Politik

København styrker sin internationale klimaindsats, efter overborgmester Sisse Marie Welling er valgt til en central post i det globale bynetværk C40. Københavns overborgmester Sisse Marie Welling er blevet udpeget som europæisk Vice Chair i klimanetværket C40 Cities Climate Leadership Group, der samler nogle af verdens største byer. Udnævnelsen placerer København centralt i det internationale samarbejde om at bekæmpe klimaforandringer. Med posten får København indflydelse på samarbejdet mellem 18 europæiske storbyer og en samlet befolkning på omkring 50 millioner mennesker. Samtidig styrkes byens rolle som en grøn frontløber, hvilket kan få betydning for både lokale løsninger og samarbejdet med EU. Fokus for det kommende arbejde bliver blandt andet bæredygtig byudvikling, hvor der skal skabes flere klimavenlige og økonomisk tilgængelige boliger. Derudover er ambitionen at øge mængden af grønne områder i byerne til gavn for både borgere og biodiversitet. Klimanetværket tæller næsten 100 storbyer globalt, herunder metropoler som New York, Tokyo og Barcelona. Samlet repræsenterer byerne en betydelig del af verdens økonomi og befolkning, hvilket gør samarbejdet til en vigtig platform for at udvikle og udbrede klimaløsninger. Sisse Marie Welling overtager rollen efter Anne Hidalgo og indgår nu i netværkets øverste politiske ledelse sammen med blandt andre Sadiq Khan. Faktaboks: DeklarationKilde: Ritzau | Pressemeddelelse fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen, 16.04.2026

Et nyt politisk forslag lægger op til investeringer i togdriften på Kystbanen, som kan få betydning for pendlere i flere kommuner langs strækningen. Formand for Radikale Venstre, Martin Lidegaard, vil forbedre togtrafikken på Kystbanen med et udspil til 200 millioner kroner. Målet er både flere afgange og kortere rejsetid mellem Helsingør og København. Forslaget indebærer, at der fremover skal køre op til seks tog i timen. Samtidig ønsker partiet at reducere rejsetiden med omkring 15 minutter ved at lade nogle tog springe stationer over, især på dele af strækningen i Nordsjælland. Baggrunden er udfordringer med forsinkelser og aflysninger, som i dag præger togdriften. Samtidig har tidligere ændringer i køreplanen ført til længere rejsetid og færre afgange, hvilket har skabt utilfredshed blandt pendlere. Også lokalt har der været kritik, blandt andet fra borgmester Benedikte Kiær i Helsingør, som har peget på, at forbindelsen til hovedstaden er blevet dårligere. De 200 millioner kroner skal ifølge forslaget bruges på driften, mens togmateriel forventes fundet inden for eksisterende rammer. Finansieringen skal ske ved at omprioritere midler fra den nationale infrastrukturplan. For borgere i flere kommuner langs Kystbanen kan ændringerne få stor betydning for daglig transport og pendling, hvis forslaget bliver gennemført. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Sjællandske Nyheder/Helsingør

Et vælgermøde om den omdiskuterede Ring 5-motorvej viser voksende politisk enighed mod projektet, som også har betydning for borgere i flere kommuner på Sjælland. Modstanden mod den planlagte Ring 5 var markant, da borgere og politikere mødtes til debat i Tunehallen. Projektet, der i årtier har været på tegnebrættet fra Køge til Helsingørmotorvejen, har længe påvirket udviklingen i flere kommuner langs transportkorridoren. Arrangementet, som var arrangeret af Nej til Ring 5 og Tune IF, samlede mellem 200 og 300 deltagere. Her var der tydelig opbakning til at droppe motorvejsprojektet, og ingen tilkendegav støtte. Ifølge Kirsten Nymann er der frustration over, at projektet endnu ikke er skrinlagt trods politisk debat gennem flere årtier. Flere politikere udtrykte også modstand mod motorvejen, herunder Morten Dahlin, Filiz Sarah Thunø og Jan Carlsen. Samtidig blev det tydeligt, at der er uenighed internt i regeringen om projektets fremtid. En ny udvikling vakte særlig opmærksomhed: Lars Christian Brask meldte ud, at der nu er flertal i Liberal Alliance imod Ring 5. Det blev fremhævet som et muligt vendepunkt i sagen. Selvom der var bred enighed om at ophæve arealreservationen til motorvejen, var der uenighed om, hvad området i stedet skal bruges til. Forslagene spænder fra naturprojekter til investeringer i kollektiv trafik, som flere pegede på som en løsning på trængselsproblemerne i hovedstadsområdet. Faktaboks: Deklaration Kilde: Sjællandske Nyheder – Greve

