Uddannelse

Odense Kommune sætter et nyt arbejde i gang på folkeskolerne med målet om at skabe tryggere og mere inkluderende frikvarterer. Elever og skolebestyrelser skal inddrages, mens skolerne får frihed til at finde lokale løsninger. Frikvarteret skal være mere end en pause mellem undervisningstimerne. Det er ambitionen i Odense Kommune, hvor Børn- og Ungeudvalget har godkendt fem fælles pejlemærker for arbejdet med at udvikle elevernes pauser. Initiativet er en del af arbejdet med Juni-erklæringen og skal blandt andet styrke trivsel, fællesskaber og elevernes forudsætninger for læring. Børn- og ungerådmand Brian Dybro (SF) peger på, at frikvartererne kan opleves forskelligt af eleverne. “Vi ved, at frikvarteret ikke er lige let for alle børn. Nogle glæder sig til det, mens andre føler sig alene, utrygge eller usikre på, hvor de hører til. Derfor skal vi blive bedre til at skabe frikvarterer, hvor alle børn oplever, at der er plads til dem,” siger Brian Dybro. Skolerne skal blandt andet sikre tydeligt voksenansvar, tilbyde forskellige aktiviteter og give plads til både fri leg, fysisk aktivitet og kreative tilbud. Samtidig skal elever og skolebestyrelser inddrages, og gode erfaringer skal deles mellem skolerne. Flere skoler har allerede erfaring med blandt andet yoga, brætspil, boldspil og kreative værksteder. “Frikvarteret er en vigtig del af skoledagen. Når børn har gode oplevelser i pauserne, tager de også mere ro, energi og lyst til læring med tilbage i klasselokalet. Derfor skal trivsel tænkes ind i hele skoledagen og ikke kun i undervisningen. Det kræver en god balance mellem fri leg og aktiviteter, der er styrede af medarbejderne,” siger Brian Dybro. Faktaboks Deklaration:Kilde: Odense Kommune

70 kommende medicinstuderende har takket ja til pladser på Aarhus Universitets nye kandidatforløb i Herning. Dermed er det første optag på uddannelsen i mål. Aarhus Universitet har fået den ønskede opbakning til den nye medicinuddannelse, hvor studerende efter bacheloruddannelsen i Aarhus skal tage deres kandidatuddannelse i Herning. 70 studerende har sagt ja til en plads ved det første udbud. “Det havde jeg ikke turdet regne med ved det allerførste optag. 70 unge har valgt en uddannelse, hvor de skal læse tre år i Herning, uden at kunne læne sig op ad tidligere års erfaringer eller spørge nogen, der har gået der før dem. Det fortæller mig, at der er en reel interesse blandt kommende medicinstuderende for at uddanne sig et andet sted end i de store universitetsbyer,” fortæller prodekan for uddannelse Lise Wogensen Bach. De første 35 studerende begynder på bacheloruddannelsen i Aarhus i efteråret 2026, mens de resterende starter ved vinteroptaget i februar 2027. Under bachelorforløbet vil de løbende deltage i undervisning og aktiviteter i Herning. I september 2029 flytter det første kandidathold til Herning, hvor Regionshospitalet Gødstrup bliver stamhospital. Uddannelsen skal blandt andet bidrage til at sikre flere læger i Vestjylland, hvor der gennem længere tid har været udfordringer med lægedækningen. De studerende får klinikophold hos praktiserende læger i området og undervisning i SUND+, hvor de blandt andre kommer til at studere sammen med sygeplejerske- og radiografstuderende. Faktaboks Deklaration:Kilde: Aarhus Universitet

Nye ansøgningstal viser, at mange unge fortsat vælger uddannelser i Vejle og Jelling. Kommunen ser udviklingen som et tegn på, at byen tilbyder stærke uddannelser og gode studiemiljøer. Vejle oplever igen i år stor interesse fra unge, der søger en videregående uddannelse i byen. De seneste kvote 1-tal viser, at SDU Vejle har modtaget 398 førsteprioritetsansøgninger, mens UCL i Vejle og Jelling har modtaget 488. Borgmester Jens Ejner Christensen glæder sig over udviklingen og peger på, at de mange ansøgninger understøtter Vejles ambition om at være en attraktiv studieby. Kommunen arbejder blandt andet med at skabe bedre rammer for studerende gennem flere studieboliger, fritidsmuligheder og stærke fællesskaber. ”Det er rigtig positivt, at så mange unge vælger Vejle til. Det viser, at vi er en attraktiv studieby, og at vi tilbyder uddannelser, som de unge kan se en fremtid i. Det er vi både glade for og stolte af,” siger Jens Ejner Christensen. Både SDU Vejle, som åbner i september 2026, og UCL’s uddannelser i Vejle og Jelling har fokus på at koble undervisning med praksis. Det sker blandt andet gennem samarbejder med virksomheder og trainee-forløb på læreruddannelsen i Jelling. I 2026 er der oprettet 20 trainee-pladser i samarbejde med Vejle Kommune, hvor studerende kombinerer uddannelse med erfaring fra arbejdsmarkedet. Fakta: Uddannelser i Vejle og Jelling Deklaration:Kilde: Vejle Kommune

