Samfund

Bestanden af fjæsing er steget markant i Kattegat, men den kraftige fremgang kan få konsekvenser for andre fiskearter, advarer en biolog. Et forsøgsfiskeri i det sydlige Kattegat har vist, at der i perioden februar til april samler sig store mængder fjæsing. Ifølge forsøgsfiskeriet er der registreret omkring 800 tons af den giftige rovfisk. Den stigende bestand kan potentielt gøre fjæsing til en mere almindelig fisk i supermarkedernes kølediske i dele af året. Men ifølge biolog Henrik S. Lund fra Danmarks Fiskeriforening er udviklingen ikke nødvendigvis positiv. Fjæsingen lever blandt andet af mindre fisk og kan derfor påvirke andre arter i området. En stor bestand kan blandt andet øge presset på fladfisk som rødspætter, skrubber og tunger samt på torske-yngel. En mulig forklaring på fremgangen er ifølge biologen, at torsken, som normalt spiser fjæsing, er gået kraftigt tilbage i Kattegat. Dermed kan fjæsingen få bedre betingelser for at formere sig. Henrik S. Lund peger på erhvervsfiskeri som en mulig måde at begrænse bestanden på og samtidig udnytte fisken som fødevare. Faktaboks Deklaration:Kilde: TV 2 Kosmopol, Danmarks Fiskeriforening, DTU Aqua og Politiken.

En døgnlang kortlægning af planter og dyr i den kommende Naturnationalpark Hellebæk har afsløret mere end 1.100 arter. Blandt fundene er sjældne guldsmede, edderkopper og natsommerfugle. Omkring 30 natureksperter deltog i juni i en bioblitz i den kommende Naturnationalpark Hellebæk, hvor de i løbet af 24 timer kortlagde områdets plante- og dyreliv. Efterfølgende registreringer viser, at eksperterne har fundet 1.189 forskellige arter – og tallet forventes at stige yderligere, når flere fund bliver identificeret. En bioblitz er en intensiv kortlægning af arter i et afgrænset naturområde og giver et øjebliksbillede af naturens tilstand. Arrangementet blev afholdt den 13.-14. juni 2026 i samarbejde mellem Nationalpark Kongernes Nordsjælland, Naturstyrelsen Nordsjælland og Team 10k. Blandt de særlige fund var både Danmarks største og mindste guldsmed: stor kejserguldsmed og dværgvandnymfe. Sidstnævnte er kritisk truet i Danmark og findes kun ét kendt sted i landet – Vandhullet Fandens Hul i den kommende naturnationalpark. Dværgvandnymfe (Nehalennia speciosa) er Danmarks mindste guldsmed. Den er rødlistet som kritisk truet i Danmark og som sårbar i EU. Arten har meget specifikke krav til sit levested og trives kun i hedemose. Derfor findes den også kun ét sted i hele landet: Vandhullet Fandens Hul i den kommende Naturnationalpark Hellebæk, som ligger inde i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Foto: Per Buus Eksperterne fandt også Danmarks største edderkop, Dolomedes plantarius, som kan gå på vandet og dykke under overfladen for at fange sit bytte. Dolomedes plantarius er den latinske betegnelse for landets største edderkoppeart. På trods af denne størrelsesrekord har den endnu ikke et dansk navn. Denne rovedderkop kan gå på vandet og kortvarigt dykke ned under overfladen for at jage sit bytte. Foto: Lars Rudfeld Derudover blev den meget lille tæppespinder Agyneta mossica registreret – en art på under to millimeter, som tidligere kun er fundet ét andet sted i Danmark. Biolog Søren Ferdinand Hansen fra Naturstyrelsen Nordsjælland fremhæver områdets variation som en vigtig årsag til den store artsrigdom. ”Den store artsrigdom og mange spændende fund viser, at vi i Hellebæk har en unik kombination af moser, søer, løvskove med gamle træer, store åbne græssletter og en masse overgangszoner mellem naturtyperne. Det er noget, vi skal vi passe på, og vi skal give naturen mulighed for yderligere at udvikle sig i de kommende år.” Ud over eksperternes kortlægning deltog børn og familier i en børnebioblitz, hvor de på én time fandt 106 arter. Nationalparkens naturvejleder Cæcilie Ryhl Olsson fremhæver, at børnene bidrager med nye perspektiver på naturen. “Vi inviterer nye generationer ind i bioblitzen, fordi børn ofte opdager arter, som voksne ikke ser. De leder i krat og buske, hvor voksne ikke kommer. Når vi blander voksne nørder med unge nørder, så får vi den allerbedste bioblitz på tværs af generationer.” Faktaboks Deklaration:Kilde: Nationalpark Kongernes Nordsjælland

