MinBy.Nu

Forfatternavn:Redaktionen

Nyhed, Samfund

Energinet underborer ved Skjern Å før nyt vådområde

En 500 meter lang underboring ved Skjern Å skal sikre fremdriften i Energinets kommende kabellægning, inden området ved Skjern Enge omlægges til vådområde. Energinet er gået i gang med en 500 meter lang underboring ved Skjern Å som led i udbygningen af elnettet i Midt- og Vestjylland. Arbejdet skal udføres, inden Ringkøbing-Skjern Kommune og Naturstyrelsen etablerer Damsø-projektet ved Skjern Enge. Der skal etableres et nyt 150 kV jordkabelanlæg mellem højspændingsstationerne Lem Kær og Stovstrup ved Skjern og Ringkøbing. Hele kabelstrækningen bliver 27 kilometer lang, mens selve kabellægningen efter planen begynder i maj 2027. Energinet har fremrykket arbejdet ved Skjern Enge for at undgå forsinkelser, når området omlægges til vådområde. Det betyder samtidig, at behovet for underboring reduceres. “I den oprindelige plan skulle vi have underboret en 1 km lang strækning ved Skjern Enge og under åen, men fordi vi laver arbejdet nu, kan vi nøjes med at underbore 500 meter ved Skjern Å, og så kabellægger vi i rør de resterende 500 meter under engen, inden arealet omlægges til vådområde. Det er mere økonomisk, mere ansvarligt overfor miljøet og bedre for kablets overføringsevne,” fortæller seniorprojektleder i Energinet, Mads Andersen. Underboringen skal gå 14 meter under Skjern Å. Arbejdet er teknisk krævende, blandt andet fordi man skal mindske risikoen for, at boremudder siver ud i åen. Området omkring åen er desuden udpeget som §3-natur. Arbejdet udføres af Energinets entreprenører Arkil og Villy Poulsen og forventes afsluttet i begyndelsen af december 2026. Projektet er en del af en større udbygning af Stovstrup Højspændingsstation ved Tarm og Skjern. Den endelige idriftsættelse af Stovstrup er planlagt til begyndelsen af 2028. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Energinet

Kultur, Nyhed

Grønlands største kommune støtter Aalborgs kulturhovedstadsansøgning

Kommuneqarfik Sermersooq bliver den 12. kommune i partnerskabet Aalborg & Around, som står bag Aalborgs ambition om at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2032. Aalborgs ambition om at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2032 får nu et grønlandsk perspektiv. Kommuneqarfik Sermersooq, der er Grønlands største kommune målt på areal, er blevet en del af partnerskabet Aalborg & Around. Med Sermersooqs deltagelse bliver kommunen den 12. ‘nordjyske’ kommune, der bakker op om Aalborgs ansøgning. Samarbejdet bygger blandt andet på de eksisterende forbindelser mellem Aalborg og Grønland. Omkring 1.400 borgere med grønlandsk baggrund bor i Aalborg, og byen har desuden grønlandske studerende, foreninger og institutioner. Det Grønlandske Hus har gennem årtier fungeret som et bindeled mellem de to kulturer. “Vi er glade for, at Kommuneqarfik Sermersooq bliver en del af Aalborgs ansøgning om at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2032. Vi begynder ikke fra nul: Aalborg og Sermersooq har et mangeårigt venskab, og på kulturområdet har vi allerede skabt konkrete udvekslinger mellem kunstnere. Derfor er Aalborg & Around et naturligt næste skridt i et samarbejde, der allerede lever,” lyder det fra Jonas Lundsgaard Nilsson, der er afdelingsleder for kultur i Semersooq. Samarbejdet skal blandt andet skabe muligheder for kulturel udveksling mellem Grønland, Nordjylland og resten af Europa. Ifølge pressemeddelelsen kan det give kunstnere nye forbindelser og skabe kulturprojekter med både lokale og arktiske perspektiver. Aalborgs ansøgning skal afleveres i København 5. oktober. En eventuel prækvalifikation vil føre til en ny ansøgningsrunde, inden den endelige afgørelse ventes i slutningen af 2027. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Aalborg Kommune

