Politik

Et nyt klimaprojekt vil de næste to år engagere borgere i flere danske kommuner i konkrete hverdagsvalg, der kan reducere CO₂-udledningen og gøre den grønne omstilling mere nærværende. Borgere i en række danske kommuner får nu mulighed for at deltage i lokale klimatopmøder, hvor fokus er på at gøre klimahandling mere konkret i hverdagen. Initiativet er en del af projektet Hverdagens Klimatopmøder, som blandt andet gennemføres i Norddjurs Kommune. Projektet skal hjælpe borgere med at forstå deres eget klimaaftryk og finde realistiske måder at reducere det på gennem ændringer i daglige vaner. Klimatopmøderne vil finde sted i lokalsamfund, på skoler og på arbejdspladser, så både unge og voksne kan deltage. Bag projektet står et samarbejde mellem ti kommuner og virksomheden Habitura. Blandt deltagerkommunerne er Norddjurs, Ringkøbing-Skjern, Herning, Holstebro, Horsens, Odder, Randers, Syddjurs, Struer og Viborg. Ifølge Stinne Thorsen Kvorning fra Norddjurs Kommune er målet at gøre den grønne omstilling mere tilgængelig for borgerne, så viden om klima kan omsættes til konkrete handlinger i hverdagen. Under klimatopmøderne arbejder deltagerne blandt andet med deres vaner inden for mad, transport, bolig og forbrug. Her får de hjælp til at udarbejde et personligt klimaregnskab og identificere ændringer, der kan reducere deres udledning. Erfaringer fra lignende initiativer viser, at deltagere i gennemsnit kan mindske deres årlige CO₂-udledning med omkring 0,6 ton. Til sammenligning udleder en gennemsnitlig dansker omkring 13 ton CO₂ om året fra sit forbrug ifølge tænketanken Concito. Projektet løber frem til 2027 og afsluttes med en national konference, hvor erfaringerne samles i et katalog med anbefalinger. Målet er, at metoderne senere kan bruges bredere i kommunernes klimaindsats. Faktaboks: Deklaration Kilde: Norddjurs Kommune

En gruppe folketingskandidater ønsker at lade ulven leve frit i Syd- og Sønderjylland uden et fast loft over bestanden. Samtidig mener et flertal af kandidaterne, at der bør sættes grænser for antallet af ulve af hensyn til borgernes tryghed og landbruget. Spørgsmålet om ulvens fremtid i Syd- og Sønderjylland deler de lokale folketingskandidater. I en kandidattest blandt 107 kandidater svarer 26, at de ikke ønsker et politisk fastsat loft over, hvor mange ulve der må være i området eller i Danmark generelt. Blandt dem er Enhedslistens spidskandidat i Sydjyllands Storkreds, Rasmus Vestergaard Madsen, der mener, at ulven er en naturlig del af den danske natur. Han peger på, at arten er beskyttet af EU’s habitatdirektiv, og at ulve bør have lov til at være i landet, så længe de ikke skaber problemer. Ifølge ham kan ulvens tilstedeværelse bidrage positivt til biodiversiteten. Samme synspunkt deles blandt andet af Alternativets kandidat Carsten Sohl og SF’s kandidat Christian Mutwa Christensen. De vurderer, at naturforvaltning bør baseres på faglighed og hensyn til naturen frem for politisk fastsatte tal. Samtidig understreger de, at landmænd fortsat skal beskyttes gennem bedre hegn og erstatningsordninger ved angreb på husdyr. Et flertal af kandidaterne ønsker dog en regulering. Socialdemokratiets Kris Jensen Skriver mener, at der er behov for at fastsætte et konkret antal ulve og få bedre overblik over, hvor de befinder sig. Venstres Phillip Kjær Luscombe fremhæver, at borgernes tryghed skal prioriteres, hvis ulve skaber utryghed eller angriber husdyr. Også Dansk Folkepartis Sune Nørgaard Jacobsen går ind for et loft over bestanden og en mere aktiv regulering. Debatten om ulvens rolle i naturen og lokalsamfundene berører mange borgere i kommuner i Syd- og Sønderjylland, hvor ulven i de senere år igen er blevet en del af landskabet. Faktaboks: Deklaration Kilde: tvSyd