En døgnlang kortlægning af naturen i Bøtø på Falster viser, at flere såkaldte klimaarter breder sig mod nord. Eksperter forventer, at årets bioblitz ender med omkring 1.300 registrerede arter. Den 4.-5. juli 2026 blev der gennemført bioblitz i Bøtøskoven og Bøtø Nor på Falster, hvor 22 eksperter i løbet af 24 timer kortlagde områdets planter og dyr. Resultaterne peger på, at flere varmekrævende arter er begyndt at etablere sig i Danmark som følge af de stigende temperaturer. ”Bioblitz giver nu resultater, som viser, at flere af de såkaldte ”klimaarter” indfinder sig. Det er arter, som har deres nordlige udbredelsesområde lige syd for Danmark, men pga. de varme somre ”sniger” de sig nordpå. Da vi påbegyndte bioblitz for syv år siden, der var der måske 1-2 ”klimaarter”. Nu når vi nok op på omkring 10 arter,” udtaler projektleder Anita Pedersen fra Guldborgsund Kommune. Blandt årets særlige fund er Blåvinget Ørkengræshoppe, Lille Træsvirreflue og Skinnende Træsvirreflue, hvor sidstnævnte kun er fundet én gang tidligere i Danmark. Derudover blev flere sjældne insekter og andre arter registreret, blandt andet Tømmerbi og Klitoldenborre, som er nye varmekrævende arter i Danmark. Bioblitz er en metode til at skabe et øjebliksbillede af biodiversiteten i et område ved at registrere så mange arter som muligt inden for en begrænset periode. Arrangementet i Bøtø blev i 2026 afholdt for syvende gang af Den Danske Naturfond og Guldborgsund Kommune. Det endelige antal arter er endnu ikke opgjort, da flere fund kræver nærmere undersøgelser under mikroskop. Arrangørerne forventer dog at nå omkring 1.300 arter. ”Antallet af arter, der er fundet til dette års Bioblitz, er endnu ikke opgjort endeligt. Men vi forventer at ende i omegnen af 1.300 arter. Det har været et rigtig godt år med perfekte vejrforhold. Bioblitzen vil det næste stykke tid kaste nye oplysninger af sig, da mange af insektarterne kræver, at man ser på dem under mikroskop,” udtaler Anita Pedersen. Faktaboks Deklaration:Kilde: Guldborgsund Kommune