Venstres forslag om en ny kaserne i Tirstrup vækker interesse på Djursland, men borgmester Michael Stegger Jensen ønsker flere detaljer, før endelig støtte gives. Venstre har fremlagt planer om at etablere en kaserne i Tirstrup i Syddjurs Kommune, hvilket kan bidrage til at øge antallet af værnepligtige i Danmark. Forslaget modtages positivt af både borgere og politikere på Djursland. Borgerne ser potentiale for øget tryghed og flere arbejdspladser, mens borgmestrene i både Syddjurs og Norddjurs ser muligheder for økonomisk vækst og styrkelse af Aarhus Lufthavn. Borgmester Michael Stegger Jensen fra Syddjurs er generelt positiv overfor idéen, men understreger, at han ønsker mere konkret information om planerne, herunder inddragelse af lokalsamfundet. Norddjurs-borgmester Kasper Bjerregaard fremhæver, at en kaserne vil have positive afledte effekter for hele Djursland, selvom den fysisk placeres i Syddjurs. Historisk har Djursland haft lav befolkningstilvækst, og en større arbejdsplads som kasernen kan styrke området både økonomisk og socialt. Forslaget ligger i forlængelse af Forsvarets opkøb af faciliteter i Aarhus Airport i december 2025, hvor en landingsbane og et kontroltårn blev erhvervet for 70 millioner kroner. Selvom idéen møder generel positivitet, er der stadig ubekendte faktorer, herunder lokal accept og konkrete planer for integration med lokalsamfundet. Diskussionen om kasernen er nu også kommet på landkortet i den politiske valgkamp, hvor flere partier har udtrykt støtte til projektet. Faktaboks: Kaserneplaner i Tirstrup Deklaration Kilde: TV2 Østjylland

Et politisk kursskifte åbner for, at store arealer i flere kommuner nord og syd for København kan frigives til bolig, natur og erhverv efter årtiers restriktioner. Et nyt politisk flertal tegner sig i Folketinget, efter partierne Venstre og Moderaterne har ændret holdning til den såkaldte transportkorridor langs den planlagte Ring 5-motorvej. Området strækker sig fra Helsingør til Køge og berører en række kommuner i hovedstadsområdet, herunder flere i Nordsjælland og Vestegnen. Transportkorridoren har siden 1973 begrænset mulighederne for at bygge boliger, etablere erhverv eller udvikle naturprojekter. Men nye beregninger fra Vejdirektoratet viser, at en eventuel motorvej vil koste over 34 milliarder kroner, blandt andet på grund af nødvendige tunnelløsninger. Det har fået både Venstre og Moderaterne til igen at afvise motorvejsprojektet og i stedet støtte en ophævelse af arealreservationen. Minister Morten Dahlin erkender, at partiets skiftende linje kan skabe undren, men peger på, at tidligere beslutninger var bundet af regeringssamarbejdet efter valget i 2022. Også Monika Rubin fra Moderaterne bakker op om at frigive arealerne til nye formål som grønne områder, energiprojekter og erhvervsudvikling. Hvis kursændringen fastholdes efter det kommende valg, vil det få betydning for borgere i kommuner som Allerød, Hillerød, Roskilde og Køge, hvor udviklingsmulighederne kan blive markant forbedret. Samtidig er Socialdemokratiet fortsat tilhænger af en motorvej på strækningen. Faktaboks: Deklaration:Kilde: TV2 Kosmopol

