Samfund

Holbæk Kommune og Kystliv Holbæk vil søge EU-støtte til et projekt, der skal genskabe stenrev og forbedre livet under vandet i Isefjorden. Holbæk Kommune har taget et nyt skridt mod et større naturprojekt i Isefjorden. Klima-, Miljø- og Naturudvalget har godkendt, at kommunen deltager som samarbejdspartner i en EU-ansøgning sammen med foreningen Kystliv Holbæk. Målet er at genetablere gamle stenrev i fjorden for at forbedre forholdene for fisk, planter og bunddyr. Mange af de oprindelige stenrev er gennem årene blevet fjernet, og det har påvirket biodiversiteten i området negativt. Kommunen vurderer, at nye stenrev kan være med til at skabe bedre livsvilkår under vandet. Kystliv Holbæk står som hovedansøger på projektet, mens kommunen blandt andet skal hjælpe med planlægning, formidling og samarbejde med lokale aktører. Projektet skal også inddrage borgere, skoler og foreninger gennem undervisning og overvågning af naturen i fjorden. Ansøgningen sendes til EU-programmet Blue Action BANOS under Horizon Europe. Hvis projektet får støtte, kan arbejdet begynde i november 2026 og fortsætte i op til to år. Projektet forventes at koste omkring 10 millioner kroner, som ifølge kommunen skal dækkes fuldt ud af EU-midler. Faktaboks Deklaration:Kilde:

Et stort naturgenopretningsprojekt i Lillebælt får nu økonomisk støtte fra to fonde. Projektet ved Trelde Næs skal styrke havmiljøet med stenrev og ålegræs efter mange års tilbagegang i biodiversiteten. Efter flere års planlægning er der nu givet grønt lys til et omfattende naturprojekt i Lillebælt ved Trelde Næs. Den Danske Naturfond og Havnaturfonden bidrager samlet med 9,8 millioner kroner til etablering af stenrev og udplantning af ålegræs. Projektet skal gennemføres i området omkring Kasser Odde Flak og langs kysten ved Trelde Næs og Flansbæk Strand. Arbejdet løber fra 2026 til 2028 og omfatter udlægning af 15.000 tons sten samt 200 tons muslinger, som skal skabe bedre levevilkår for havets organismer. I Fredericia Kommune vækker bevillingen stor tilfredshed, og byrådsmedlem Christian Bro fra Socialdemokratiet fremhæver, at projektet har været længe undervejs siden arbejdet med Naturpark Lillebælt begyndte i 2014. Også Liberal Alliance ser projektet som en mulighed for at styrke den marine natur, men har samtidig rettet kritik mod nabokommuner for tidligere dumpning af havslam i området. Enhedslistens Cecilie Roed Schultz peger på, at kommunen gennem flere år uden held har forsøgt at finde finansiering til projektet, og betegner derfor den nuværende støtte som afgørende for realiseringen. Fredericia Kommune skal samarbejde med Syddansk Universitet samt Vejle og Middelfart Kommuner i projektets gennemførelse. Fondsmidlerne var på plads allerede før årsskiftet, men først nu er de formelle aftaler faldet endeligt på plads. Faktaboks: Deklaration:Kilde: tvSyd

Fem københavnske gader står over for forandringer med mere grønt, ophold og mindre trafik efter ny politisk beslutning. Københavns Kommune afsætter nu 6,9 millioner kroner til at omdanne fem gader med fokus på mere byliv, grønt og trafiksikkerhed. Beslutningen er truffet i Økonomiudvalget og bygger på idéer fra borgerne selv. Projekterne omfatter Gormsgade, Lodivej, Nørrebrogade, Ravnsborggade og Rentemestervej, hvor der blandt andet etableres plantekasser, bænke og trafikdæmpende tiltag. Flere steder bliver kørebaner smallere, og parkeringspladser fjernes for at give plads til ophold og grønne elementer. På Nørrebrogade etableres et centralt grønt samlingspunkt med plantekasser og bænke vendt mod hinanden, mens Rentemestervej får brætspilsmoduler mellem bænkene, så beboere kan spille blandt andet skak og backgammon. På Gormsgade skabes et nyt opholdsområde omkring et eksisterende træ, og på Lodivej anlægges både store plantekasser og mindre plantebede, der danner et grønt forløb gennem gaden. Formålet er både at skabe tryggere trafikforhold og forbedre bymiljøet. Ifølge overborgmester Sisse Marie Welling er borgerinddragelsen central: “Det er så godt, at der nu kommer mere grønt og hygge og mindre bilos og trafik i Københavns gader. Det fortjener københavnerne virkelig, og hvor er det fantastisk, at det netop er københavnernes egne idéer, som vi nu fører ud i livet.” Projekterne forventes gennemført fra 2026 og senest være færdige i sommeren 2027. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Ritzau | Pressemeddelelse fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningenr, 30.04.2026