Danmarks befolkning forventes fortsat at vokse de kommende årtier, men udviklingen bliver forskellig fra kommune til kommune. Nye tal fra Danmarks Statistik viser vækst i 54 kommuner og tilbagegang i 44. Danmark får flere indbyggere i de kommende årtier, men ikke alle kommuner vil opleve fremgang. Ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning frem mod 2070 vil indbyggertallet stige i 54 af landets 98 kommuner, mens 44 kommuner forventes at få færre borgere. Det fortæller EDC i en pressemeddelelse. Den største vækst ventes især i Københavns omegnskommuner og i Østjylland, hvor blandt andet Aarhus, Odder, Horsens og Silkeborg står til at få flere indbyggere. Omvendt forventes flere ø-kommuner og mindre kommuner i Nord-, Vest- og Sønderjylland at opleve tilbagegang. Befolkningsudviklingen kan også få betydning for boligmarkedet. Ifølge EDC’s kommunikationschef Jan Nordmann kan stigende efterspørgsel påvirke boligpriserne. ”Alt andet lige vil boligpriserne stige mest i de byer og kommuner med størst be­folk­nings­til­vækst, i hvert fald hvis udbuddet ikke følger nogenlunde med. På kommunebasis kan der selvfølgelig være stor forskel på pris­ud­vik­lin­gen i og omkring de største byer og mindre efterspurgte yderområder.” Brøndby Kommune forventes at få den største befolkningsvækst i hovedstadsområdet med en stigning på 30 procent frem mod 2050. Også Herlev, Ballerup og Høje-Taastrup ventes at få markant flere indbyggere. Faktaboks: Deklaration:Kilde: EDC

I stedet for at fælde egetræer bør danskerne give naturen en hånd ved at sætte redekasser op. Ifølge DOF BirdLife kan insektædende småfugle være en effektiv og naturlig løsning på problemet med egeprocessionsspinderens larver. Den stigende opmærksomhed på egeprocessionsspinderens larver har fået DOF BirdLife til at opfordre danskerne til at vælge en naturvenlig løsning frem for at fælde egetræer. Organisationen anerkender, at larvernes brandhår kan være generende for mennesker, men understreger samtidig, at træfældning vil være en forkert løsning. “Egetræer er levesteder for mange arter og er en kilde til rigtig meget biodiversitet. Det er derfor den helt forkerte vej at gå. Til gengæld kan man bruge situationen med egeprocessionsspinderen til at gøre naturen en tjeneste, samtidig med at man kan få lidt kontrol med larverne,” siger Jacob Jensen, chef for naturafdelingen i DOF BirdLife. Ifølge organisationen er insektædende småfugle som blåmejser og musvitter naturlige fjender af larverne. Derfor anbefales det at sætte redekasser op i haver og parker, så fuglene bliver i området og kan hjælpe med at begrænse bestanden. “Flere af vores typiske havefugle er standfugle. De er altså i Danmark hele året. Hvis man sætter redekasser op, vil de være lige i nærheden af haven eller den lokale park… Dermed kan de æde løs af egeprocessionsspinderens larver, allerede når larverne dukker op,” siger Jacob Jensen. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DOF BirdLife

By-, land- og transportminister Signe Munk har udpeget ni nye energiparker i seks kommuner. Parker med vindmøller og solceller skal bidrage til mere grøn energi og styrke det grønne erhvervsliv. Ni nye energiparker er blevet udpeget af by-, land- og transportminister Signe Munk. Udpegningen giver kommunerne bedre muligheder for at etablere grøn elproduktion med blandt andet vindmøller og solceller. Energiparkerne skal ikke kun bidrage til den grønne omstilling og forsyningssikkerheden, men kan også danne ramme om erhvervsvirksomheder, der kan udnytte den grønne strøm. Udpegningen sker med opbakning fra kommunalbestyrelserne i de berørte kommuner. Ifølge ministeren giver beslutningen nu kommunerne mulighed for at arbejde videre med konkrete projekter. “Nu får de konkrete kommuner mulighed for at arbejde videre med disse ni projekter som statslige energiparker. Projekterne vil give konkrete bidrag til klimaet, forsyningssikkerheden og det grønne erhvervsliv. Udpegningen er resultatet af en omfattende proces, og jeg er tilfreds med, at der nu er afklaring for kommuner, virksomheder og naboer – selvom jeg har forståelse for, at ikke alle vil være enige i kommunernes ønsker om etablering af energiparker,” siger by-, land- og transportminister Signe Munk. De ni energiparker ligger fordelt i seks kommuner, Vesthimmerlands, Brønderslev, Kolding, Rebild, Aalborg og Varde Kommuner, og bliver nu en del af det videre arbejde med at udbygge den grønne energiproduktion i Danmark. Faktaboks Deklaration:Kilde: By-, Land- og Transportministeriet

