Forfatternavn:Redaktionen

En stor donation skal styrke havmiljøet i Det Sydfynske Øhav gennem omfattende naturgenopretning og samarbejde mellem centrale aktører. En donation på 150 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond skal finansiere en omfattende genopretning af havmiljøet i Det Sydfynske Øhav i samarbejde mellem UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav og WWF Verdensnaturfonden. Projektet dækker kystområder ved Ærø, Langeland, Svendborg og Faaborg-Midtfyn og betegnes som et af de største havnaturprojekter i Danmark og muligvis Europa. Målet er at forbedre forholdene i et presset havmiljø med iltsvind, forurening og tilbagegang i livet under overfladen. Indsatserne omfatter genetablering af stenrev, udplantning af ålegræs, etablering af muslingerev samt genudsætning af udvalgte arter for at styrke biodiversiteten. Projektet skal samtidig følges op af en indsats for at reducere udvaskning af kvælstof fra landbruget, som vurderes som en central faktor i den nuværende miljøbelastning af de kystnære farvande. Projektets omfang fremhæves af sekretariatsleder Rasmus Elmquist Casper fra UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav, som peger på, at indsatsen samler nogle af de største kræfter inden for dansk havnaturgenopretning. Også formanden for Den A.P. Møllerske Støttefond, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, bakker op om projektet og fremhæver fondens historiske tilknytning til Svendborg og Det Sydfynske område. Faktaboks: Havgenopretning i Det Sydfynske Øhav Deklaration:Kilde: DR.dk – Fyn

Kystvandrådet for Isefjord og Roskilde Fjord har sendt anbefalinger til staten med fokus på at forbedre miljøtilstanden. En reduktion af kvælstof og en langsigtet indsats er blandt hovedpunkterne. Der er bred enighed om, at miljøtilstanden i Isefjord og Roskilde Fjord kræver handling. Kystvandrådet for området har nu sendt en række anbefalinger til staten som bidrag til arbejdet med Vandområdeplan 4, der skal forbedre kvaliteten i Danmarks vandområder. Et centralt element i anbefalingerne er en reduktion af kvælstofudledningen. Det skal blandt andet ske gennem etablering af vådområder, lavbundsprojekter og en mere målrettet ekstensivering af landbrugsarealer. “Det har været en grundig og konstruktiv proces, hvor vi på tværs af erhverv og naturinteresser har haft en god og respektfuld dialog. Vi har ikke været enige om alt, men vi har opnået et fælles vidensgrundlag og fundet løsninger, vi kan stå sammen om. Det gælder også tiltagene for at reducere kvælstofudledningen til vores fjorde,” siger Jarl Sabroe, mødeleder for Kystvandrådet. Også landbruget bakker op om behovet for handling, men efterlyser fleksible løsninger. “Det har været en god proces med mange gode drøftelser. Vi er enige om, at vandkvaliteten i fjordene skal forbedres. I forhold til reduktionen af kvælstof er det afgørende, at indsatsen bliver både målrettet og realistisk. Landbruget er klar til at bidrage, men det kræver fleksible og nye virkemidler og ordninger, der giver mening lokalt,” siger Yke Kloppenburg fra Landboforeningen VKST. Rådet peger samtidig på, at indsatsen skal være langsigtet og bred. Ud over kvælstof er der behov for at tage hensyn til påvirkninger som muslingeskrab, der ifølge nye analyser kan skade havbunden. Særlige områder som Lammefjorden kræver desuden målrettede løsninger. ”Hvis vi skal have sunde og levende fjorde igen, kræver det både mindre næringsstofbelastning og fokus på de påvirkninger, der sker direkte i fjorden. Vi har længe vidst, at muslingeskrab påvirker havbunden, og de nye analyser er med til at understøtte den viden. Samtidig viser arbejdet, at vi i områder som Lammefjorden er nødt til at tænke i alternative løsninger, der tager højde for de særlige forhold. Det kræver en vedholdende indsats, hvis naturen for alvor skal have bedre vilkår,” siger Ole Busck fra Danmarks Naturfredningsforening i Odsherred. Arbejdet i kystvandrådet fortsætter frem til 2027 med ambition om et varigt samarbejde. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Holbæk Kommune