Samfund

Byggeriet af Station Lindehøj ved Hedehusene har nået en vigtig milepæl. Den kommende højspændingsstation skal hjælpe med at transportere mere grøn strøm og efter planen være klar til drift i 2029. En ny højspændingsstation ved Hedehusene begynder nu for alvor at tage form. Fredag den 9. oktober markerede Energinet fremdriften i byggeriet med et rejsegilde for naboer, håndværkere, rådgivere og samarbejdspartnere. Fundamentet er støbt, og tagkonstruktionen er lagt på den cirka 5.000 kvadratmeter store bygning. Station Lindehøj bliver et centralt knudepunkt i udbygningen af 400 kV-elnettet på Sjælland og Lolland-Falster. Den skal gøre det muligt at transportere større mængder elektricitet fra områder med høj produktion af sol- og vindenergi til områder med større elforbrug, blandt andet hovedstadsområdet. Samtidig skal stationen fungere som tilslutningspunkt for strøm fra den kommende Energiø Bornholm. ”Det er en fornøjelse at se, hvordan byggeriet af Station Lindehøj nu tager form. Stationen bliver et centralt led i et stærkere elnet, som skal sikre, at mere grøn strøm fra sol og vind kan nå frem til både hjem og virksomheder. Derfor er rejsegildet ikke kun en milepæl i byggeriet, men også et konkret skridt i den grønne omstilling,” siger Henrik Brinkman Madsen, Vice President i Eltransmission hos Energinet. MT Højgaard står for opførelsen af bygningerne, som forventes færdige i midten af 2027. Derefter skal Hitachi Energy installere det el-tekniske udstyr, inden stationen efter planen sættes i drift i 2029. Energinet fremhæver samtidig dialogen med naboerne som vigtig under byggeriet. De nærmeste naboer var derfor inviteret til rejsegildet, hvor de kunne få indblik i projektets udvikling. ”Station Lindehøj er vigtig for fremtidens elnet, men for dem, der bor og arbejder tæt på, er det først og fremmest et byggeri, der foregår i deres lokalområde. Det har vi stor forståelse for. Derfor betyder det meget for os at møde spørgsmål og bekymringer åbent og have en god dialog med naboer og lokalsamfund, mens byggeriet står på,” siger Henrik Brinkman Madsen. Faktaboks: Station Lindehøj Deklaration:Kilde: Energinet

Otte danske stationer får elevatorer, en ny gangbro eller hindringsfrie sporovergange. Forbedringerne skal gøre det lettere for passagerer at komme til og fra togene. Der skal bruges cirka 120 millioner kroner på at forbedre tilgængeligheden på otte danske stationer. Projekterne er besluttet af forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 og finansieres gennem puljen til forbedringer af tilgængeligheden. På Hedehusene, Rødekro og Padborg Station skal der etableres elevatorer. På Ejby Station skal der bygges en ny gangbro med elevator, mens Ikast, Jyderup, Herfølge og Mørkøv Station får hindringsfrie sporovergange. Målet er at gøre stationerne mere tilgængelige for passagerer, der har svært ved at benytte trapper eller på anden måde har behov for lettere adgang mellem perronerne. Puljen til forbedringer af tilgængeligheden blev oprettet i 2021, hvor der blev afsat 650 millioner kroner. Banedanmark administrerer puljen og undersøger, hvilke stationer der kan have gavn af midlerne. Projekterne udvælges løbende. Arbejdet med at forbedre tilgængeligheden fortsætter også efter 2026. Banedanmark skal i 2027 afrapportere undersøgelser af mulige elevatorer på Lunderskov Station, hindringsfrie sporovergange på seks stationer og ledelinjer på fire stationer. Herefter skal forligskredsen beslutte, om projekterne skal gennemføres. Faktaboks: Her skal stationerne forbedres Deklaration:Kilde: By-, Land- og Transportministeriet