En Kantar-analyse bestilt af Skagen Havn viser, at gæster og besætningsmedlemmer oplever stor imødekommenhed i Skagen. Resultaterne peger på høj tilfredshed, betydeligt turistforbrug i 2025 og et forventet endnu større krydstogtår i 2026. En ny undersøgelse af krydstogtsæsonen 2025, gennemført af analyseinstituttet Kantar for Skagen Havn, tegner et positivt billede af byens modtagelse af besøgende. Næsten ni ud af ti adspurgte vurderer lokale, butikspersonale og velkomst på kajen som tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende, og 95 procent er samlet set tilfredse med deres ophold. Tre ud af fire gæster angiver, at de med stor sandsynlighed vil anbefale Skagen videre. Analysen måler også økonomi: en gennemsnitsgæst brugte omkring 420 kroner pr. anløb, mens et besætningsmedlem i gennemsnit brugte cirka 458 kroner. Samlet vurderes krydstogtgæster og besætning at have efterladt et forbrug på omkring 60 millioner kroner i lokalområdet i 2025, hvoraf omkring 40 millioner er direkte handelsforbrug og 20 millioner på ture. I alt ankom 173.882 gæster og 61.625 besætningsmedlemmer i 2025. Skagen-handlen har oplevet direkte effekt af anløb med øget omsætning på dage med krydstogtanløb. Håndgribelige eksempler fra Grenen og byens butikker viser, at souvenirs, tøj og specialvarer sælger godt, og at familieejede forretninger drager fordel af besøgende, der søger lokale produkter. Skagen Havn forventer, at 2026 bliver den største sæson nogensinde med opgjorte kapaciteter på over 224.000 gæster og næsten 83.000 besætningsmedlemmer, men understreger, at vejrvilkår og tekniske aflysninger kan reducere antallet af faktiske besøg. Havnen fremhæver også arbejdet med at øge gæsternes forhåndsviden om oplevelser i Skagen for at løfte andelen, der er meget tilfredse med tilbuddene. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Kanal Frederikshavn

Et nyt testanlæg i Særslev er taget i brug, hvor prøveboringer skal undersøge, om undergrunden i Kalundborg Kommune egner sig til sikker lagring af CO2. Et testanlæg etableret af CO2 Storage Kalundborg nær Særslev ved Snertinge er nu klar til at undersøge undergrunden i den østlige del af Kalundborg Kommune. De kommende måneder vil der blive gennemført prøveboringer, som skal give svar på, om området kan anvendes til fremtidig lagring af CO2. Projektet ledes blandt andet af projektchef Ulrik Olbjørn, og formålet er at indsamle data, der kan danne grundlag for myndighedernes vurdering af sikkerheden ved CO2-lagring. Undersøgelserne indebærer ikke lagring af CO2, men fokuserer i stedet på at analysere jordlag og undergrundens egenskaber. Selve anlægget er placeret mellem Nykøbingvej og Skippingevej og er et markant syn i landskabet med sin højde og størrelse. Arbejdet udføres af specialiserede virksomheder med erfaring i dybdeboringer og med fokus på både sikkerhed og miljøhensyn. Undersøgelserne omfatter blandt andet nedpumpning af vand for at analysere, hvordan væsker bevæger sig i undergrunden, samt udtagning af prøver fra forskellige jordlag. Resultaterne vil løbende blive delt med relevante myndigheder. Når arbejdet afsluttes sidst på sommeren, vil området blive genetableret, så det igen kan anvendes til landbrug. Projektet kan få betydning for kommunens rolle i den grønne omstilling, hvis området vurderes egnet til CO2-lagring. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Sjællandske Nyheder – Kalundborg

Mens ukrainske flygtninge bor i midlertidige pavilloner i Rødovre, står boliger klar i Ringkøbing-Skjern. Borgmestre efterlyser bedre fordeling. Der er markante forskelle på, hvordan ukrainske flygtninge bor i Danmark. I Rødovre er pladsen presset, og nogle bor i midlertidige pavilloner på parkeringspladser, mens der i Ringkøbing-Skjern findes ledige boliger og jobmuligheder. Den ukrainske flygtning Andrii Pupyshev er blandt dem, der bor i pavilloner i Rødovre. Han kom til Danmark efter krigen i Ukraine og har fået hjælp fra kommunen, men bor under midlertidige forhold. Kommunen oplever stigende pres og begrænsede muligheder for at tilbyde permanente boliger. Borgmester Britt Jensen peger på, at kommunen nærmer sig sin kapacitetsgrænse og har svært ved at sikre ordentlige forhold. Omvendt fortæller borgmester Lone Andersen, at hendes kommune både har plads og gode erfaringer med integration, hvor flygtninge bor i almindelige boliger og er i arbejde. Den nuværende fordelingsordning for flygtninge betyder, at kommuner ikke frit kan omfordele, selvom behov og kapacitet varierer. Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund anerkender udfordringerne, men fastholder, at kommunerne selv må indgå frivillige aftaler. Forskellene rejser debat om, hvorvidt ressourcer og kapacitet udnyttes bedst muligt på tværs af landet – en problemstilling, der er relevant for borgere i både øst- og vestdanmark. Faktaboks Deklaration:Kilde: Sjællandske Nyheder/Rødovre