Erhverv

Siden 1981 har Vaffelhjørnet været et kendt samlingspunkt i Hundested. Nu søger ejeren Hansen Is en ny, selvstændig partner til at drive ishuset videre efter flere ejerskifter de seneste år. Det velkendte ishus Vaffelhjørnet står igen over for et ejerskifte. Siden begyndelsen af 1980’erne har ishuset været en fast del af bybilledet i Hundested og et populært stop for både lokale borgere og besøgende. I mange år blev stedet drevet som en familieforretning, men i de senere år har ejerskabet skiftet flere gange. Nu arbejder Hansen Is på at finde en ny partner, der kan overtage driften og videreføre det traditionsrige koncept. Den kommende ejer får mulighed for at drive sin egen butik med ansvar for både daglig drift, kundeservice og økonomi. Opgaven kræver engagement og en stor arbejdsindsats, særligt i sommerperioden, hvor efterspørgslen er højest. Til gengæld følger også muligheden for at blive en central del af lokalsamfundet og skabe gode oplevelser for både borgere og turister. For borgere i Halsnæs Kommune er ishuset mere end blot en forretning – det er et lokalt vartegn og en del af områdets identitet. Derfor vil valget af ny ejer også få betydning for byens liv og sommerstemning fremover. Faktaboks Deklaration:Kilde: TV2 Kosmopol/Halsnæs

Over 15.000 ton asbestaffald er allerede fjernet fra tidligere minkfarme i Syd- og Sønderjylland, hvor nedrivningerne fortsætter med store lokale forskelle. Arbejdet med at nedrive minkfarme efter minkskandalen er i fuld gang i Syd- og Sønderjylland, hvor i alt 210 farme skal fjernes. Indtil videre er 64 farme revet ned, og det har allerede kostet over 125 millioner kroner, oplyser Bygningsstyrelsen. Nedrivningerne producerer store mængder miljøfarligt affald, især asbest, som findes i ældre byggematerialer. Foreløbige tal viser, at der fra de første 52 nedrivninger er kørt 4.940 ton asbestholdigt materiale og 11.096 ton forurenet jord til deponi. Mængderne varierer betydeligt mellem kommunerne. Varde og Esbjerg har flest nedrivninger med henholdsvis 22 og 14 farme, hvilket har resulteret i over 5.000 ton asbestaffald tilsammen. Aabenraa skiller sig dog ud med den største mængde asbestholdig jord – hele 6.016 ton fra blot fem nedrevne farme, svarende til mere end halvdelen af al registreret asbestjord i området. Asbesten stammer typisk fra ældre eternithegn og byggematerialer, som med tiden er blevet nedbrudt eller indarbejdet i jorden. Ved nedrivning fjernes både materialer og omkringliggende jord af sikkerhedshensyn. Forskellene skyldes blandt andet farmenes alder og konstruktion. Ældre anlæg indeholder langt flere problematiske stoffer end nyere stålbygninger. Samlet set forventes nedrivningen af minkfarme i hele Danmark at blive en af de største nedrivningsopgaver i nyere tid, med et samlet areal på omkring otte millioner kvadratmeter og en estimeret pris på 3,7 milliarder kroner. Faktaboks: Asbestaffald fra minkfarme i Syddanmark Kommunal oversigt Deklaration: Kilde: Jydske-Vestkysten/Sydjylland

København har nået en vigtig milepæl: Alle buslinjer i kommunen er nu eldrevne. Det betyder renere luft og markant lavere CO2-udledning for byens borgere. Fra slutningen af marts 2026 er samtlige buslinjer i København overgået til eldrift. De sidste linjer, 19 og 5C, er nu blevet omstillet, hvilket fuldender en politisk beslutning truffet i 2016 om at gøre den kollektive bustrafik emissionsfri. Overgangen markerer et centralt skridt i byens klimaindsats. Eldriften betyder, at busserne ikke længere udleder CO2 eller skadelige stoffer fra motorerne, hvilket forbedrer luftkvaliteten for alle borgere i hovedstaden. Initiativet er gennemført i samarbejde med trafikselskabet Movia og bygger på en langsigtet strategi, hvor busser gradvist er blevet udskiftet. Den travle linje 5C, som tidligere kørte på biogas, er nu også blevet elektrificeret, ligesom linje 19, der forbinder områder som Glostrup, Frederiksberg og Valby. Ifølge overborgmester Sisse Marie Welling er omlægningen et vigtigt bidrag til både klima og sundhed i byen. Samtidig peger Jeppe Gaard fra Movia på, at indsatsen også har haft betydning for en bredere elektrificering af busdriften på Sjælland. Den samlede effekt er mærkbar: Mindre støj, renere luft og en grønnere hverdag for passagerer og beboere i København. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Ritzau | Pressemeddelelse fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen, 29.03.2026

