabet OK nu nye ladeparker i Køge og Korsør, som begge ligger ved vigtige trafikknudepunkter for lastbiler. I Korsør bliver der blandt andet adgang til Sjællands første offentlige megawattlader. Laderen har en effekt på 1.000 kW og kan med et MCS-stik lade en lastbil fra 20 til 80 procent på omkring en halv time. Det svarer ifølge OK til cirka 900 kilometers rækkevidde ved en times opladning. “Vi er i tæt dialog med vores erhvervskunder og knokler hver dag på at skabe et offentligt ladenetværk til den tunge transport med opladningsmuligheder de rigtige steder og med høj og stabil effekt, så opladningen bliver så hurtig og tryg som muligt. Tid er penge i transportbranchen, så lynhurtig opladning er afgørende,” siger Claus Linnemann. Ladeparken i Korsør får desuden tre ekstra ladeudtag på mellem 400 og 600 kW. Dermed kan fire lastbiler lade samtidig. Der er også toiletfaciliteter og mulighed for at spise. I Køge åbner OK to lynladeudtag på 400 kW. Lokationen deles med Uno-X og ligger ved en eksisterende truckstation. OK oplyser samtidig, at flere ladefaciliteter til den tunge transport er på vej. I 2026 forventer selskabet blandt andet at åbne eller udvide ladeparker ved Padborg og Aarslev. Faktaboks Deklaration:Kilde:

Bestanden af fjæsing er steget markant i Kattegat, men den kraftige fremgang kan få konsekvenser for andre fiskearter, advarer en biolog. Et forsøgsfiskeri i det sydlige Kattegat har vist, at der i perioden februar til april samler sig store mængder fjæsing. Ifølge forsøgsfiskeriet er der registreret omkring 800 tons af den giftige rovfisk. Den stigende bestand kan potentielt gøre fjæsing til en mere almindelig fisk i supermarkedernes kølediske i dele af året. Men ifølge biolog Henrik S. Lund fra Danmarks Fiskeriforening er udviklingen ikke nødvendigvis positiv. Fjæsingen lever blandt andet af mindre fisk og kan derfor påvirke andre arter i området. En stor bestand kan blandt andet øge presset på fladfisk som rødspætter, skrubber og tunger samt på torske-yngel. En mulig forklaring på fremgangen er ifølge biologen, at torsken, som normalt spiser fjæsing, er gået kraftigt tilbage i Kattegat. Dermed kan fjæsingen få bedre betingelser for at formere sig. Henrik S. Lund peger på erhvervsfiskeri som en mulig måde at begrænse bestanden på og samtidig udnytte fisken som fødevare. Faktaboks Deklaration:Kilde: TV 2 Kosmopol, Danmarks Fiskeriforening, DTU Aqua og Politiken.

En døgnlang kortlægning af planter og dyr i den kommende Naturnationalpark Hellebæk har afsløret mere end 1.100 arter. Blandt fundene er sjældne guldsmede, edderkopper og natsommerfugle. Omkring 30 natureksperter deltog i juni i en bioblitz i den kommende Naturnationalpark Hellebæk, hvor de i løbet af 24 timer kortlagde områdets plante- og dyreliv. Efterfølgende registreringer viser, at eksperterne har fundet 1.189 forskellige arter – og tallet forventes at stige yderligere, når flere fund bliver identificeret. En bioblitz er en intensiv kortlægning af arter i et afgrænset naturområde og giver et øjebliksbillede af naturens tilstand. Arrangementet blev afholdt den 13.-14. juni 2026 i samarbejde mellem Nationalpark Kongernes Nordsjælland, Naturstyrelsen Nordsjælland og Team 10k. Blandt de særlige fund var både Danmarks største og mindste guldsmed: stor kejserguldsmed og dværgvandnymfe. Sidstnævnte er kritisk truet i Danmark og findes kun ét kendt sted i landet – Vandhullet Fandens Hul i den kommende naturnationalpark. Dværgvandnymfe (Nehalennia speciosa) er Danmarks mindste guldsmed. Den er rødlistet som kritisk truet i Danmark og som sårbar i EU. Arten har meget specifikke krav til sit levested og trives kun i hedemose. Derfor findes den også kun ét sted i hele landet: Vandhullet Fandens Hul i den kommende Naturnationalpark Hellebæk, som ligger inde i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Foto: Per Buus Eksperterne fandt også Danmarks største edderkop, Dolomedes plantarius, som kan gå på vandet og dykke under overfladen for at fange sit bytte. Dolomedes plantarius er den latinske betegnelse for landets største edderkoppeart. På trods af denne størrelsesrekord har den endnu ikke et dansk navn. Denne rovedderkop kan gå på vandet og kortvarigt dykke ned under overfladen for at jage sit bytte. Foto: Lars Rudfeld Derudover blev den meget lille tæppespinder Agyneta mossica registreret – en art på under to millimeter, som tidligere kun er fundet ét andet sted i Danmark. Biolog Søren Ferdinand Hansen fra Naturstyrelsen Nordsjælland fremhæver områdets variation som en vigtig årsag til den store artsrigdom. ”Den store artsrigdom og mange spændende fund viser, at vi i Hellebæk har en unik kombination af moser, søer, løvskove med gamle træer, store åbne græssletter og en masse overgangszoner mellem naturtyperne. Det er noget, vi skal vi passe på, og vi skal give naturen mulighed for yderligere at udvikle sig i de kommende år.” Ud over eksperternes kortlægning deltog børn og familier i en børnebioblitz, hvor de på én time fandt 106 arter. Nationalparkens naturvejleder Cæcilie Ryhl Olsson fremhæver, at børnene bidrager med nye perspektiver på naturen. “Vi inviterer nye generationer ind i bioblitzen, fordi børn ofte opdager arter, som voksne ikke ser. De leder i krat og buske, hvor voksne ikke kommer. Når vi blander voksne nørder med unge nørder, så får vi den allerbedste bioblitz på tværs af generationer.” Faktaboks Deklaration:Kilde: Nationalpark Kongernes Nordsjælland

En døgnlang kortlægning af naturen i Bøtø på Falster viser, at flere såkaldte klimaarter breder sig mod nord. Eksperter forventer, at årets bioblitz ender med omkring 1.300 registrerede arter. Den 4.-5. juli 2026 blev der gennemført bioblitz i Bøtøskoven og Bøtø Nor på Falster, hvor 22 eksperter i løbet af 24 timer kortlagde områdets planter og dyr. Resultaterne peger på, at flere varmekrævende arter er begyndt at etablere sig i Danmark som følge af de stigende temperaturer. ”Bioblitz giver nu resultater, som viser, at flere af de såkaldte ”klimaarter” indfinder sig. Det er arter, som har deres nordlige udbredelsesområde lige syd for Danmark, men pga. de varme somre ”sniger” de sig nordpå. Da vi påbegyndte bioblitz for syv år siden, der var der måske 1-2 ”klimaarter”. Nu når vi nok op på omkring 10 arter,” udtaler projektleder Anita Pedersen fra Guldborgsund Kommune. Blandt årets særlige fund er Blåvinget Ørkengræshoppe, Lille Træsvirreflue og Skinnende Træsvirreflue, hvor sidstnævnte kun er fundet én gang tidligere i Danmark. Derudover blev flere sjældne insekter og andre arter registreret, blandt andet Tømmerbi og Klitoldenborre, som er nye varmekrævende arter i Danmark. Bioblitz er en metode til at skabe et øjebliksbillede af biodiversiteten i et område ved at registrere så mange arter som muligt inden for en begrænset periode. Arrangementet i Bøtø blev i 2026 afholdt for syvende gang af Den Danske Naturfond og Guldborgsund Kommune. Det endelige antal arter er endnu ikke opgjort, da flere fund kræver nærmere undersøgelser under mikroskop. Arrangørerne forventer dog at nå omkring 1.300 arter. ”Antallet af arter, der er fundet til dette års Bioblitz, er endnu ikke opgjort endeligt. Men vi forventer at ende i omegnen af 1.300 arter. Det har været et rigtig godt år med perfekte vejrforhold. Bioblitzen vil det næste stykke tid kaste nye oplysninger af sig, da mange af insektarterne kræver, at man ser på dem under mikroskop,” udtaler Anita Pedersen. Faktaboks Deklaration:Kilde: Guldborgsund Kommune

