MinBy.Nu

Nyhed

Nyhed, Sport

Ny national fodboldsatsning kan løfte Høje-Taastrup

Et stort projekt fra Dansk Boldspil-Union (DBU) skal omdanne området ved Hakkemosen til et nationalt centrum for fodbold – med både lokale og landsdækkende gevinster. Høje-Taastrup Kommune står til at spille en central rolle i dansk fodbolds fremtid, når et omfattende DBU-projekt realiseres i området syd for Hakkemosen. Planen er at etablere både et regionalt fodboldcenter og et nationalt DBU-campus, som tilsammen skal styrke faciliteterne for både elite og bredde. Projektet har været under udvikling i flere år og har opnået bred politisk opbakning. Ifølge Kurt Scheelsbeck vil satsningen både sætte kommunen tydeligere på landkortet og skabe økonomisk værdi gennem salg af jord, der længe har været uden konkret anvendelse. Det regionale center bliver ét af ni i landet og skal tilbyde moderne træningsfaciliteter, kunstgræsbaner og klubmiljøer til lokale foreninger. For klubber som Taastrup FC betyder det lettere adgang til faciliteter i hverdagen. Samtidig etableres et nationalt campus, som skal fungere som samlingspunkt for landshold, administration og innovation inden for dansk fodbold. Direktør Kenneth Reeh fremhæver ambitionen om at skabe et åbent område, hvor både spillere, familier og lokalsamfund kan mødes. Projektet forventes at stå færdigt i 2029 og kan få stor betydning for både idrætsliv, erhverv og lokal identitet i kommunen. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Sjællandske Nyheder/Høje-Taastrup

Erhverv, Nyhed

Asbest vælter frem fra nedrevne minkfarme i Syddanmark

Over 15.000 ton asbestaffald er allerede fjernet fra tidligere minkfarme i Syd- og Sønderjylland, hvor nedrivningerne fortsætter med store lokale forskelle. Arbejdet med at nedrive minkfarme efter minkskandalen er i fuld gang i Syd- og Sønderjylland, hvor i alt 210 farme skal fjernes. Indtil videre er 64 farme revet ned, og det har allerede kostet over 125 millioner kroner, oplyser Bygningsstyrelsen. Nedrivningerne producerer store mængder miljøfarligt affald, især asbest, som findes i ældre byggematerialer. Foreløbige tal viser, at der fra de første 52 nedrivninger er kørt 4.940 ton asbestholdigt materiale og 11.096 ton forurenet jord til deponi. Mængderne varierer betydeligt mellem kommunerne. Varde og Esbjerg har flest nedrivninger med henholdsvis 22 og 14 farme, hvilket har resulteret i over 5.000 ton asbestaffald tilsammen. Aabenraa skiller sig dog ud med den største mængde asbestholdig jord – hele 6.016 ton fra blot fem nedrevne farme, svarende til mere end halvdelen af al registreret asbestjord i området. Asbesten stammer typisk fra ældre eternithegn og byggematerialer, som med tiden er blevet nedbrudt eller indarbejdet i jorden. Ved nedrivning fjernes både materialer og omkringliggende jord af sikkerhedshensyn. Forskellene skyldes blandt andet farmenes alder og konstruktion. Ældre anlæg indeholder langt flere problematiske stoffer end nyere stålbygninger. Samlet set forventes nedrivningen af minkfarme i hele Danmark at blive en af de største nedrivningsopgaver i nyere tid, med et samlet areal på omkring otte millioner kvadratmeter og en estimeret pris på 3,7 milliarder kroner. Faktaboks: Asbestaffald fra minkfarme i Syddanmark Kommunal oversigt Deklaration: Kilde: Jydske-Vestkysten/Sydjylland