En 500 meter lang underboring ved Skjern Å skal sikre fremdriften i Energinets kommende kabellægning, inden området ved Skjern Enge omlægges til vådområde. Energinet er gået i gang med en 500 meter lang underboring ved Skjern Å som led i udbygningen af elnettet i Midt- og Vestjylland. Arbejdet skal udføres, inden Ringkøbing-Skjern Kommune og Naturstyrelsen etablerer Damsø-projektet ved Skjern Enge. Der skal etableres et nyt 150 kV jordkabelanlæg mellem højspændingsstationerne Lem Kær og Stovstrup ved Skjern og Ringkøbing. Hele kabelstrækningen bliver 27 kilometer lang, mens selve kabellægningen efter planen begynder i maj 2027. Energinet har fremrykket arbejdet ved Skjern Enge for at undgå forsinkelser, når området omlægges til vådområde. Det betyder samtidig, at behovet for underboring reduceres. “I den oprindelige plan skulle vi have underboret en 1 km lang strækning ved Skjern Enge og under åen, men fordi vi laver arbejdet nu, kan vi nøjes med at underbore 500 meter ved Skjern Å, og så kabellægger vi i rør de resterende 500 meter under engen, inden arealet omlægges til vådområde. Det er mere økonomisk, mere ansvarligt overfor miljøet og bedre for kablets overføringsevne,” fortæller seniorprojektleder i Energinet, Mads Andersen. Underboringen skal gå 14 meter under Skjern Å. Arbejdet er teknisk krævende, blandt andet fordi man skal mindske risikoen for, at boremudder siver ud i åen. Området omkring åen er desuden udpeget som §3-natur. Arbejdet udføres af Energinets entreprenører Arkil og Villy Poulsen og forventes afsluttet i begyndelsen af december 2026. Projektet er en del af en større udbygning af Stovstrup Højspændingsstation ved Tarm og Skjern. Den endelige idriftsættelse af Stovstrup er planlagt til begyndelsen af 2028. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Energinet

Tusindvis af frivillige soldater deltager i oktober i Hjemmeværnets største øvelse i nyere tid. Det betyder bevæbnede soldater og militære køretøjer i bybilledet på tværs af Jylland og Fyn. Fra 1. til 4. oktober gennemfører Hjemmeværnet øvelse Blåtand, hvor tusindvis af frivillige soldater træner i mere end 40 byer på tværs af Jylland og Fyn. Under øvelsen skal soldaterne blandt andet træne bevogtning af samfundskritisk infrastruktur, patruljering og bevogtning af jordbaseret luftforsvar. Derfor vil borgere kunne møde bevæbnede soldater og militære køretøjer i flere byer. Formålet er at sikre, at Hjemmeværnet er klar til hurtigt at støtte Forsvaret, politiet, kommuner og andre myndigheder, hvis en alvorlig krise opstår. “Det er vigtigt, at vores soldater forbereder og øver sig under realistiske forhold. Det betyder, at de er nødt til at træne i de områder, hvor en reel krise kan ramme. Derfor vil danskerne møde Hjemmeværnet på andre måder, end de tidligere har været vant til,” siger chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Gunner Arpe Nielsen. Øvelsen bliver den største af sin slags i nyere tid. Senest i 2016 blev der gennemført en øvelse i tilsvarende størrelse, mens en lignende øvelse med samme karakter senest fandt sted under Den Kolde Krig. “Øvelse Blåtand sender et klart signal om, at Hjemmeværnet er gået ind i en ny tidsalder. Den sikkerhedspolitiske situation stiller større krav til organisationen, og derfor er det vigtigt, at vi øver os, før danskerne behøver os,” siger Hans Andersen, kommitteret for Hjemmeværnet. Faktaboks Deklaration:Kilde: Hjemmeværnet

