MinBy.Nu

21. april 2026

Nyhed, Sport

Færre tilskuere i Parken ændrer ikke kursen for kvindelandsholdet

Efter tre kvindelandsholdskampe i Parken siden 2022 peger DBU på et realistisk publikumsspænd på 12-15.000, mens ambitionen om minimum 20.000 revurderes. Foreningen ser fortsat Parken som vigtig investeringsarena trods økonomisk tab. Godt 12.000 tilskuere var lørdag samlet i Parken, da Danmark spillede 0-0 mod Italien i en vigtig VM-kvalifikationskamp. Det er det laveste fremmøde af de tre kampe, kvindelandsholdet har spillet på nationalarenaen siden 2022. Hos Dansk Boldspil-Union vurderer direktør Erik Brøgger dog, at opbakningen fortsat er tilfredsstillende. Tidligere kampe har tiltrukket omkring 21.500 mod Brasilien og knap 14.500 mod Finland, hvilket peger på et nuværende niveau mellem 12.000 og 15.000 tilskuere. Selv om interessen ikke matcher tidligere forventninger, fastholder DBU ambitionen om at afvikle mindst én årlig kamp i Parken. Strategien indebærer bevidst underskud, da hverken 12.000 eller væsentligt flere tilskuere dækker omkostningerne ved at bruge stadion. Investeringen skal styrke kvindelandsholdets udvikling gennem bedre faciliteter, øget professionalisering og stærkere fanoplevelser. Alternativet – mindre stadioner med færre tilskuere – stemmer ikke overens med ambitionen om at løfte niveauet og synligheden. Både landstræner Jakob Michelsen og spillerne, herunder Stine Sandbech, oplevede opbakningen som positiv, selv uden fulde tribuner. Udviklingen følges nøje, men kursen er klar: Kvindelandsholdet skal fortsat spille på de største scener – også selv om det koster. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Sjællandske Nyheder/København

Kultur, Nyhed

Kunsten i Aalborg opruster sikkerheden før stor Picasso-udstilling med sene værker

Når Kunsten i Aalborg åbner udstillingen Late Picasso, bliver det med markant skærpet sikkerhed. Over 60 værker fra Picasso ankommer under strenge forhold til en af de største nordiske kunstbegivenheder i 40 år. Kunsten i Aalborg forbereder sig i øjeblikket på en af de mest omfattende udstillinger i museets nyere historie, når Late Picasso åbner den 9. maj. Udstillingen samler mere end 60 værker fra Pablo Picassos sene periode i 1960’erne og 1970’erne og bliver den største nordiske præsentation af perioden i fire årtier. De mange værker stiller betydelige krav til sikkerheden, og museet har derfor allerede intensiveret indsatsen omkring både transport og opbevaring. Kunstværkerne ankommer til Danmark under streng bevogtning, og udstillingsområderne er blevet tilpasset særlige sikkerhedsstandarder. Ifølge Kunsten sker udstillingen i samarbejde med Fundación Almine y Bernard Ruiz-Picasso samt flere internationale museer og samlere. Samarbejdet har gjort det muligt at samle en sjælden række af Picassos sene værker i Aalborg. Udstillingen er samtidig resultatet af et nordisk samarbejde med blandt andet Posten Moderne i Trondheim og Moderna Museet i Stockholm. Samarbejdet skal styrke udvekslingen af værker og viden mellem nordiske kunstinstitutioner og bringe international kunst tættere på publikum i regionen. Direktør for Kunsten, Lasse Andersson, peger på, at museet selv råder over flere Picasso-værker, hvoraf ét blev indkøbt allerede ved museets åbning i 1972. Bag kulisserne har museet også fokus på sikker opbevaring, hvor langt størstedelen af de over 4.000 værker i samlingen befinder sig i kælderfaciliteter, mens kun en mindre del vises frem ad gangen. Faktaboks: Deklaration:Kilde: TV2 Nord