Nyhed, Samfund

Flere fynboer søger hjælp hos Offerrådgivningen

I 2025 oplevede Offerrådgivningen på Fyn en stigning i antallet af rådgivninger til personer ramt af kriminalitet og ulykker. Samtidig blev der på landsplan registreret det højeste antal rådgivninger nogensinde. Offerrådgivningen på Fyn har i 2025 ydet 585 rådgivninger, hvilket er 65 flere end året før. Stigningen følger en landsdækkende tendens, hvor Offerrådgivningen i Danmark i alt gav 7.914 rådgivninger – en stigning på 10,9 procent i forhold til 2024. Rådgivningen retter sig mod mennesker, der har været udsat for kriminalitet eller ulykker, men tilbuddet omfatter også hjælp til pårørende og vidner. Øget henvendelse kan tyde på, at flere danskere får den nødvendige støtte efter voldelige eller traumatiske oplevelser. Ifølge Lars Agergaard, lokalformand for Offerrådgivningen på Fyn, afspejler tallene, at flere får hjælp, samtidig med at organisationen arbejder på at udbrede kendskabet til deres tilbud. Rådgivningen har dermed en central rolle i at give både praktisk og psykisk støtte til personer og familier, der er ramt af kriminalitet eller ulykker. Udviklingen på Fyn er i tråd med landsniveauet, hvor Offerrådgivningen i 2025 oplevede det højeste antal rådgivninger nogensinde, hvilket viser en stigende efterspørgsel på professionel hjælp efter traumatiske hændelser. Faktaboks: Deklaration:Kilde: TV2 Fyn

Nyhed, Samfund

Letbanen i Aarhus ramt af flere ændringer og aflysninger

Flere strækninger på Letbanen i Aarhus påvirkes i den kommende tid af både tekniske problemer og planlagt vedligeholdelse, hvilket kan give udfordringer for pendlere i hele kommunen. Letbanedriften i Aarhus Kommune er i øjeblikket præget af omfattende ændringer, som påvirker både daglige pendlere og øvrige rejsende. På L2-linjen er der opstået problemer med et sporskifte ved Lisbjerg Bygade, hvilket betyder, at togene ikke kører til og fra Lisbjergskolen. I stedet omlægges alle afgange midlertidigt til Lystrup, og ændringen forventes at gælde frem til mindst uge 33. Samtidig gennemføres der vedligeholdelsesarbejde på L1-strækningen mellem Aarhus H og Skødstrup i april. Det medfører tidligere sidste afgange om aftenen og reduceret drift i perioder. Derudover vil der være færre afgange på strækningen mellem Aarhus og Grenaa i slutningen af april og starten af maj. På L2-linjen er der også ændringer mellem Aarhus H og Viby i de sene aftentimer, ligesom strækningen mellem Odder og Aarhus H helt lukkes i en periode på grund af elektrificeringsarbejde. I denne periode indsættes der busser som erstatning for Letbanen. Passagerer opfordres til at benytte Rejseplanen eller Midttrafiks live-opdateringer for at finde alternative ruter, herunder almindelige buslinjer eller Flexbus, som kan bestilles på forhånd. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Midttrafik

Nyhed, Samfund

Unik fotosamling viser Københavns forvandling gennem 40 år

En igangværende særudstilling samler fotografi og installationskunst i en fortælling om Københavns forandring fra 1960’erne til 1980’erne. I februar åbnede udstillingen København i lys & skygge på Københavns Museum, hvor fotograf Julie Rønnow og kunstner Julie Boserup mødes på tværs af generationer og udtryk. Udstillingen giver københavnere et indblik i byens udvikling gennem tre årtier præget af både forfald og fornyelse. Rønnows omfattende billedarkiv dokumenterer livet i hovedstaden fra 1960’erne til begyndelsen af 2000’erne. Særligt baggårde, betonbyggeri og havneområder går igen som motiver. Gennem 84 udvalgte fotografier vises en periode, hvor København oplevede faldende indbyggertal, nedslidte boligforhold og omfattende bysaneringer, samtidig med at industrien forsvandt fra havnen. Fotografens blik begyndte i det nære familieliv, men udviklede sig hurtigt til en skarp skildring af byens hverdag og sociale vilkår. Især børn og deres liv i byens rum spiller en central rolle i hendes værker. Fotograf: Julie Rønnow   Fotograf: Julie Rønnow Julie Boserup har skabt tre installationsværker baseret på Rønnows fotografier. Her bliver billederne omdannet til rumlige kollager, hvor publikum kan bevæge sig gennem fortolkninger af baggårde, moderne byggeri og havnen. Kombinationen af sort-hvide fotos og farverige installationer giver et nyt perspektiv på byens historie. Udstillingen er udviklet af museumsinspektørerne Trine Halle og Regitze Lindø Westergaard og bygger blandt andet på samtaler med den nu 91-årige fotograf. Julie Boserup i sit værksted. Fotograf: Jakob Meldgaard Faktaboks: Deklaration:Kilde: Københavns Museum | Pressemeddelelse, 26.11.2025