Et nyt naturområde i hjertet af Aalborg skal både give plads til rekreation og hjælpe med at håndtere store mængder regnvand. Åparken indvies 10. september efter 11 års udvikling. Den sidste etape af Østerå ind over det gamle godsbaneareal i Aalborg står klar til åbning. Det nye område, Åparken, skal fungere som grønt rekreativt område med å-løb, broer og et rigt dyre- og planteliv – men også som en vigtig del af byens klimasikring. Parken kan opsamle mere end 50.000 kubikmeter vand og skal dermed mindske risikoen for oversvømmelser i blandt andet midtbyen og Håndværkerkvarteret. Plads til store vandmængder “Åparken er vigtig for byen nu og her, men også langt ud i fremtiden. Vi laver i virkeligheden et kæmpemæssigt bassin eller et badekar, der kan opsamle over 50.000 kubikmeter vand. Det kan hjælpe os af med nogle af de problemer, der tidligere har været og er et vigtigt skridt på vejen mod at klimasikre området,” siger Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen. Østerå og Vestre Landgrøft har fået egne forløb gennem parken, mens Østre Landgrøft fortsætter i sit nuværende forløb. Vandet ledes videre mod Limfjorden gennem de tidligere åbnede etaper. Stier og plateauer er konstrueret til midlertidigt at kunne oversvømmes, så vandet kan opmagasineres og langsomt ledes videre. Samtidig skal projektet forbedre vandmiljøet og skabe bedre forhold for faunaen. Åparken er udviklet etapevis siden 2015 og indvies 10. september. Faktaboks Deklaration:Kilde: Aalborg Kommune

De kommende måneder får Assens Havn travlt, når 18 specialskibe skal levere tusindvis af tons sten til genopretningen af tre stenrev ved Helnæs og Lyø. Projektet skal styrke biodiversiteten i Lillebælt. Assens Havn får en central rolle i Miljøstyrelsens omfattende projekt med at genoprette stenrev i Lillebælt. Frem mod november skal havnen modtage sten fra Norge, som efterfølgende sejles videre til områderne ved Helnæs og Lyø. I alt kommer 18 norske specialcoastere til Nordkajen i Assens. Hvert skib medbringer omkring 4.500 tons sten, som omlæsses til mindre specialskibe. De skal derefter sejle stenene ud til revene, hvor der forventes to til tre anløb og afgange om dagen i de kommende tre til fire måneder. Det første skib anløber Assens Havn 26. august, og arbejdet fortsætter frem til november. Under projektet vil Nordkajen være lukket for gæster. Stenene kan have en diameter på omkring en meter og skal placeres på havbunden på forskellige måder for at skabe gode levesteder for blandt andet fisk, krabber, søanemoner og makroalger. Projektleder Rune Nielsen fra Miljøstyrelsen oplyser, at områderne blev valgt, fordi der blev fisket sten op fra havbunden i 1960’erne. Genopretningen skal derfor forsøge at genskabe stenrevenes betydning for havmiljøet. Fakta Deklaration:Kilde: Assens Kommune

Vognmænd og transportvirksomheder får nye muligheder for at lynlade ellastbiler på Sjælland. I Korsør åbner Sjællands første offentlige megawattlader, som kan levere op til 1.000 kW. Det skal være lettere for den tunge transport at skifte diesel ud med strøm. Derfor åbner energiselskabet OK nu nye ladeparker i Køge og Korsør, som begge ligger ved vigtige trafikknudepunkter for lastbiler. I Korsør bliver der blandt andet adgang til Sjællands første offentlige megawattlader. Laderen har en effekt på 1.000 kW og kan med et MCS-stik lade en lastbil fra 20 til 80 procent på omkring en halv time. Det svarer ifølge OK til cirka 900 kilometers rækkevidde ved en times opladning. “Vi er i tæt dialog med vores erhvervskunder og knokler hver dag på at skabe et offentligt ladenetværk til den tunge transport med opladningsmuligheder de rigtige steder og med høj og stabil effekt, så opladningen bliver så hurtig og tryg som muligt. Tid er penge i transportbranchen, så lynhurtig opladning er afgørende,” siger Claus Linnemann. Ladeparken i Korsør får desuden tre ekstra ladeudtag på mellem 400 og 600 kW. Dermed kan fire lastbiler lade samtidig. Der er også toiletfaciliteter og mulighed for at spise. I Køge åbner OK to lynladeudtag på 400 kW. Lokationen deles med Uno-X og ligger ved en eksisterende truckstation. OK oplyser samtidig, at flere ladefaciliteter til den tunge transport er på vej. I 2026 forventer selskabet blandt andet at åbne eller udvide ladeparker ved Padborg og Aarslev. Faktaboks Deklaration:Kilde: