Erhverv

juni 2026 blev endnu en markant dag i den langvarige konflikt mellem Jesper “Kasi” Nielsen og smykkekoncernen Pandora. Flere af Danmarks største medier dækkede sagen fra forskellige vinkler, mens retssagen fortsatte i Retten på Frederiksberg. Pandora afviser krav på over 800 millioner kroner Ifølge omtalen i Jyllands-Posten og Finans fastholder Pandora, at Kasi-familiens krav på op mod 824 mio. kr. er uden grundlag. Under retssagen blev det fremført, at lignende påstande tidligere er blevet afvist af både voldgiftsret og myndigheder. Pandora betegner ifølge mediedækningen kravet som uholdbart, mens Kasi-siden fortsat fastholder, at der er grundlag for yderligere prøvelse af sagen. Finans: Kasi-Jesper giver ikke op I en særskilt analyse fra Finans Podcast beskrives Jesper “Kasi” Nielsen som fortsat kampklar trods mange års juridiske opgør. Analysen fokuserer på den civile retssag, hvor der fortsat kræves erstatning på op mod én milliard kroner. Her fremhæves det, at Kasi-siden denne gang har fremlagt nye vidner og nyt materiale, som efter deres opfattelse understøtter sagen. Mediezone: Konkursbo genåbnet Mediezone beskriver et af de mere tekniske aspekter af forløbet. Her fremgår det, at konkursboet efter Kasi ApS er blevet genåbnet af Sø- og Handelsretten. Formålet er ifølge mediet at skabe mulighed for yderligere behandling af de juridiske spørgsmål omkring den oprindelige earn-out-aftale. Artiklen omtaler samtidig undersøgelser af, om der kan være grundlag for krav vedrørende et betydeligt millionbeløb i relation til den omstridte aftale. Berlingske: Retssagen er kun én del af strategien Berlingske fokuserer på Jesper Kasi Nielsens egen vurdering af retssagen. Ifølge avisen ser han ikke nødvendigvis den aktuelle sag som den afgørende kamp, men som en del af et større juridisk forløb. Mediet fremhæver samtidig, at Nielsen selv har udtalt, at han ikke forventer en sikker sejr i den konkrete retssag. Mediebilledet er fortsat delt Dækningen den 10.-11. juni viser, at sagen fortsat vækker betydelig interesse blandt både erhvervsmedier og landsdækkende aviser. Mens Pandora afviser alle krav og henviser til tidligere afgørelser, fastholder Kasi-siden, at der fortsat er ubesvarede spørgsmål omkring den oprindelige aftale og de økonomiske beregninger bag den. Retssagen fortsætter, og der forventes yderligere omtale i takt med, at nye forklaringer, dokumenter og juridiske vurderinger kommer frem under sagens videre behandling. Følg den samlede dækning af Kasi-Pandora-sagen på PandorasBox.dk™, hvor vi løbende samler presseomtale, dokumentation, tidslinjer og baggrundsmateriale om sagen. Deklaration:Kilde: Jyllands-Posten, Mediezone, Berlingske

Et styrket samarbejde mellem Kalundborg Havn og APM Terminals skal løfte havnen til en førerposition på Sjælland med fokus på grøn omstilling og øget kapacitet. Kalundborg Havn og APM Terminals tager nu næste skridt i udviklingen af containerterminalen Green Zealand Gateway. Fem år efter etableringen af samarbejdet intensiveres indsatsen med en klar ambition om at gøre Kalundborg til Sjællands største og mest effektive containerhavn. Udbygningen indebærer blandt andet etablering af en CO2-neutral administrationsbygning og en ladestation til elektriske tungvognskøretøjer. Samtidig arbejdes der på at tiltrække flere containerrederier til havnen, hvilket skal styrke områdets rolle i både national og international transport. Projektet bygger videre på tidligere investeringer i elektrificering af containerkraner og terminaludstyr, som i dag drives af vedvarende energikilder. Derudover er driften løbende blevet optimeret for at reducere energiforbruget og øge effektiviteten. Ifølge APM Terminals’ direktør Mikael Gutman og Kalundborg Havns direktør Bent Rasmussen er målet ikke kun vækst, men også at skabe mere bæredygtige forsyningskæder og styrke forsyningssikkerheden. Samarbejdet markerer samtidig femåret for etableringen af Yderhavnen den 3. juni. På få år har området gennemgået en markant udvikling, og de kommende investeringer skal yderligere styrke Kalundborgs position som et centralt knudepunkt for transport og logistik. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Sjællandske Nyheder – Kalundborg

Retssagen mellem Pandora og Kasi-familien fortsætter med at skabe overskrifter i danske medier. De seneste dage har flere landsdækkende medier beskrevet, hvordan en tidligere topdirektør i Pandora er trådt frem med forklaringer, som ifølge medierne kan få betydning for det omfattende milliardopgør mellem parterne. København, 10. juni 2026 – Sagen handler grundlæggende om, hvordan værdien og resultaterne i Pandora CWE blev opgjort efter bruddet mellem Pandora og Kasi-familien. I retten er der blevet fremlagt forklaringer om interne regnskabsforhold, principper for overskudsfordeling og beslutninger truffet i årene efter samarbejdets ophør. Flere medier har især fokuseret på forklaringer fra tidligere ledende personer i Pandora, herunder en tidligere topdirektør, som ifølge både Finans, Berlingske og Økonomisk Ugebrev har rettet kritik mod dele af den praksis, der blev anvendt i forbindelse med regnskaber og interne afregninger. Medierne følger sagen tæt Siden det første retsmøde er sagen blevet dækket af blandt andre: Dækningen spænder fra daglige retsreferater til dybdegående analyser af de økonomiske og regnskabsmæssige spørgsmål, som sagen handler om. Ifølge flere af medierne er et af de centrale spørgsmål, om der blev anvendt interne regnskabsmæssige dispositioner, som ændrede det økonomiske billede af Pandora CWE efter Kasi-familiens exit. Pandora har afvist anklagerne og fastholder, at selskabet har handlet korrekt. Kamp om meget store beløb Retssagen drejer sig om krav i milliardklassen og betragtes af flere juridiske eksperter som en af de mest omfattende erhvervsretlige konflikter i nyere dansk erhvervshistorie. Forklaringerne fra tidligere ledende medarbejdere og direktører har derfor fået betydelig opmærksomhed, fordi de kan bidrage til at belyse de beslutninger, der blev truffet i perioden efter samarbejdet mellem Pandora og Kasi-familien ophørte. Retssagen forventes at fortsætte med yderligere vidneforklaringer og gennemgang af omfattende dokumentation. Flere spørgsmål end svar Efter de første retsdage står flere centrale spørgsmål fortsat ubesvarede: Det er spørgsmål, som retten nu skal tage stilling til gennem den videre behandling af sagen. Kilder: DR, Finans, Berlingske, Økonomisk Ugebrev, DetailWatch, ProInvestor og øvrige offentligt tilgængelige retsreferater og presseomtaler. MinBy følger sagen tematisk på PandorasBox.dk, hvor læsere løbende kan finde baggrund, dokumentation, presseomtale og opdateringer om sagen. Deklaration:Opsamling foretaget af MinBy™ på baggrund af nationale mediers omtale

Tidligere Pandora-topchef kommer med opsigtsvækkende forklaring i retten. Et af de mest centrale spørgsmål i den omfattende retssag mellem Jesper Kasi Nielsen og Pandora er nu blevet: Har Pandora bevidst nedjusteret regnskaberne for at undgå at betale Kasi-familien de penge, de var stillet i udsigt? Under mandagens retsmøde på Frederiksberg afgav den tidligere direktør for Pandora CWE, Niels Møller, en forklaring, som kan få stor betydning for sagen. Ifølge Niels Møller viste de interne regnskaber i Pandora CWE markante overskud i de år, hvor Kasi-familiens earn-out skulle beregnes. Han forklarede samtidig, at han ikke kunne genkende de officielle regnskabstal, som senere blev anvendt som grundlag for, at Kasi-familien endte med at modtage 0 kroner i earn-out. Niels Møller forklarede desuden under strafansvar, at han flere gange havde hørt i Pandoras ledelse, at man ikke ønskede at betale Jesper Kasi Nielsen flere penge. Han fortalte også, at han blev involveret i at finde omkostninger, som kunne modregnes i earn-out-beregningen. Samtidig kom det frem under retsmødet, at en tidligere KPMG-revisor, som spillede en central rolle i den oprindelige voldgiftssag, ikke fik lov til at besvare væsentlige spørgsmål på grund af tavshedspligt. Pandora afviser alle beskyldninger. Selskabet fastholder, at spørgsmålet allerede er undersøgt af en uafhængig revisor under den tidligere voldgiftssag, og at der ikke er foregået snyd eller manipulation. Retten skal nu tage stilling til, om sagen skal fortsætte til egentlig hovedforhandling. Det centrale spørgsmål står tilbage: Hvis Pandora CWE ifølge interne oplysninger skabte milliardoverskud, hvorfor endte Kasi-familien så med at få nul kroner i earn-out? Det spørgsmål er retten nu begyndt at undersøge. Kilder: MinBy følger sagen tematisk på PandorasBox.dk, hvor læsere løbende kan finde baggrund, dokumentation, presseomtale og opdateringer om sagen.