Kultur, Nyhed

Middelfart ligger helt i top i ny kulturundersøgelse

Borgerne i Middelfart Kommune er blandt landets mest tilfredse med de lokale kulturtilbud, mens særligt de unge skiller sig ud med høj tilfredshed. Middelfart Kommune indtager en andenplads, når borgernes tilfredshed med lokale kulturtilbud sammenlignes på tværs af 23 kommuner, der har deltaget i Kulturens Analyseinstituts undersøgelser. Kun Fanø ligger højere. Særligt de unge er tilfredse med kulturlivet i Middelfart. Det fremhæver Esben Danielsen, direktør i Kulturens Analyseinstitut, som også peger på kommunens høje kulturaktivitet. ”Middelfart skiller sig ud. Borgernes tilfredshed med de lokale kulturtilbud er helt i top, og noget af det, jeg især bemærker, er de unge. I mange kommuner kan det være svært at ramme de unge med de lokale kulturtilbud, men i Middelfart ser vi en meget høj tilfredshed blandt dem. Sammen med den høje kulturaktivitet fortæller det os, at de investeringer, der er foretaget i kulturlivet gennem flere år, ser ud til at have gjort en forskel,” siger Esben Danielsen, direktør i Kulturens Analyseinstitut. Undersøgelsen skal også bruges i arbejdet med en ny kulturstrategi. Her skal borgernes svar være med til at pege på både styrker og områder med udviklingspotentiale. ”Undersøgelsens resultater er meget værdifulde for Middelfart Kommune: de giver os konkret viden om, hvordan borgerne oplever kulturlivet, og det bruger vi aktivt. Borgernes input bliver en vigtig del af en ny kulturstrategi, så vi både bygger videre på det, der virker, og sætter ind dér, hvor der er potentiale for at udvikle kulturlivet i hele kommunen,” siger Linda Johnsen, formand for Børn, Kultur og Fritidsudvalget. Omkring syv ud af ti borgere er selv kulturelt aktive, mens museums- og biografbesøg er blandt de populære aktiviteter. Faktaboks Deklaration:Kilde: Middelfart Kommune

Kultur, Nyhed

Gå på opdagelse i Kronborgs mørke undergrund i efterårsferien

I efterårsferien åbner Kronborg Slot dørene til to ellers aflukkede rum og inviterer på særomvisninger i de historiske kasematter. Her kan besøgende høre om soldater, fanger, stalde og livet under det omkring 450 år gamle slot. Fra 10. til 18. oktober kan gæster opleve Kronborg Slots undergrund på en anderledes måde. På særomvisningerne bliver der fortalt historier om livet i de mørke og snørklede gange, mens to normalt lukkede rum, Ekkokammeret og Marstalden, åbnes for besøgende. Kasematterne var en del af Kronborgs fæstningsanlæg og havde flere funktioner gennem tiden. Under krige kunne op mod 350 soldater opholde sig der, og under belejringen i 1658 tilbragte soldaterne tre uger i undergrunden. Der var samtidig plads til forsyninger til seks uger. “Kasematterne er et imponerende bygningsværk, og gennem tiden har de stået model til en hel del. Når du går rundt i mørket i de snørklede gange, er det svært ikke at mærke historierne i de tykke mure,” siger Mia Ramsing Jensen, museumsinspektør på Kronborg Slot. Undergrunden blev også brugt til blandt andet opbevaring, smedje og stalde. Fanger kunne desuden blive holdt indespærret i kasematterne. “Det er ret unikt, at man på Kronborg Slot kan bevæge sig rundt i undergrunden, og kasematterne har gennem tiden også været genstand for mange historier. Nogle virkelige, andre opdigtede. Det er jo også i kasematterne, at Holger Danske sidder og slumrer og kun vågner, hvis Danmark er i knibe. Nok er det et sagn, men hvem ved, hvad der lurer i mørket under det prægtige slot. Historien – den rigtige og den mere fantasifulde – føles i hvert fald tæt på i kasematterne,” siger Mia Ramsing Jensen. Faktaboks Deklaration:Kilde: Kronborg Slot