En nødvendig opgradering af storkøkkenet i Hillerød Kommune er blevet langt dyrere end forventet, hvilket kan få betydning for både økonomien og madleveringen til ældre borgere. Udgifterne til renovering af storkøkkenet på Lokesvej i Hillerød er steget kraftigt fra de oprindelige 5 millioner kroner til nu over 19 millioner kroner. Storkøkkenet producerer hvert år hundredtusindvis af måltider til ældre borgere – både i Hillerød og i nabokommunerne Allerød, Frederikssund og Halsnæs. Problemet skyldes især et nedslidt køle- og frostanlæg, som allerede i 2023 blev vurderet som værende i risiko for at bryde sammen. Selvom ventilationen siden er blevet udskiftet, har det vist sig, at selve køleanlægget kræver en langt større investering end først antaget. I dag arbejder omkring 60 medarbejdere i køkkenet, som i 2024 leverede over 370.000 måltider – en markant stigning over de seneste år. Hvis anlægget svigter, risikerer kommunen, at produktionen stopper, hvilket kan efterlade ældre uden mad eller tvinge kommunen til at købe dyr nødforsyning udefra. Flere politikere, herunder Mathias Skarby fra Liberal Alliance og Manuel Vigilius fra Det Konservative Folkeparti, har efterlyst en evaluering af, hvordan udgifterne kunne vokse så markant. Samtidig understreger Janne Lunding fra SF, at en stabil madproduktion er afgørende for de mest sårbare borgere. Udskiftningen af anlægget forventes også at forbedre arbejdsmiljøet og reducere klimaaftrykket. Pengene findes gennem omprioriteringer i kommunens budget, blandt andet fra vedligeholdelsespuljer og grundsalg. Faktaboks: Deklaration: Kilde: Sjællandske Nyheder/Hillerød

EUC Nord oplever markant fremgang i optaget, hvor flere unge vælger erhvervsuddannelser – særligt i Vendsyssel, der ligger over landsgennemsnittet. Flere unge i Vendsyssel vælger i år en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial retning. Det viser de nyeste optagstal hos EUC Nord, hvor direktør Neil Jacobsen kan konstatere en fremgang på knap 15 procent sammenlignet med sidste år. Stigningen ses især blandt elever fra 9. og 10. klasse, som i marts træffer valg om deres ungdomsuddannelse. Særligt uddannelsesretningen Teknik, Metal & Motor har oplevet større søgning end forventet. Her uddannes blandt andet smede, mekanikere og industriteknikere. Geografisk skiller Vendsyssel sig tydeligt ud. I Brønderslev søger 25 procent af de unge ind på en erhvervsuddannelse, mens tallet er 28 procent i Hjørring og 31 procent i Frederikshavn. Til sammenligning ligger landsgennemsnittet på 19 procent, hvilket er det laveste niveau i otte år. I Aalborg Kommune er andelen endnu lavere med 17 procent. Ifølge Neil Jacobsen har Vendsyssel traditionelt haft højere søgning end resten af landet, men forskellen er i år blevet endnu mere markant. Det sker på trods af faldende ungdomsårgange i området. Udviklingen vækker optimisme, da behovet for faglært arbejdskraft fortsat er stort, blandt andet i forbindelse med regionens maritime ambitioner. Derfor ses den stigende interesse som et vigtigt skridt i retning af at sikre fremtidens arbejdskraft. Faktaboks: Optag til erhvervsuddannelser Deklaration:Kilde: NordsøPosten.dk

De fleste af DSB’s togstrækninger kører med underskud, men intercitylyn-togene over Storebælt tjener penge. Passagerer på denne strækning betaler dermed indirekte for andre, mindre populære ruter. Langt de fleste DSB-ruter taber penge hvert år, men strækningen over Storebælt er en undtagelse. Her genererede intercitylyn-togene sidste år et overskud på 488 millioner kroner, mens eksempelvis ruten mellem Helsingør og Næstved gav et underskud på 252 millioner kroner. Ifølge professor Mogens Fosgerau fra Københavns Universitet benytter DSB den profitable strækning til at finansiere tab på andre ruter. Billetpriserne over Storebælt er højere end udgifterne til broafgift og drift, så overskuddet kan dække underskud på mindre travle strækninger. Passagerer betaler markant mere for at krydse broen, end det reelt koster DSB. En standardbillet fra København til Nyborg koster eksempelvis 288 kroner, mens den tilsvarende tur til Korsør koster 110 kroner, hvilket betyder en ekstra betaling på 178 kroner for bropassagen. Dette har vakt debat blandt vælgere, især fynboer, hvor 34 procent i en Wilke-måling finder en nedsættelse eller fjernelse af taksten vigtig. DSB modtager årligt 3,3 milliarder kroner i statsstøtte og har de seneste fem år samlet genereret et overskud på 2,8 milliarder kroner, herunder 732 millioner kroner sidste år. Transportminister Thomas Danielsen (V) påpeger, at hele takstområdet for kollektiv transport skal evalueres, og at spørgsmål om billetpriser og DSB-lovens rammer skal behandles af det kommende Folketing. Professor Fosgerau mener, at hvis passagerer ikke skal betale for underskudsruter, bør staten øge tilskuddet, så prisforskellen på profitable og mindre rentable strækninger ikke belaster kunderne. Faktaboks: Deklaration:Kilde: TV2 Fyn