Mens de største byer tager hovedparten af nye job i Danmark, skiller Frederikssund Kommune sig positivt ud med den højeste jobvækst i Nordsjælland og en fremgang over landsgennemsnittet. Beskæftigelsen i Danmark har nået rekordniveau de seneste år, men væksten er ulige fordelt. Nye tal viser, at især storbyer som København, Aarhus, Odense og Aalborg driver udviklingen. I Nordsjælland går det mere moderat – men Frederikssund Kommune bryder mønstret. Fra 4. kvartal 2023 til 4. kvartal 2025 er antallet af beskæftigede i Frederikssund steget med 792 personer. Det svarer til en vækst på 3,5 procent, hvilket ligger klart over landsgennemsnittet på 2,1 procent. Samtidig er det den højeste vækst blandt de nordsjællandske kommuner. Udviklingen hænger blandt andet sammen med erhvervsaktivitet i området. Virksomheden Foss har flyttet produktion fra Hillerød til Vinge, hvilket har bidraget til flere arbejdspladser lokalt. Samtidig peger analysen på, at adgang til arbejdskraft og gode rammer for virksomheder er afgørende for væksten. Sammenlignet med nabokommuner ligger Frederikssund i front. Hørsholm og Allerød følger efter med henholdsvis 3,1 og 2,6 procent vækst, mens kommuner som Helsingør og Furesø ligger under 1 procent. Gribskov skiller sig ud med et mindre fald i beskæftigelsen. På landsplan er beskæftigelsen steget med omkring 62.000 personer i perioden. De fire største bykommuner står alene for 42 procent af væksten, og de ti kommuner med størst fremgang tegner sig for næsten 60 procent af alle nye job. Samtidig har næsten hver fjerde kommune oplevet fald i beskæftigelsen, og over en tredjedel har haft stagnation eller meget begrænset vækst. Det gælder især landkommuner, hvor udfordringer med demografi og mangel på arbejdskraft spiller ind. For borgere i Frederikssund betyder udviklingen, at kommunen i stigende grad formår at tiltrække både virksomheder og arbejdspladser – en tendens, der kan få betydning for bosætning, pendling og lokal erhvervsudvikling fremover. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Sjællandske nyheder – Frederikssund

Det finske selskab LYGG åbner en ny direkte flyforbindelse mellem Esbjerg og Groningen i Holland. Ruten skal gøre rejser i Nordsøindustrien mere effektive og skabe bedre sammenhæng mellem centrale erhvervshubs i regionen. LYGG lancerer en ny direkte rute mellem Esbjerg og Groningen med fokus på at understøtte offshore-, energi- og maritime virksomheder i Nordsøområdet. Den nye forbindelse skal lette transporten mellem to vigtige knudepunkter, hvor mange virksomheder opererer på tværs af landegrænser. Første flyafgang er planlagt til den 4. august 2026, og herefter vil der være afgange tirsdag, onsdag og torsdag. Flyet får base i Esbjerg, hvilket ifølge Esbjerg Airport giver mulighed for løbende tilpasning af ruten og eventuel udvidelse af netværket. Konstitueret lufthavnschef i Esbjerg Airport, Allan Dahl Leiberg, ser store muligheder i den nye forbindelse og udtaler: “Vi er meget glade for at åbne den nye rute. Forbindelsen har Iænge været efterspurgt af energisektoren. Vi ser derfor et stort potentiale i at kunne skabe en bæredygtig rute, der følger markedets behov og binder vigtige knudepunkter i energisektoren sammen.” Også LYGG’s stifter, Roope Kekäläinen, fremhæver behovet for en mere smidig rejseform i industrien: “Virksomhederne i Nordsøindustrien arbejder på tværs af landegrænser. Rejser mellem de to centrale knudepunkter har dog ofte været forbundet med besvær på grund af lange rejsetider, skift mellem flere forskellige former for transport og generel driftsusikkerhed. Det ændrer sig nu.” Ruten er desuden udviklet med fokus på fleksible rejsebehov, særligt for offshore-arbejdere, hvor planlægning ofte ændrer sig med kort varsel. Ifølge LYGG skal modellen både spare tid og give mere stabile priser. Faktaboks Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Esbjerg Lufthavn, 19. maj 2026