Familie, Nyhed, Uddannelse

Skole mangler kriseplaner: Bornholmske elever kan stå uden sikkerhed i nødsituationer

En skole i Aakirkeby mangler beredskabsplaner for større kriser, og det vækker bekymring. Samtidig arbejder Bornholms Regionskommune på at styrke sikkerheden – men der er stadig udfordringer. På Davidskolen i Aakirkeby er der styr på almindelige nødsituationer som brand, men skolen står uden klare planer for større udefrakommende kriser. Det gælder eksempelvis situationer med strømsvigt, naturkatastrofer eller alvorlige samfundshændelser, hvor både strøm og mobilnet kan være ude af drift. Skoleleder Jørgen Kjøller Petersen peger på, at manglen på kommunikationsmuligheder til forældre i sådanne situationer er en central udfordring. Samtidig er der usikkerhed om, hvor eleverne kan bringes hen, hvis skolen må evakueres. Problemstillingen er aktuel for hele Bornholm, hvor skoler og institutioner kan blive påvirket forskelligt afhængigt af deres placering. Nye anbefalinger fra Kommunernes Landsforening (KL) sætter fokus på behovet for bedre beredskab i skoler og dagtilbud, selvom privatskoler ikke er direkte forpligtet til at følge dem. I Bornholms Regionskommune har man arbejdet med beredskabsplaner i flere år, og der findes allerede tiltag på de kommunale skoler. Erfaringer fra tidligere strømsvigt viser dog, at der stadig mangler løsninger – blandt andet i forhold til spildevand og toiletforhold. Ifølge kommunen er målet at sikre trygge rammer for eleverne, også under kriser. Samtidig understreges det, at en mere robust planlægning kan være afgørende for både sikkerhed og ro i en presset situation. For borgere i Bornholms Kommune betyder det, at beredskab på skoler ikke kun er et internt anliggende, men en fælles opgave, der kræver opmærksomhed og handling. Faktaboks: Deklaration:Kilde: TV2 Bornholm

Nyhed, Politik, Trafik

Busbesparelser kan svække adgang til sundhed i Nordsjælland

Planlagte besparelser på regionale buslinjer i Frederikssund og Halsnæs kan få konsekvenser for både borgeres transport og gennemførelsen af den kommende sundhedsreform. Den kommende Region Østdanmark overvejer at reducere udgifterne til kollektiv trafik for at finansiere sundhedsreformen. Besparelserne kan blandt andet ramme tre buslinjer i Frederikssund og Halsnæs Kommuner, hvilket vækker bekymring hos regionsrådsmedlem Anja Rosengreen fra SF. Hun peger på, at nedlæggelse af buslinjer vil gøre det vanskeligere for borgere og medarbejdere at nå frem til sundhedstilbud og uddannelser. Særligt forbindelser mellem byer som Frederikssund og Frederiksværk risikerer at blive forringet, hvilket kan få betydning for placeringen af sundhedstilbud i området. Baggrunden er en økonomisk udfordring, hvor regionen som følge af sundhedsreformen mister betydelige midler. Hvis der ikke tilføres ekstra finansiering, kan regionen blive nødt til at spare op mod 100 millioner kroner på busdriften – svarende til en tredjedel af budgettet. Også i Frederikssund Kommune er der bekymring. Formand for Teknik og Klima-udvalget, Tina Tving Stauning fra Socialdemokratiet, understreger, at kommunen ikke har økonomi til at overtage de regionale buslinjer. Samtidig hænger de lokale og regionale ruter tæt sammen, hvilket gør ændringer komplekse. Beslutningen om eventuelle besparelser skal træffes senere i år, så ændringer kan træde i kraft fra sommeren 2027. Diskussionen har allerede sat fokus på balancen mellem økonomi, mobilitet og adgang til velfærd i flere kommuner. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Sjællandske nyheder – Frederikssund

Scroll to Top