Samfund

Forundersøgelser er nu i gang i Karrebæk Fjord og Dybsø Fjord som led i et større naturgenopretningsprojekt, der skal styrke livet under vandet frem mod 2028. Næstved Kommune har igangsat de første undersøgelser af havbunden i Karrebæk Fjord og Dybsø Fjord. Formålet er at finde egnede placeringer til etablering og restaurering af mindre stenrev, der skal bidrage til at forbedre biodiversiteten i de to fjorde. Undersøgelserne udføres af rådgiverne Niras og BioApp, som blandt andet analyserer bundens bæreevne, materialesammensætning, vanddybde samt det eksisterende plante- og dyreliv. Arbejdet foregår fra en mindre motorbåd og gennemføres, når vejrforholdene tillader det. Forløbet er opdelt i to faser. Første del begyndte den 8. juni og forventes at fortsætte frem til slutningen af juli, mens anden del sættes i gang i september. Parallelt med de tekniske undersøgelser afholder kommunen møder med lokale foreninger og organisationer for at informere om projektet og drøfte muligheder for samarbejde. Når analyserne er færdige, planlægges et offentligt informationsmøde i foråret 2027. Projektet har til formål at genskabe tidligere tiders stenrev, som gennem det sidste århundrede er forsvundet fra fjordene. Med genetableringen ønsker kommunen at skabe bedre levevilkår for en række arter og styrke det samlede økosystem. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Næstved Kommune

Nye statslige målinger viser historisk lavt indhold af nitrat i Roskilde Fjord. Udviklingen glæder landbruget, men eksperter peger på manglende vinterdata som mulig forklaring. Målinger fra staten viser, at indholdet af nitrat i Roskilde Fjord er det laveste siden begyndelsen af 1990’erne. Resultatet vækker opsigt blandt både landmænd og forskere, da nitrat normalt forbindes med udledning fra landbruget og kan føre til algevækst og iltsvind. Landmand Ole Christiansen ser udviklingen som positiv og i tråd med landbrugets ønske om at reducere udvaskning. Også konsulent Allan Holm Nielsen vurderer, at tallene peger på en forbedring i fjordens miljøtilstand. Dataene stammer fra målinger i Roskilde Bredding, som indgår i en national database fra Aarhus Universitet. Her har udviklingen over flere år været faldende, men årets markante dyk skiller sig ud. Professor Jacob Carstensen peger dog på, at billedet kan være misvisende. Der mangler målinger fra vintermånederne, hvor nitratniveauet normalt topper. En isvinter kan have gjort det umuligt at indsamle data i januar og februar. Samtidig fremhæver han, at kolde og tørre vintre generelt reducerer udvaskningen af næringsstoffer fra land til fjord. Det kan være en væsentlig forklaring på de lave værdier. Derfor afventer forskerne kommende målinger, før de konkluderer, om der er tale om en reel og varig forbedring af miljøtilstanden i fjorden. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Sjællandske Nyheder – Roskilde

En ny politisk model for samarbejdet mellem det tyske mindretal og de sønderjyske kommuner foreslås af Stephan Kleinschmidt fra Bund Deutscher Nordschleswiger. Målet er mere faste strukturer, stærkere dialog og langsigtede partnerskaber. Samarbejdet mellem det tyske mindretal i Sønderjylland og de fire sønderjyske kommuner skal styrkes og gøres mere struktureret. Det mener Stephan Kleinschmidt, der er kandidat til formandsposten i Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN), som er det tyske mindretals hovedorganisation. Forslaget indebærer en mere fast politisk forankring, hvor mindretallet i højere grad bliver en integreret del af den kommunale udvikling. Fokus skal være på langsigtede partnerskaber med fælles mål og en mere systematisk dialog mellem parterne. Stephan Kleinschmidt peger på, at det tyske mindretal allerede spiller en aktiv rolle i Sønderjylland, blandt andet gennem socialt og kulturelt arbejde. Han ønsker derfor, at samarbejdet fremover bliver mere forpligtende, især når det gælder områder som uddannelse, kultur og social infrastruktur. Forslaget lægger op til regelmæssige møder mellem BDN og borgmestrene i Sønderborg, Tønder, Aabenraa og Haderslev kommuner. Samtidig skal eksisterende samarbejdsfora videreudvikles, så dialogen bliver mere målrettet og strategisk. Initiativet har allerede mødt positiv interesse fra blandt andre Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen og Tønders borgmester Jørgen Popp Petersen, som fremhæver værdien af det eksisterende samarbejde med mindretallets organisationer. Målet er på sigt at indgå en egentlig partnerskabsaftale mellem BDN og kommunerne, hvor også Slesvigsk Parti samt mindretallets organisationer inden for social- og sundhedsområdet, uddannelse og ungdomsarbejde inddrages. Faktaboks Deklaration:Kilde: JydskeVestkysten