Antallet af svin i Sydjylland er faldet markant de seneste år. Samtidig foreslår Radikale Venstre en halvering af produktionen i hele landet, hvilket møder kritik fra flere politikere, der frygter konsekvenser for arbejdspladser og fødevareproduktion. Sydjylland har i mange år været et af Danmarks vigtigste områder for svineproduktion. Nye tal fra Danmarks Statistik viser dog, at bestanden af svin i landsdelen er faldet siden 2020. I perioden er antallet af svin i Sydjylland reduceret med over 300.000 dyr, hvilket svarer til et fald på omkring 12 procent. Samtidig er antallet af landbrug med svineproduktion faldet markant. Hvor der i 2020 var 572 svinebedrifter i området, var tallet i 2024 faldet til 362. Udviklingen følger en tendens i hele Danmark, hvor den samlede svinebestand siden 2020 er faldet med næsten 1,6 millioner dyr. Midt i denne udvikling har Radikale Venstre fremlagt et politisk forslag, der blandt andet indeholder et loft over svineproduktionen og en plan om at reducere antallet af grise i Danmark til under det halve inden for de næste ti år. Forslaget indeholder også flere initiativer, der skal forbedre dyrevelfærden i staldene. Forslaget møder dog kritik fra flere sider. Folketingsmedlem Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne mener, at en så kraftig reduktion kan få store konsekvenser for både fødevareproduktion og eksport. Han peger også på, at svineproduktionen skaber arbejde for mange lokale virksomheder og håndværkere i området. Nils Sjøberg fra Radikale Venstre fremhæver derimod, at formålet med udspillet er at forbedre dyrevelfærden og reducere belastningen af miljøet. Ifølge ham handler forslaget ikke kun om at reducere produktionen, men om at sikre bedre forhold for dyrene og mindske forurening af natur og drikkevand. Faktaboks: Udvikling i svineproduktionen (2020–2024) Forslag fra Radikale Venstre Deklaration Kilde: Jydske-Vestkysten/Sydjylland

Flere politikere oplever antisemitiske tilkendegivelser og hærværk under valgkampen på Fyn. Samtidig viser nye tal, at antallet af antisemitiske hændelser i Danmark er steget markant siden 2023. Den fynske folketingskandidat Tobias Weische fra Dansk Folkeparti oplever jævnligt antisemitiske kommentarer på sociale medier og i den offentlige debat. Selvom han ikke selv er jøde, bliver han ifølge ham ofte mødt med bemærkninger om sin fremtoning og opfordringer om at rejse til Israel. Tobias Weische har tidligere udtrykt støtte til Israel i forbindelse med krigen i Gaza, som begyndte efter angrebet den 7. oktober 2023. Han mener, at der er plads til politisk uenighed om konflikten, men understreger, at antisemitiske ytringer ikke hører hjemme i dansk debat. Problemet rammer også andre politikere på Fyn. Valgplakater med socialdemokraten Jeppe Bruus ved motorvejsafkørslen i Middelfart er blevet overtegnet med jødestjerner og ordet “zionist”. Også klimaminister Lars Aagaard fra Moderaterne har fået flere valgplakater i Middelfart udsat for hærværk med lignende symboler. Samtidig viser opgørelser, at antisemitiske hændelser i Danmark er steget markant i de senere år. Flere undersøgelser peger på, at udviklingen har gjort nogle jøder mere utrygge i hverdagen. Tobias Weische fortæller desuden, at han i forbindelse med valgkampen enkelte steder i Odense, blandt andet i Vollsmose og ved skolebesøg, har følt sig utryg. Regeringen har derfor fremlagt en række nye initiativer, der skal styrke indsatsen mod antisemitisme og forbedre registreringen af hadforbrydelser. Initiativerne skal blandt andet gøre det lettere at dokumentere og anmelde ulovlige ytringer. Faktaboks: Antisemitisme i Danmark Deklaration Kilde: TV2 Fyn