Et vælgermøde om den omdiskuterede Ring 5-forbindelse finder sted på Karlebo Kro den 18. marts. Mødet arrangeres af foreningen Nej til Ring 5 og samler flere folketingskandidater til debat om projektets fremtid og konsekvenser for borgere i flere kommuner. Spørgsmålet om en mulig Ring 5-forbindelse vest om København bliver igen taget op til debat, når foreningen Nej til Ring 5 holder vælgermøde på Karlebo Kro i Nordsjælland den 18. marts. Arrangementet er en del af en længere række vælgermøder om projektet, som ofte spiller en rolle i folketingsvalgkampe i området. Mødet kommer i kølvandet på nye beregninger fra Transportministeriet, der har opdateret prisen for en mulig forbindelse fra Køge til Helsingør. I de nye beregninger indgår blandt andet borede tunneler under Mølleådalen og ved Kirkelte i Store Dyrehave. Det har hævet den samlede pris til omkring 34 milliarder kroner, hvilket er væsentligt højere end tidligere vurderinger på cirka 11 milliarder kroner. De højere omkostninger har fået flere politiske partier til at trække deres støtte til projektet. Socialdemokratiet er det eneste parti, som fortsat ikke har vendt tommelfingeren nedad til ideen, men der findes aktuelt ingen konkrete planer om at gennemføre motorvejen. Ring 5 indgår heller ikke i den nationale infrastrukturaftale frem mod 2035. Selvom projektet ikke er på tegnebrættet, eksisterer den såkaldte transportkorridor til en mulig motorvej fortsat. Foreningen bag mødet ønsker, at denne reservation bliver ophævet, fordi den ifølge foreningen begrænser mulighederne for borgere, der bor i området, og samtidig skaber usikkerhed om natur- og kulturværdier i korridoren. Flere folketingskandidater deltager i debatten, herunder Henrik Møller, Hans Andersen, Tine Hessner, Egil Hulgaard, Mette Thiesen, Christopher Arzrouni, Katrine Schiller, Andreas Raben og Sinem Demir. Faktaboks: Deklaration Kilde: Sjællandske nyheder – Fredensborg

Af de 140 kandidater, der stiller op i Syd- og Sønderjylland, har 14 adresse på Sjælland eller i Aarhus. Ni af dem er allerede nu folketingsmedlemmer. Ved folketingsvalget 2026 er der 140 kandidater i Syd- og Sønderjyllands Storkreds, men ikke alle har lokal tilknytning. 14 af kandidaterne har deres adresse uden for regionen, enten på Sjælland eller i Aarhus. Blandt disse 14 kandidater er ni allerede folketingsmedlemmer. De udenlandsboende kandidater repræsenterer flere partier, herunder Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Moderaterne, SF, Enhedslisten og Borgernes Parti. De opstillet i forskellige byer i Syd- og Sønderjylland, men bor typisk i København, Lyngby, Havdrup, Vestsjælland eller Aarhus. Eksempler inkluderer Troels Lund Poulsen fra Venstre, der stiller op i Hedensted, men bor i Vestsjælland, samt Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance, der er spidskandidat i Østjyllands Storkreds med adresse i København. Andre som Christian Rabjerg Madsen (Socialdemokratiet, Kolding) og Philip Luscombe (Venstre, Sønderborg) bor også på Sjælland. Denne udvikling viser, at flere kandidater søger pladser i storkredse, hvor de ikke har fast bopæl, men hvor de har politisk interesse eller tidligere erfaring. Diskussionen om lokal repræsentation versus geografisk fleksibilitet fortsætter, især når flertallet af kandidaterne allerede har politisk erfaring som nuværende folketingsmedlemmer. Faktaboks: Deklaration Kilde: tvSyd

Et nyt klimaprojekt vil de næste to år engagere borgere i flere danske kommuner i konkrete hverdagsvalg, der kan reducere CO₂-udledningen og gøre den grønne omstilling mere nærværende. Borgere i en række danske kommuner får nu mulighed for at deltage i lokale klimatopmøder, hvor fokus er på at gøre klimahandling mere konkret i hverdagen. Initiativet er en del af projektet Hverdagens Klimatopmøder, som blandt andet gennemføres i Norddjurs Kommune. Projektet skal hjælpe borgere med at forstå deres eget klimaaftryk og finde realistiske måder at reducere det på gennem ændringer i daglige vaner. Klimatopmøderne vil finde sted i lokalsamfund, på skoler og på arbejdspladser, så både unge og voksne kan deltage. Bag projektet står et samarbejde mellem ti kommuner og virksomheden Habitura. Blandt deltagerkommunerne er Norddjurs, Ringkøbing-Skjern, Herning, Holstebro, Horsens, Odder, Randers, Syddjurs, Struer og Viborg. Ifølge Stinne Thorsen Kvorning fra Norddjurs Kommune er målet at gøre den grønne omstilling mere tilgængelig for borgerne, så viden om klima kan omsættes til konkrete handlinger i hverdagen. Under klimatopmøderne arbejder deltagerne blandt andet med deres vaner inden for mad, transport, bolig og forbrug. Her får de hjælp til at udarbejde et personligt klimaregnskab og identificere ændringer, der kan reducere deres udledning. Erfaringer fra lignende initiativer viser, at deltagere i gennemsnit kan mindske deres årlige CO₂-udledning med omkring 0,6 ton. Til sammenligning udleder en gennemsnitlig dansker omkring 13 ton CO₂ om året fra sit forbrug ifølge tænketanken Concito. Projektet løber frem til 2027 og afsluttes med en national konference, hvor erfaringerne samles i et katalog med anbefalinger. Målet er, at metoderne senere kan bruges bredere i kommunernes klimaindsats. Faktaboks: Deklaration Kilde: Norddjurs Kommune