København ligger igen øverst på listen over verdens mest levedygtige byer i 2026. En kombination af infrastruktur, uddannelse, miljø og en aktiv hverdag fremhæves som nogle af byens styrker. København er for andet år i træk kåret som verdens mest levedygtige by i Economist Intelligence Units Global Liveability Index 2026. Det fortæller BBC. Ranglisten vurderer 173 byer ud fra blandt andet stabilitet, sundhed, kultur, miljø, uddannelse og infrastruktur. Den danske hovedstad opnår topkarakterer inden for stabilitet, uddannelse og infrastruktur samt en høj vurdering på kultur- og miljøområdet. For beboere handler byens kvalitet især om, at en aktiv og bæredygtig livsstil er en naturlig del af hverdagen. Cykling, gåafstande og adgang til vand fremhæves som nogle af de ting, der gør København særlig. Byens kvarterer spiller også en vigtig rolle, hvor områder som Nørrebro, Nordhavn og Fælledparken nævnes som steder, der viser den lokale københavnske hverdag med kultur, madoplevelser og fællesskab. Ud over København ligger flere europæiske og australske byer højt på årets liste. Wien i Østrig indtager andenpladsen, mens Melbourne, Sydney og Zürich følger efter. Også Genève, Osaka, Adelaide, Vancouver og Tokyo er blandt de ti bedst placerede byer. Faktaboks Deklaration:Kilde: BBC

Aalborg Kommune er blandt de fem finalister i kampen om at blive European Green Capital 2028. Nomineringen er et resultat af kommunens mangeårige arbejde med grøn omstilling og bæredygtig byudvikling. Aalborg er gået videre til finalen i EU’s konkurrence om titlen som European Green Capital 2028. Udvælgelsen er foretaget af en jury nedsat af Europa-Kommissionen, og vinderen kåres den 8. oktober 2026 i Portugal. Aalborg konkurrerer med Bielsko-Biała, Košice, Porto og Zaragoza, og de fem byer skal nu præsentere deres visioner for grøn omstilling foran juryen den 7. oktober. Rådmand Jan Nymark Rose Thaysen ser nomineringen som en vigtig anerkendelse. “Det er en stor anerkendelse af det arbejde, vi i Aalborg har lagt i den grønne omstilling gennem mange år. At vi nu står i finalen, styrker vores internationale profil og giver nye muligheder for samarbejder, innovation og eksport af grønne løsninger. Det styrker vores erhvervsudviklingspotentiale i Aalborg, fordi endnu flere virksomheder vil kigge i vores retning, som en innovativ by med fokus på den grønne omstilling. Det gør os attraktive. Samtidig kan det skabe øget lokal stolthed og momentum til at accelerere vores indsats yderligere.” Han fremhæver samtidig, at finalen kan styrke både international synlighed, erhvervsudvikling og lokal stolthed. EU fremhæver i sin motivation, at Aalborg arbejder med en integreret tilgang til klimatilpasning, hvor borgerinddragelse og affaldshåndtering spiller en central rolle. Klimachef Trine Juul Søndergaard Pedersen peger på potentialet i finalen. “Finalen giver os en unik platform til at vise Aalborgs arbejde frem i et europæisk perspektiv. Vi håber at det kan give øget synlighed, nye partnerskaber og ekstra kraft til at udvikle bæredygtige løsninger – også længe efter selve værtskabsåret.” Hvis Aalborg vinder, vil byen i 2028 gennemføre en række grønne aktiviteter med fokus på bæredygtighed og borgerinddragelse. Faktaboks Deklaration:Kilde: Aalborg Kommune