Nyhed, Sundhed

Kirkerum på Esbjerg Sygehus rykker tættere på

Et stort flertal i Region Syddanmarks regionsråd har godkendt skitserne til et nyt kristent kirkerum på Esbjerg Sygehus. Nu skal arbejdet med projektet fortsætte. Planerne om et kristent kirkerum på Esbjerg Sygehus er kommet et skridt videre. På regionsrådsmødet 28. september godkendte et stort flertal de skitsetegninger, som skal danne grundlag for det videre projekt. Kirkerummet skal opføres som et nybyggeri i teglsten i sygehusets nordlige ende. Byggeriet skal bestå af fem sammenbyggede, cirkelrunde dele med blandt andet kirkerum, samtalerum, præstekontor, depot og toilet. “Vi er utroligt taknemmelige for, at Ribe Stift vil sætte sig i spidsen for arbejdet med at søge finansieringen til et folkekirkeligt rum på sygehuset i Esbjerg,” siger regionsrådsformand Bo Libergren (V). Kirkerummet skal både kunne bruges til kirkelige handlinger og fungere som et sted til refleksion og fordybelse for patienter, pårørende og medarbejdere. “Jeg er glad for det gode samarbejde med Esbjerg Sygehus om at etablere et kirkerum. Vi ved, at sygehuset er et sted, hvor mennesker befinder sig i meget forskellige livssituationer. Her møder vi sygdom og sårbarhed, men også håb, glæde og nyt liv,” siger biskop Elof Westergaard fra Ribe Stift. Det forventes, at projektet vil koste omkring 10-12 millioner kroner. Ribe Stift skal arbejde med at skaffe donationer, mens en arbejdsgruppe går videre med projektet. Blandt de første opgaver bliver at finde en kunstner til udsmykningen. Enhedslistens Martin Schmidt Konradsen stemte imod projektet, mens løsgænger Cecilie Liv Hansen undlod at stemme. Et forslag fra Socialdemokratiet om også at udarbejde et konkret forslag til et neutralt rum blev stemt ned. Forventningen er, at kirkerummet kan stå færdigt inden 2030. Faktaboks Deklaration:Kilde: Region Syddanmark

Nyhed

RUC-professor bliver gæsteprofessor på Oxford

Ole Helby Petersen fra Roskilde Universitet er udnævnt til gæsteprofessor ved Blavatnik School of Government på University of Oxford. Her skal han blandt andet arbejde med forskning og undervisning om kunstig intelligens. Professor Ole Helby Petersen fra Roskilde Universitet bliver de næste tre år gæsteprofessor ved Blavatnik School of Government på University of Oxford. Udnævnelsen er sket efter en professorbedømmelse på Oxford, hvor blandt andet CV, publikationer og eksterne udtalelser fra forskere ved førende amerikanske universiteter er indgået i vurderingen. ”Jeg ser det som en rigtig god mulighed for at koble vores allerede stærke forskningsmiljø på Roskilde Universitet endnu tættere sammen med et stærkt internationalt miljø. Det kan både skabe nye forskningssamarbejder og åbne nye muligheder for vores studerende,” siger Ole Helby Petersen. Et af de første samarbejder mellem Oxford og RUC kommer til at handle om kunstig intelligens i undervisningen. På RUC har Ole Helby Petersen og kolleger udviklet et kandidatkursus, hvor de studerende lærer at bruge AI som en del af deres faglige arbejde. ”Pointen er at flytte fokus fra, om AI kan skrive en opgave for den studerende, til hvordan teknologien kan bruges til at understøtte læring, menneskelig kontrol og kritisk refleksion,” siger Ole Helby Petersen. Han skal undervise på Oxford i december 2026 og januar 2027. Hans forskning handler blandt andet om samarbejdet mellem den offentlige og private sektor gennem offentlige indkøb, udlicitering og langvarige kontrakter. RUC’s forskningsområde Public Administration er i 2026 placeret som nummer tre i verden i ShanghaiRankings internationale fagrangering. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Roskilde Universitet

Kultur, Nyhed

Thomas Helmig klar til Thy Rock 2027

Den populære danske sanger Thomas Helmig bliver en del af Thy Rock 2027, hvor publikum kan se frem til en koncert med hits fra mere end 40 års karriere. Thomas Helmig er klar til at indtage scenen på Thy Rock i 2027. Arrangørerne forventer en koncert fyldt med velkendte sange, fællessang og sommerstemning. Helmig slog igennem i 1980’erne og har siden været en markant del af dansk popmusik. Hans musik trækker blandt andet på soul, funk og pop, og gennem karrieren har han udgivet en række sange, som har fået en fast plads i den danske sangskat. Blandt de kendte numre er Stupid Man, Det er mig der står herude og banker på, Nu hvor du har brændt mig af, Malaga, Jeg tager imod, Groovy Day og Don’t Leave Tonight. Ifølge Thy Rock er Helmigs koncerter kendetegnet ved energi og tæt kontakt med publikum. Koncerten på festivalen skal samtidig blive en rejse gennem mere end fire årtiers dansk pophistorie med både ballader, funky grooves og fællessange. Thomas Helmig har gennem sin karriere modtaget en række priser og hædersbevisninger og har spillet koncerter for store publikummer. Thy Rock fremhæver samtidig, at 2027-koncerten skal byde på hits, nostalgi og sommerfest, når Helmig gæster festivalen. Faktaboks Deklaration:Kilde: Thy Rock