Debatten om prisen på at krydse Storebæltsbroen fylder igen i valgkampen. Flere politikere ønsker på sigt en gratis bro, men økonomi og eksisterende aftaler gør det usikkert, hvornår det kan ske. Prisen på at køre over Storebæltsbroen er igen blevet et centralt emne i valgkampen op til folketingsvalget i 2026. Spørgsmålet optager især borgere på Fyn, men debatten er relevant for pendlere og bilister i hele landet – også i mange kommuner, hvor borgere ofte rejser mellem landsdelene. Under et besøg i Kerteminde blev statsminister Mette Frederiksen spurgt, om broen på sigt bør være gratis. Hun svarede, at det ville være ønskeligt, men at hun ikke kan give et løfte. Ifølge statsministeren er der mange prioriteringer i dansk økonomi, og staten har ikke midler til at finansiere alle ønsker. Diskussionen er blevet intensiveret, efter at den socialdemokratiske folketingskandidat og tidligere transportminister Trine Bramsen tidligere har meldt ud, at hun vil arbejde for at sænke eller fjerne afgiften. Også andre politikere ønsker lavere priser. Transportminister Jeppe Bruus og Venstres Marlene Ambo-Rasmussen peger begge på, at en gratis bro på længere sigt er et mål. De understreger dog, at det ikke er realistisk i den kommende valgperiode. Årsagen er blandt andet en infrastrukturaftale fra 2021, hvor indtægter fra broen er med til at finansiere store trafikprojekter. Derfor er der stadig en betydelig gæld knyttet til broen. Begge politikere mener dog, at der kan arbejdes for en markant lavere brotakst i fremtiden. Samtidig efterlyser de et tættere samarbejde mellem folketingspolitikere fra Fyn for at styrke investeringerne i infrastrukturen og forbedre forbindelserne til resten af landet. Faktaboks: Storebæltsbroen og broafgiften Deklaration:Kilde: TV2 Fyn

Når uddannelser lukker i mindre byer, må unge i stedet søge mod de store studiebyer. Lukningen af en uddannelse på UC SYD i Haderslev har sat fokus på udfordringerne for uddannelser i landdistrikterne. Færre studerende betyder, at administrationsbacheloruddannelsen på UC SYD i Haderslev er blevet sat i bero. Beslutningen skyldes et fald i ansøgertallet, hvilket ifølge uddannelsesinstitutionen gør det økonomisk vanskeligt at fortsætte uddannelsen lokalt. For studerende som Erik Aarøe har den lokale placering haft afgørende betydning. Han er blandt de sidste, der færdiggør uddannelsen i Haderslev, og forklarer, at det ikke ville have været muligt for ham at flytte til større studiebyer som Aalborg, Aarhus, København eller Odense for at studere. Udviklingen bekymrer rektor Alexander von Oettingen fra UC SYD. Han peger på, at mange unge gerne vil studere i storbyerne, men at en del også ønsker at blive i deres lokalområde. Hvis lokale uddannelsestilbud forsvinder, risikerer landsdelen at miste unge permanent, fordi de flytter væk og ikke vender tilbage. Sagen har samtidig udløst politisk uenighed. Folketingskandidaterne Helene Lykke fra Liberal Alliance og Maria Radoor fra Socialdemokratiet ser forskelligt på problemet. Maria Radoor mener, at staten bør investere mere i at opretholde uddannelser i landdistrikterne for at sikre liv og udvikling i lokalsamfundene. Helene Lykke vurderer derimod, at uddannelsesudbud i højere grad bør følge efterspørgslen, selvom det betyder, at flere unge studerer i de større byer. Problemstillingen rækker ud over Haderslev og kan få betydning for flere kommuner i Syd- og Sønderjylland, hvor lokale uddannelsestilbud spiller en vigtig rolle for både bosætning og arbejdsmarked. Faktaboks: Deklaration:Kilde: tvSyd