Fire sønderjyske kommuner intensiverer indsatsen for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft og markedsfører nu bo- og jobmuligheder i Tyskland og Holland forud for en fælles messe i Tønder. Aabenraa, Sønderborg, Haderslev og Tønder kommuner har indledt en fælles rekrutteringsindsats, hvor de aktivt markedsfører ledige job og bosætningsmuligheder i udlandet. Særligt Tyskland og Holland er i fokus op til en kommende bo- og jobmesse i Tønder, som arrangeres i samarbejde med UdviklingsRåd Sønderjylland. Initiativet skal imødekomme en voksende mangel på arbejdskraft i regionen, hvor virksomheder ellers risikerer at måtte sige nej til ordrer. Ifølge Maria Petersen Heesch, rekrutteringsmanager i Aabenraa Kommune, er målet at tiltrække kvalificerede medarbejdere, der kan blive en fast del af lokalsamfundet. Interessen for at bosætte sig i Danmark er allerede stigende. På landsplan bor der nu 36.000 tyske statsborgere, hvilket er en markant stigning siden 2020. Særligt de sønderjyske kommuner har oplevet vækst i antallet af tyske tilflyttere, hvor Tønder Kommune har haft den største procentvise stigning. Messen i Tønder forventes at tiltrække over 1.000 besøgende, hvoraf omkring halvdelen ventes at komme fra Tyskland. Her vil virksomheder og jobansøgere blive matchet, særligt inden for områder med stor mangel på arbejdskraft som sundhed, teknik, IT, byggeri og servicefag. Behovet for udenlandsk arbejdskraft skyldes blandt andet demografiske ændringer med færre unge og flere ældre samt øgede krav til specialiserede kompetencer. Manglen er særligt tydelig i provinsen, hvor det er sværere at tiltrække medarbejdere end i de større byer. Faktaboks: Deklaration:Kilde: tvSyd

Et nyt europæisk videnscenter med hovedsæde på UCN i Aalborg skal hjælpe danske virksomheder med at styrke deres salg og blive mere konkurrencedygtige på internationale markeder. På UCN i Aalborg er et nyt europæisk videnscenter åbnet med fokus på salg, innovation og konkurrenceevne. Centret, der er en del af projektet ERCULES – European Center for Sales Excellence – skal hjælpe virksomheder med at udvikle moderne salgsstrategier i en tid med stigende global konkurrence. Baggrunden er blandt andet, at virksomheder i Europa oplever udfordringer med at følge med udviklingen i USA og Asien, hvor digitale salgsmetoder og datadrevet kundekontakt fylder mere og mere. Blandt virksomhederne med interesse i det nye center er PakkecenterNORD i Aalborg. Direktør Brian Lentz peger på, at traditionelle salgsmetoder som opkald, mails og dørbankning i stigende grad mister effekt, og at virksomheder derfor skal arbejde mere målrettet med blandt andet AI-analyse og digitalt indhold. Videnscentret skal tilbyde kompetenceudvikling, test af nye salgsmetoder og adgang til digitale værktøjer og undervisningsmateriale. Ifølge lektor og projektdeltager Michael Wædeled Andersen fra UCN skal virksomheder i højere grad tænke internationalt og hente inspiration og viden på tværs af Europa. Det danske center drives af UCN i samarbejde med Intenz og Salesforce Danmark. Projektet er en del af en større europæisk satsning med seks centre placeret i blandt andet Italien, Frankrig, Tyskland, Polen og Østrig. Den samlede EU-bevilling til projektet er på 22 millioner kroner, hvoraf 4,5 millioner kroner går til den danske indsats. Deltagelse bliver gratis for virksomhederne. Faktaboks Deklaration:Kilde: TV2 Nord