Erhverv, Nyhed, Politik

Rødovre bliver vært for landets største byplanlægningskonference

Mere end 700 planlæggere, politikere og rådgivere samles 1. og 2. oktober i Rødovre til Byplanmødet 2026, hvor udviklingen af fremtidens byer og lokalsamfund er på dagsordenen. Rødovre er i år værtsby for Byplanmødet 2026, der beskrives som Danmarks største årlige konference om byplanlægning. Over to dage samles mere end 700 fagfolk, politikere og rådgivere fra hele landet i Rødovrehallen. Konferencen skal blandt andet handle om, hvordan man skaber og udvikler gode byer og lokalsamfund. Ifølge Rødovre Kommune er valget af værtsby ikke tilfældigt, da byplanlægning gennem årtier har sat tydelige spor i kommunen. Kommunalbestyrelsen har senest lagt en ny retning for Rødovres udvikling. Her er beslutningen, at der ikke skal udlægges nye store boligområder. I stedet skal allerede besluttede byudviklingsområder færdiggøres. Den lokale byudvikling bliver dermed også en del af konferencens program, når deltagere fra hele landet mødes i Rødovre for at drøfte aktuelle og fremtidige udfordringer inden for byplanlægning. Faktaboks Deklaration:Kilde: Rødovre Kommune

Kultur, Nyhed

Årets Pressefoto 2025 udstilles på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus

Fra grønlandske demonstrationer til årets stærkeste pressefotografier. Den 10. oktober åbner udstillingen Årets Pressefoto 2025 i Bibliotekshaven i Aarhus. Det Kgl. Bibliotek i Aarhus åbner lørdag 10. oktober dørene til udstillingen Årets Pressefoto 2025. Her kan publikum opleve de nominerede og prisvindende fotografier fra den årlige fotokonkurrence, som arrangeres af Pressefotografforbundet. Blandt billederne er årets vinder, ”Grønland til salg” af Oscar Scott Carl fra Sermitsiaq. Fotografiet viser den store grønlandske demonstration 15. marts 2025 mod den amerikanske præsident Donald Trumps ønske om at overtage Grønland. Juryen fremhævede blandt andet fotografiets grønlandske flag, landskabet og den folkelige stemning: ”Der er kun grønlandske flag, og det er som om, at folket er en forlængelse af fjeldet i baggrunden og med stolthed og værdighed viser deres stemme for Grønland: ’Vi er Grønland, vi er ikke Danmark eller USA.’ Det er supergodt. De er meget sig selv, og der er noget folkeligt over det, ikke mindst at alle tager billeder på kryds og tværs. Samtidig er lyset og farverne meget grønlandske,” siger juryen. Udstillingen viser også fotografier fra konkurrencens øvrige kategorier. Den anden store titel, Årets Pressefotograf 2025, gik til Mads Nissen fra Politiken. Udstillingen kan opleves i Bibliotekshaven på Det Kgl. Bibliotek frem til 7. november. Der er fri entré. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Det Kgl. Bibliotek

Familie, Nyhed, Samfund

28 kommuner og 400 dagtilbud deltager i børneforskning

Partnerskab for Børneforskning har på tre år støttet 20 forskningsprojekter med fokus på blandt andet de yngste børns trivsel, udvikling og hverdag. Partnerskab for Børneforskning har siden 2022 uddelt 149 millioner kroner til forskning i børn fra 0 til 6 år. Det viser en ny rapport, der gør status over partnerskabets første tre år. I perioden er der støttet 20 nye forskningsprojekter samt 21 ph.d.-forløb og to postdocs. Projekterne undersøger blandt andet små børns brug af digitale medier, trivsel og leg samt sammenhængen mellem familieliv, dagtilbud og børns udvikling. I alt deltager 28 kommuner og knap 400 dagtilbud i de støttede forskningsprojekter. En central del af partnerskabet er, at forskningsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner og praksisorganisationer samarbejder om projekterne. Ifølge rapporten bidrager modellen til, at ledere og pædagoger bliver aktivt involveret i forskningen og kan bringe deres erfaringer ind i arbejdet. Forperson for bestyrelsen, Agi Csonka, fremhæver betydningen af samarbejdet: ”Med partnerskabet har vi opbygget stærke forskningsmiljøer med fokus på de yngste børn – og vi har vel at mærke sikret, at forskerne arbejder tæt sammen med kommuner og dagtilbud om projekter, der tager udgangspunkt i de konkrete udfordringer og dilemmaer i den pædagogiske praksis. Det sidste er helt afgørende, hvis forskningen skal gøre en forskel for børnenes hverdag og trivsel.” Partnerskabet gennemfører en sidste uddelingsrunde i slutningen af 2026. De første projekter afsluttes i 2027. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Partnerskab for Børneforskning

Scroll to Top