Danmarks befolkning forventes fortsat at vokse de kommende årtier, men udviklingen bliver forskellig fra kommune til kommune. Nye tal fra Danmarks Statistik viser vækst i 54 kommuner og tilbagegang i 44. Danmark får flere indbyggere i de kommende årtier, men ikke alle kommuner vil opleve fremgang. Ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning frem mod 2070 vil indbyggertallet stige i 54 af landets 98 kommuner, mens 44 kommuner forventes at få færre borgere. Det fortæller EDC i en pressemeddelelse. Den største vækst ventes især i Københavns omegnskommuner og i Østjylland, hvor blandt andet Aarhus, Odder, Horsens og Silkeborg står til at få flere indbyggere. Omvendt forventes flere ø-kommuner og mindre kommuner i Nord-, Vest- og Sønderjylland at opleve tilbagegang. Befolkningsudviklingen kan også få betydning for boligmarkedet. Ifølge EDC’s kommunikationschef Jan Nordmann kan stigende efterspørgsel påvirke boligpriserne. ”Alt andet lige vil boligpriserne stige mest i de byer og kommuner med størst be­folk­nings­til­vækst, i hvert fald hvis udbuddet ikke følger nogenlunde med. På kommunebasis kan der selvfølgelig være stor forskel på pris­ud­vik­lin­gen i og omkring de største byer og mindre efterspurgte yderområder.” Brøndby Kommune forventes at få den største befolkningsvækst i hovedstadsområdet med en stigning på 30 procent frem mod 2050. Også Herlev, Ballerup og Høje-Taastrup ventes at få markant flere indbyggere. Faktaboks: Deklaration:Kilde: EDC

I stedet for at fælde egetræer bør danskerne give naturen en hånd ved at sætte redekasser op. Ifølge DOF BirdLife kan insektædende småfugle være en effektiv og naturlig løsning på problemet med egeprocessionsspinderens larver. Den stigende opmærksomhed på egeprocessionsspinderens larver har fået DOF BirdLife til at opfordre danskerne til at vælge en naturvenlig løsning frem for at fælde egetræer. Organisationen anerkender, at larvernes brandhår kan være generende for mennesker, men understreger samtidig, at træfældning vil være en forkert løsning. “Egetræer er levesteder for mange arter og er en kilde til rigtig meget biodiversitet. Det er derfor den helt forkerte vej at gå. Til gengæld kan man bruge situationen med egeprocessionsspinderen til at gøre naturen en tjeneste, samtidig med at man kan få lidt kontrol med larverne,” siger Jacob Jensen, chef for naturafdelingen i DOF BirdLife. Ifølge organisationen er insektædende småfugle som blåmejser og musvitter naturlige fjender af larverne. Derfor anbefales det at sætte redekasser op i haver og parker, så fuglene bliver i området og kan hjælpe med at begrænse bestanden. “Flere af vores typiske havefugle er standfugle. De er altså i Danmark hele året. Hvis man sætter redekasser op, vil de være lige i nærheden af haven eller den lokale park… Dermed kan de æde løs af egeprocessionsspinderens larver, allerede når larverne dukker op,” siger Jacob Jensen. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DOF BirdLife