Efter en længere periode med fald i ansøgninger er interessen for ingeniørstudier på Aalborg Universitet igen stabil med en svag stigning, hvilket vækker glæde hos universitetet og erhvervslivet, der mangler ingeniører. Søgningen til ingeniøruddannelserne på Aalborg Universitet (AAU) har stabiliseret sig efter flere års tilbagegang og viser nu en mindre fremgang. Det fremgår af årets ansøgertal til de videregående uddannelser. Ifølge AAU er udviklingen positiv, især i en tid med faldende ungdomsårgange. Prorektor Anne Marie Kanstrup siger i pressemeddelelsen: ”Vi er meget glade for, at søgning til vores ingeniøruddannelser ligger på et stabilt niveau med pil opad. Det er et flot resultat i en tid med små ungdomsårgange.” Hun peger samtidig på, at ingeniøruddannelserne er afgørende for arbejdsmarkedet, særligt i Nordjylland, hvor mange dimittender bliver boende og bidrager til den lokale arbejdskraft. De klassiske ingeniørretninger som mekanik, produktion og bioteknologi er blandt dem, der oplever fremgang. Samtidig fremhæves uddannelsernes relevans i forhold til samfundets store udfordringer inden for blandt andet energi, miljø og teknologi. Anne Marie Kanstrup understreger også uddannelsernes praksisnære profil: ”Det tiltrækker mange, at de kommer til at arbejder med konkrete projekter, der er vigtige for virksomheder og for samfundet.” Ansøgertallene viser, at AAU har haft 787 førsteprioritetsansøgere til ingeniøruddannelserne i 2025 mod 761 året før. Tilbage i 2023 lå tallet på 891. Samtidig er der fremgang i kvote 2-ansøgningerne, og en ny uddannelse i Esbjerg, Energy Engineering, er kommet godt fra start. Samlet set har Aalborg Universitet modtaget 12.581 ansøgninger, hvoraf 4.121 er førsteprioritetsansøgninger. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Aalborg Universitet

Aalborg Universitet indleder et nyt samarbejde med Frederikshavn Gymnasium og fem andre nordjyske gymnasier, hvor universitetsstuderende skal styrke gymnasieelevers interesse for naturvidenskab og ingeniørfag gennem praksisnær undervisning. Et nyt initiativ fra Aalborg Universitet (AAU) bringer universitetsstuderende ud på seks nordjyske gymnasier, herunder Frederikshavn Gymnasium, i et forsøg på at øge unges interesse for STEM-uddannelser. Projektet, der går under navnet Science Scenarier, skal gøre naturvidenskab og ingeniørfag mere nærværende gennem konkrete problemstillinger og praktisk undervisning. Samarbejdet omfatter også Brønderslev Gymnasium, Støvring Gymnasium, Vesthimmerlands Gymnasium, Aalborg Katedralskole og Mariagerfjord Gymnasium. Her skal gymnasieelever blandt andet arbejde med emner som energiforbrug i bygninger, klimaudfordringer, biologiske processer og medicinske problemstillinger. De studerende fra AAU vil indgå i undervisningen i fag som biologi, fysik og kemi, hvor de skal bidrage med virkelighedsnære cases og eksperimenterende arbejdsformer. Samtidig får eleverne mulighed for senere at besøge laboratorier på universitetet og få indblik i mulige uddannelsesveje. Ifølge AAU er formålet at styrke unges forståelse for naturvidenskab og de karrieremuligheder, der følger med en STEM-uddannelse. Projektet er samtidig en del af en bredere indsats for at imødekomme behovet for flere fagligt uddannede inden for området. Fra Vesthimmerlands Gymnasium peges der på, at samarbejdet giver både elever og lærere nye perspektiver og inspiration, samtidig med at undervisningen kobles tættere til virkelige samfundsudfordringer. Projektet løber over fire år og omfatter omkring 1.200 elever samt 70 naturfagslærere, der skal deltage i faglige workshops om moderne undervisningsmetoder. Faktaboks Deklaration:Kilde: Kanal Frederikshavn

Esbjerg og flere sydvestjyske kommuner vil nu i fællesskab forsøge at bremse en voksende udfordring: Unge, der søger mod de største studiebyer som Aarhus og København. Et nyt partnerskab skal gøre området mere attraktivt. Sydvestdanmark står over for en demografisk udfordring, hvor stadig flere unge vælger at flytte til større studiebyer. Det mærker man blandt andet i Esbjerg, hvor 20-årige Cecilie Baltzer Pedersen ikke ser sig selv blive boende, når hun skal i gang med en uddannelse. Hun peger på storbyens liv, tempo og muligheder som afgørende for hendes valg af studieby. Samtidig oplever virksomheder i området allerede mangel på kvalificeret arbejdskraft, og udviklingen ventes at fortsætte i de kommende år med faldende ungdomsårgange. For at imødegå problemet har Esbjerg, Varde, Vejen, Billund, Tønder, Fanø og Ringkøbing-Skjern taget initiativ til et nyt samarbejde kaldet Sydvestdansk Uddannelsespartnerskab. Initiativet er sat i gang af Education Esbjerg. Direktør Lone Saaby fra Education Esbjerg peger på, at udfordringen ikke kan løses enkeltvis, men kræver fælles handling på tværs af kommunerne. På et møde den 20. maj blev der blandt andet drøftet, hvordan man kan styrke uddannelser, talentudvikling og tiltrækning af unge i området. Cecilie Baltzer Pedersen fremhæver især omdømme som en central faktor. Hun mener, at Esbjerg har mange muligheder, men at det ikke er noget, der i tilstrækkelig grad er nået ud til unge i eksempelvis Aarhus. Partnerskabet arbejder nu videre med forslag om blandt andet et stærkere studiemiljø og bedre forbindelser mellem studerende og lokale virksomheder. Faktaboks: Deklaration:Kilde: tvSyd