Nyhed, Samfund

Borgerpres stiger efter ny dødsulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse

Flere dødsulykker på Hillerødmotorvejens forlængelse får borgere og lokale politikere til at kræve hurtigere sikkerhedstiltag på den trafikerede strækning gennem Nordsjælland. En ny dødsulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse har igen sat fokus på trafiksikkerheden på strækningen mellem Allerød og Hillerød. To mænd mistede livet i en frontal kollision den 26. marts 2026, og hændelsen har fået både borgere og borgmestre i området til at reagere. Borgerinitiativet, som blev startet af Søren Poulsen i 2024, har fået stigende opbakning og tæller nu omkring 1400 medlemmer. Gruppen arbejder for at lægge pres på myndighederne for at få adskilt vejbanerne hurtigst muligt. Ifølge initiativtagerne er den nuværende 2+1 løsning, hvor sporene skifter retning, en væsentlig årsag til de alvorlige ulykker. Samtidig har borgmestrene fra Allerød, Hillerød, Furesø og Gribskov – herunder Christoffer Lorenzen, Clara Rao, Nicolai Bechfeldt og Trine Egetved – sendt en fælles henvendelse til Vejdirektoratet. De ønsker en ny gennemgang af sikkerheden og flere midlertidige tiltag, mens vejen udbygges. Vejdirektoratet har allerede indført lavere hastigheder, tydeligere skiltning og øget kontrol, og der er planer om at ændre sporfordelingen senere i 2026. Den endelige løsning med fysisk adskillelse af vejbaner forventes dog først færdig i 2027-2028. Borgerne bag det nye forslag ønsker en hurtigere løsning, eksempelvis med midlertidige autoværn, og arbejder nu på at indsamle 50.000 underskrifter for at få sagen behandlet politisk. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Sjællandske nyheder – Allerød

Fritid, Nyhed

Seks provinskoncertsteder går sammen for at tiltrække større musiknavne

Arenaer i Frederikshavn, Odense, Viborg, Esbjerg, Næstved og Nordsjælland samarbejder om fælles tilbud til artister, som ellers ofte søger mod København. Seks danske koncertsteder har etableret et indkøbssamarbejde for at styrke provinsens position i musikbranchen. Arena Nord i Frederikshavn, SJF Bank Arena i Odense, Tinghallen i Viborg, Blue Water Arena i Esbjerg, Arena Næstved og Royal Stage i Nordsjælland tilbyder nu et samlet koncept, der giver musikere mulighed for at optræde på seks arenaer over ti dage. Initiativet skal skabe et attraktivt alternativ til København, hvor mange store danske musiknavne normalt samles. Ved at tilbyde flere koncerter som pakke håber de seks arenaer at tiltrække større artister og gøre provinsen til et mere konkurrencedygtigt spillested. Samarbejdet forventes samtidig at give besparelser i indkøb og logistik, da arenaerne kan koordinere teknisk udstyr, personale og markedsføring. Derudover får arrangørerne mulighed for at planlægge turneer på tværs af flere byer uden at skulle forhandle individuelle kontrakter for hver enkelt koncert. Med denne nye model kan provinsen styrke sin musikscene, give publikum flere valgmuligheder og samtidig reducere presset på hovedstadens spillesteder. Faktaboks: Deklaration:Kilde: TV2 Kosmopol