En stor donation skal styrke havmiljøet i Det Sydfynske Øhav gennem omfattende naturgenopretning og samarbejde mellem centrale aktører. En donation på 150 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond skal finansiere en omfattende genopretning af havmiljøet i Det Sydfynske Øhav i samarbejde mellem UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav og WWF Verdensnaturfonden. Projektet dækker kystområder ved Ærø, Langeland, Svendborg og Faaborg-Midtfyn og betegnes som et af de største havnaturprojekter i Danmark og muligvis Europa. Målet er at forbedre forholdene i et presset havmiljø med iltsvind, forurening og tilbagegang i livet under overfladen. Indsatserne omfatter genetablering af stenrev, udplantning af ålegræs, etablering af muslingerev samt genudsætning af udvalgte arter for at styrke biodiversiteten. Projektet skal samtidig følges op af en indsats for at reducere udvaskning af kvælstof fra landbruget, som vurderes som en central faktor i den nuværende miljøbelastning af de kystnære farvande. Projektets omfang fremhæves af sekretariatsleder Rasmus Elmquist Casper fra UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav, som peger på, at indsatsen samler nogle af de største kræfter inden for dansk havnaturgenopretning. Også formanden for Den A.P. Møllerske Støttefond, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, bakker op om projektet og fremhæver fondens historiske tilknytning til Svendborg og Det Sydfynske område. Faktaboks: Havgenopretning i Det Sydfynske Øhav Deklaration:Kilde: DR.dk – Fyn

Kystvandrådet for Isefjord og Roskilde Fjord har sendt anbefalinger til staten med fokus på at forbedre miljøtilstanden. En reduktion af kvælstof og en langsigtet indsats er blandt hovedpunkterne. Der er bred enighed om, at miljøtilstanden i Isefjord og Roskilde Fjord kræver handling. Kystvandrådet for området har nu sendt en række anbefalinger til staten som bidrag til arbejdet med Vandområdeplan 4, der skal forbedre kvaliteten i Danmarks vandområder. Et centralt element i anbefalingerne er en reduktion af kvælstofudledningen. Det skal blandt andet ske gennem etablering af vådområder, lavbundsprojekter og en mere målrettet ekstensivering af landbrugsarealer. “Det har været en grundig og konstruktiv proces, hvor vi på tværs af erhverv og naturinteresser har haft en god og respektfuld dialog. Vi har ikke været enige om alt, men vi har opnået et fælles vidensgrundlag og fundet løsninger, vi kan stå sammen om. Det gælder også tiltagene for at reducere kvælstofudledningen til vores fjorde,” siger Jarl Sabroe, mødeleder for Kystvandrådet. Også landbruget bakker op om behovet for handling, men efterlyser fleksible løsninger. “Det har været en god proces med mange gode drøftelser. Vi er enige om, at vandkvaliteten i fjordene skal forbedres. I forhold til reduktionen af kvælstof er det afgørende, at indsatsen bliver både målrettet og realistisk. Landbruget er klar til at bidrage, men det kræver fleksible og nye virkemidler og ordninger, der giver mening lokalt,” siger Yke Kloppenburg fra Landboforeningen VKST. Rådet peger samtidig på, at indsatsen skal være langsigtet og bred. Ud over kvælstof er der behov for at tage hensyn til påvirkninger som muslingeskrab, der ifølge nye analyser kan skade havbunden. Særlige områder som Lammefjorden kræver desuden målrettede løsninger. ”Hvis vi skal have sunde og levende fjorde igen, kræver det både mindre næringsstofbelastning og fokus på de påvirkninger, der sker direkte i fjorden. Vi har længe vidst, at muslingeskrab påvirker havbunden, og de nye analyser er med til at understøtte den viden. Samtidig viser arbejdet, at vi i områder som Lammefjorden er nødt til at tænke i alternative løsninger, der tager højde for de særlige forhold. Det kræver en vedholdende indsats, hvis naturen for alvor skal have bedre vilkår,” siger Ole Busck fra Danmarks Naturfredningsforening i Odsherred. Arbejdet i kystvandrådet fortsætter frem til 2027 med ambition om et varigt samarbejde. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Holbæk Kommune