Andreas Lausen fra Moderaterne har sat en AI kaldet Henning til at styre dele af sin valgkamp på Fyn. Teknologien laver opslag, grafik og hjælper med strategi, men brugen vækker både muligheder og bekymring hos forskere og rivaler. På Fyn har folketingskandidat Andreas Lausen (Moderaterne) valgt at lade en kunstig intelligens med navnet Henning fungere som kampagnechef. Henning er installeret som software på en Mac mini og assisterer med opgaver fra hurtig opbygning af hjemmeside til formulering af opslag og udarbejdelse af grafikker til sociale medier. Ifølge Lausen kan systemet genkende hans politiske positioner ud fra tidligere debatindlæg og dermed producere målrettet indhold, som han vurderer rammer bedre end egne formuleringer. Brugen af AI i valgkampen sker i en større sammenhæng, hvor digitale metoder allerede anvendes til billedmanipulation og automatiseret indhold. Forskere ved Syddansk Universitet peger på to tydelige effekter: AI kan øge engagement på sociale medier, men samtidig kan brugen medføre opfattelser af lavere autenticitet og troværdighed hos vælgerne. En rundspørge blandt fynske kandidater viser, at kun hver femte anvender AI-genereret indhold, hvilket gør Lausen til en af dem, der skiller sig ud lokalt. Ikke alle kandidater er tilhængere; Vibeke Syppli Enrum fra Enhedslisten har fravalgt AI og argumenterer for, at politikere bør fremstå som tydelige, menneskelige afsendere i valgkampen. Lausen erkender, at AI ofte begår fejl, og understreger, at han selv tjekker og godkender indholdet, før det offentliggøres. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Regionale

Folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) kritiserer leverandører af Flextrafik for at bruge såkaldte falske selvstændige chauffører. Ordningen kan betyde dårligere løn og færre rettigheder for ansatte og vækker bekymring for arbejdsforhold i transportbranchen. En praksis blandt leverandører af Flextrafik har skabt politisk debat, efter at TV 2 Fyn har afdækket brugen af såkaldte falske selvstændige chauffører. Ifølge folketingsmedlem Karsten Hønge fra SF underminerer modellen lønmodtagerrettigheder og presser arbejdsforholdene i transportbranchen. Ordningen fungerer ved, at vognmænd opretter flere CVR-numre, som chauffører kan købe eller bruge til at fremstå som selvstændige. Samtidig leaser vognmanden biler til disse CVR-numre og håndterer regnskabet. Chaufførerne får derefter udbetalt det resterende beløb, som i nogle tilfælde ligger under den gældende minimumsløn. Karsten Hønge mener, at modellen reelt gør ansatte til selvstændige på papiret uden de rettigheder, som normalt følger med et ansættelsesforhold. Han har tidligere fremlagt et lovforslag, der skulle kræve dokumentation for, at selvstændige reelt driver selvstændig virksomhed. Forslaget fik dog ikke flertal i Folketinget. Som et muligt værktøj foreslår han også mere kontrol ved offentlige udbud, hvor myndigheder kan få adgang til virksomhedernes regnskaber, hvis priserne virker usædvanligt lave. Hos FynBus er problemstillingen også blevet taget op. Bestyrelsesformand Tim Vermund fra Socialdemokratiet oplyser, at selskabet vil styrke kontrollen med leverandører. Der er derfor afsat midler til en indsats, der skal undersøge og begrænse brugen af falske selvstændige i Flextrafik. Faktaboks: DeklarationKilde: TV2 Fyn