Efter syv år i spidsen har bestyrelsen tilbudt og Anna Malzer accepteret en forlængelse af kontrakten til 1. august 2031. Teatret går ind i en periode med fokus på eksperimenterende iscenesættelse og fastholdt publikumstilslutning. eaterdirektør Anna Malzer fortsætter i spidsen for Mungo Park frem til august 2031. Beslutningen kommer efter en periode, hvor teatret har oplevet markant fremgang og har udvidet sit publikum både geografisk og aldersmæssigt. Siden sin tiltrædelse som 27-årig har Malzer arbejdet målrettet på at gøre teatret mere tilgængeligt for et bredt publikum. Visionen har været at skabe et folkeligt teater uden sociale barrierer, hvilket i dag afspejles i teatrets aktiviteter i flere kommuner langs S-togsnettet, herunder Allerød, Gladsaxe, Albertslund og Høje-Taastrup. Ifølge bestyrelsesleder Christian Dahlager har teatret formået at kombinere kunstnerisk frihed med stor publikumsinteresse. Under Malzers ledelse har især ny dansk dramatik været i centrum, og forestillinger som Guldkalven har spillet for fyldte sale. I de kommende år vil teatret udvikle sig yderligere. Fokus vil ikke kun være på stærke tekster, men også på mere eksperimenterende iscenesættelser, der kan løfte oplevelsen på scenen. Udviklingen gør teatret relevant for borgere i flere kommuner, også uden for hovedstadsområdet, hvor interessen for kulturtilbud og nye scenekunstoplevelser er stigende. Faktaboks: Deklaration Kilde: Sjællandske nyheder – Allerød

Nye kontroller fra elnetselskabet Radius afslører omfattende strømtyveri blandt spisesteder i Storkøbenhavn – en problematik, der også kan få betydning for borgere og virksomheder i flere kommuner. En nylig kontrolindsats fra Radius har afdækket, at hvert tredje spisested i Storkøbenhavn har tappet strøm uden om elmåleren. Resultatet vækker bekymring, da det i sidste ende kan påvirke elpriser og fælles udgifter for forbrugere i hele Østdanmark – også i flere kommuner uden for hovedstaden. Ifølge funktionschef Cäthe Bay-Smidt blev der fundet uregelmæssigheder hos en betydelig del af de 50-60 kontrollerede spisesteder. Kontrollen var målrettet branchen, da tidligere undersøgelser har vist tegn på snyd. Strømtyveri betyder, at udgifterne i praksis kan blive fordelt på andre kunder. Det rammer både private husstande og virksomheder, som risikerer højere regninger. Derfor har Radius intensiveret indsatsen og forventer at fortsætte kontrollerne fremover. Sagerne vil nu blive politianmeldt, og de involverede virksomheder kan blive mødt med krav om tilbagebetaling samt bøder eller i alvorlige tilfælde fængselsstraf. Sidste år registrerede selskabet 179 sager om strømtyveri til en samlet værdi på over 20 millioner kroner. Strømtyveri opdages blandt andet via unormale forbrugsmønstre eller henvendelser fra borgere. Problemet findes både hos kunder med lav betalingsevne og hos dem, der bevidst undgår at betale. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Sjællandske Nyheder/København

Kvote 2-ansøgninger viser markant stigning til lærer- og pædagoguddannelserne på UCL, mens sygeplejerskeuddannelsen kun oplever mindre udsving. De seneste tal for kvote 2-ansøgninger til videregående uddannelser på Fyn viser, at læreruddannelsen på UCL har modtaget 141 ansøgninger, en stigning på næsten 25 procent sammenlignet med sidste år. Også pædagoguddannelsen har oplevet vækst med næsten 19 procent flere ansøgninger. Sygeplejerskeuddannelsen på UCL har haft en mindre tilbagegang i samlede ansøgninger, men uddannelsen i Svendborg har oplevet fremgang og ser ud til at tiltrække flere studerende end de foregående år. Samlet har UCL modtaget omkring 4.600 ansøgninger til alle deres uddannelser, hvor knap 2.000 har angivet en UCL-uddannelse som førsteprioritet. Tallene for kvote 2 giver en tidlig indikation på søgningen til kvote 1, der først afsluttes i juli. Rektor Jens Mejer Pedersen vurderer, at de positive tendenser for lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne tyder på stabil interesse, og at fremgangen kan fortsætte ved det endelige optag. Særligt læreruddannelsen i Svendborg har fået en god start i kvote 2-ansøgningerne, mens læreruddannelsen i Odense også har oplevet markant fremgang. Den øgede interesse afspejler, at velfærdsuddannelser som lærer- og pædagoguddannelser fortsat tiltrækker mange ansøgere på Fyn. Faktaboks: Deklaration Kilde: TV2 Fyn