En ny befolkningsprognose fra Vejle Kommune peger på en vækst på over 10.000 indbyggere frem mod 2034. Særligt ældre borgere og børnefamilier ventes at fylde mere i den kommunale udvikling. Vejle Kommune forventer en betydelig befolkningstilvækst i de kommende år. Ifølge en ny prognose udarbejdet af kommunen selv ventes indbyggertallet at stige med 8,6 procent i perioden 2024 til 2034, hvilket svarer til over 10.000 nye borgere. Prognosen indgår i arbejdet med budgetstrategien for 2025-2032 og bruges blandt andet til at planlægge kapacitet på anlægsområdet. Den bygger på Demografix-modellen, som fremskriver udviklingen ud fra historiske data, flyttemønstre, boligbyggeri, fertilitet, levealder samt migration. Udviklingen ventes dog at variere over perioden. I 2025 forventes en mindre vækst, som stiger frem mod et højdepunkt i 2028. Herefter aftager væksten gradvist, men befolkningstallet ventes fortsat at stige til omkring 132.133 indbyggere i 2034. Aldersmæssigt er udviklingen ujævn. Gruppen af børn i alderen 0-16 år forventes at vokse moderat, mens de 17-24-årige går en mindre tilbagegang i møde. Til gengæld ventes en markant stigning blandt de ældre borgere, særligt gruppen over 80 år, som forventes at vokse med over 45 procent. Vejle Kommune arbejder samtidig med en målsætning om at sikre bosætning i hele kommunen, både i byområder og i landområder. Målet er en årlig tilgang på omkring 1.500 borgere. Kommunen understreger dog, at prognosen er behæftet med usikkerhed og skal betragtes som et kvalificeret skøn, da fremtidige flyttemønstre og økonomiske forhold kan ændre udviklingen. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Regionsavisen

Aalborg Portland har på fem år reduceret sin CO2-udledning med næsten én million tons. Selvom tempoet i reduktionerne faldt i 2025, fastholder cementproducenten målet om at blive CO2-neutral i 2030. Aalborg Portland nærmer sig en markant milepæl i virksomhedens klimaarbejde. Ifølge selskabets nye ESG-rapport har cementproducenten samlet reduceret sin CO2-udledning med 961.751 tons over de seneste fem år. I 2025 faldt udledningen med cirka fire procent svarende til 56.183 tons CO2. Dermed udledte virksomheden fortsat 1,38 millioner tons CO2 sidste år og er stadig Danmarks største enkeltstående CO2-udleder. Reduktionen er mindre end i tidligere år, men Aalborg Portland vurderer fortsat, at virksomheden følger sin plan frem mod klimamålet i 2030. Direktør Søren Holm Christensen peger blandt andet på, at flere af de mest oplagte reduktionstiltag allerede er gennemført. En væsentlig del af reduktionerne kommer fra brugen af alternative brændsler som industriaffald, nøddeskaller samt kød- og benmel i stedet for fossile brændstoffer. Næsten halvdelen af brændselsforbruget i cementovnene bestod sidste år af alternative brændsler. Samtidig er andelen af CO2-reduceret cement steget i 2025, mens lavere aktivitet på markedet også har påvirket udledningen. Aalborg Portland forventer, at næste store skridt bliver etablering af CO2-fangst på fabrikken i Aalborg. Virksomheden har desuden fået tilbudt milliardstøtte fra Energistyrelsen gennem CCS-puljen til fangst og lagring af CO2. Faktaboks: Aalborg Portlands CO2-reduktioner Deklaration:Kilde: TV2 Nord

Et omfattende naturgenopretningsprojekt i Limfjorden skal forbedre biodiversiteten markant. Aalborg Kommune og Limfjordsrådet udlægger 13.000 tons sten i Gjøl Bredning for at genskabe stenrev, der skal fungere som levesteder for fjordens dyre- og planteliv. Livet under overfladen i Limfjorden er under pres, men nu sættes et stort indgreb i gang for at vende udviklingen. I uge 20 starter Aalborg Kommune og Limfjordsrådet udlægningen af 13.000 tons sten i Gjøl Bredning. Stenene skal danne to nye stenrev, som forventes at styrke biodiversiteten i området markant. Projektet er en del af Kysthjælperprojektet, hvor frivillige borgere gennem længere tid har indsamlet og sorteret sten fra genbrugspladser, landbrug og anlægsarbejde. Over 1.000 tons genbrugsmateriale er allerede blevet genanvendt i fjorden. Ifølge Limfjordsrådet bliver de nye stenrev anlagt over et område på i alt 23 hektar, svarende til mere end 240 fodboldbaner. Da genbrugssten ikke rækker, suppleres projektet med importerede sten fra Norge. Initiativet er støttet med over 10 millioner kroner fra Havnaturfonden, Den Danske Naturfond og Fjordfonden. Projektleder Klavs Bavnshøj Frederiksen fra Limfjordsrådet fremhæver, at projektet skal genskabe tabte levesteder og skabe markant bedre forhold for fjordens økosystemer. Stenrev fungerer som fundament for tangskove, muslinger, fisk og en lang række andre arter, der tilsammen styrker livet i fjorden. Samtidig skal projektet følges af biologiske undersøgelser, så udviklingen kan dokumenteres over tid. Målet er at genoprette natur, der tidligere er gået tabt som følge af omfattende stenfiskeri frem til forbuddet i 2009. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Aalborg Kommune