En gruppe folketingskandidater ønsker at lade ulven leve frit i Syd- og Sønderjylland uden et fast loft over bestanden. Samtidig mener et flertal af kandidaterne, at der bør sættes grænser for antallet af ulve af hensyn til borgernes tryghed og landbruget. Spørgsmålet om ulvens fremtid i Syd- og Sønderjylland deler de lokale folketingskandidater. I en kandidattest blandt 107 kandidater svarer 26, at de ikke ønsker et politisk fastsat loft over, hvor mange ulve der må være i området eller i Danmark generelt. Blandt dem er Enhedslistens spidskandidat i Sydjyllands Storkreds, Rasmus Vestergaard Madsen, der mener, at ulven er en naturlig del af den danske natur. Han peger på, at arten er beskyttet af EU’s habitatdirektiv, og at ulve bør have lov til at være i landet, så længe de ikke skaber problemer. Ifølge ham kan ulvens tilstedeværelse bidrage positivt til biodiversiteten. Samme synspunkt deles blandt andet af Alternativets kandidat Carsten Sohl og SF’s kandidat Christian Mutwa Christensen. De vurderer, at naturforvaltning bør baseres på faglighed og hensyn til naturen frem for politisk fastsatte tal. Samtidig understreger de, at landmænd fortsat skal beskyttes gennem bedre hegn og erstatningsordninger ved angreb på husdyr. Et flertal af kandidaterne ønsker dog en regulering. Socialdemokratiets Kris Jensen Skriver mener, at der er behov for at fastsætte et konkret antal ulve og få bedre overblik over, hvor de befinder sig. Venstres Phillip Kjær Luscombe fremhæver, at borgernes tryghed skal prioriteres, hvis ulve skaber utryghed eller angriber husdyr. Også Dansk Folkepartis Sune Nørgaard Jacobsen går ind for et loft over bestanden og en mere aktiv regulering. Debatten om ulvens rolle i naturen og lokalsamfundene berører mange borgere i kommuner i Syd- og Sønderjylland, hvor ulven i de senere år igen er blevet en del af landskabet. Faktaboks: Deklaration Kilde: tvSyd

Antallet af svin i Sydjylland er faldet markant de seneste år. Samtidig foreslår Radikale Venstre en halvering af produktionen i hele landet, hvilket møder kritik fra flere politikere, der frygter konsekvenser for arbejdspladser og fødevareproduktion. Sydjylland har i mange år været et af Danmarks vigtigste områder for svineproduktion. Nye tal fra Danmarks Statistik viser dog, at bestanden af svin i landsdelen er faldet siden 2020. I perioden er antallet af svin i Sydjylland reduceret med over 300.000 dyr, hvilket svarer til et fald på omkring 12 procent. Samtidig er antallet af landbrug med svineproduktion faldet markant. Hvor der i 2020 var 572 svinebedrifter i området, var tallet i 2024 faldet til 362. Udviklingen følger en tendens i hele Danmark, hvor den samlede svinebestand siden 2020 er faldet med næsten 1,6 millioner dyr. Midt i denne udvikling har Radikale Venstre fremlagt et politisk forslag, der blandt andet indeholder et loft over svineproduktionen og en plan om at reducere antallet af grise i Danmark til under det halve inden for de næste ti år. Forslaget indeholder også flere initiativer, der skal forbedre dyrevelfærden i staldene. Forslaget møder dog kritik fra flere sider. Folketingsmedlem Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne mener, at en så kraftig reduktion kan få store konsekvenser for både fødevareproduktion og eksport. Han peger også på, at svineproduktionen skaber arbejde for mange lokale virksomheder og håndværkere i området. Nils Sjøberg fra Radikale Venstre fremhæver derimod, at formålet med udspillet er at forbedre dyrevelfærden og reducere belastningen af miljøet. Ifølge ham handler forslaget ikke kun om at reducere produktionen, men om at sikre bedre forhold for dyrene og mindske forurening af natur og drikkevand. Faktaboks: Udvikling i svineproduktionen (2020–2024) Forslag fra Radikale Venstre Deklaration Kilde: Jydske-Vestkysten/Sydjylland