Nyhed, Sport

Krise i FCK: Bo Svensson får ansvaret for genrejsning

FC København har ansat Bo Svensson som ny cheftræner i en svær periode. Ledelsen forventer, at hans kendskab til klubben og klare ambitioner kan bringe holdet tilbage mod toppen. FC København har præsenteret Bo Svensson som ny cheftræner efter afskeden med Jacob Neestrup. Ifølge direktør Jacob Lauesen er valget faldet på Svensson, fordi han både har et indgående kendskab til klubben og erfaring fra udlandet. Svensson har en fortid i FC København, hvor han debuterede i 1999 og senere vandt flere danske mesterskaber. Hans historik i klubben har dog kun været én af flere faktorer i ansættelsen, hvor ledelsen har gennemført en omfattende proces med ekstern rådgivning. Ansættelsen sker i en sportslig krise. FCK ligger aktuelt i nedrykningsspillet og har ikke vundet en ligakamp siden november. Målet på kort sigt er at sikre en bedre placering i ligaen, mens pokalfinalen mod FC Midtjylland også er central. Samtidig varsler klubben større ændringer. Der arbejdes på at styrke brugen af data, forbedre træningsfaciliteterne og opgradere den sportslige organisation. Klubben mangler fortsat en sportsdirektør efter fyringen af Sune Smith-Nielsen, og ledelsen skal sikre, at den kommende profil passer sammen med Svensson. Bestyrelsesformand Henrik Møgelmose understreger, at hele strukturen i klubben bliver gennemgået, og at der kan blive tilført nye fodboldfaglige kompetencer. For borgere i kommunen er situationen relevant, da FCK er en central del af hovedstadens identitet og erhvervsliv, og klubbens resultater har betydning for både lokal stolthed og økonomisk aktivitet. Faktaboks: FCK og Bo Svensson Deklaration:Kilde: Sjællandske Nyheder/København

Erhverv, Nyhed

Alle københavnske buslinjer kører nu på el

København har nået en vigtig milepæl: Alle buslinjer i kommunen er nu eldrevne. Det betyder renere luft og markant lavere CO2-udledning for byens borgere. Fra slutningen af marts 2026 er samtlige buslinjer i København overgået til eldrift. De sidste linjer, 19 og 5C, er nu blevet omstillet, hvilket fuldender en politisk beslutning truffet i 2016 om at gøre den kollektive bustrafik emissionsfri. Overgangen markerer et centralt skridt i byens klimaindsats. Eldriften betyder, at busserne ikke længere udleder CO2 eller skadelige stoffer fra motorerne, hvilket forbedrer luftkvaliteten for alle borgere i hovedstaden. Initiativet er gennemført i samarbejde med trafikselskabet Movia og bygger på en langsigtet strategi, hvor busser gradvist er blevet udskiftet. Den travle linje 5C, som tidligere kørte på biogas, er nu også blevet elektrificeret, ligesom linje 19, der forbinder områder som Glostrup, Frederiksberg og Valby. Ifølge overborgmester Sisse Marie Welling er omlægningen et vigtigt bidrag til både klima og sundhed i byen. Samtidig peger Jeppe Gaard fra Movia på, at indsatsen også har haft betydning for en bredere elektrificering af busdriften på Sjælland. Den samlede effekt er mærkbar: Mindre støj, renere luft og en grønnere hverdag for passagerer og beboere i København. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Ritzau | Pressemeddelelse fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen, 29.03.2026

Erhverv, Nyhed

Fra 5 til 19 millioner: Dyr opgradering af storkøkken i Hillerød

En nødvendig opgradering af storkøkkenet i Hillerød Kommune er blevet langt dyrere end forventet, hvilket kan få betydning for både økonomien og madleveringen til ældre borgere. Udgifterne til renovering af storkøkkenet på Lokesvej i Hillerød er steget kraftigt fra de oprindelige 5 millioner kroner til nu over 19 millioner kroner. Storkøkkenet producerer hvert år hundredtusindvis af måltider til ældre borgere – både i Hillerød og i nabokommunerne Allerød, Frederikssund og Halsnæs. Problemet skyldes især et nedslidt køle- og frostanlæg, som allerede i 2023 blev vurderet som værende i risiko for at bryde sammen. Selvom ventilationen siden er blevet udskiftet, har det vist sig, at selve køleanlægget kræver en langt større investering end først antaget. I dag arbejder omkring 60 medarbejdere i køkkenet, som i 2024 leverede over 370.000 måltider – en markant stigning over de seneste år. Hvis anlægget svigter, risikerer kommunen, at produktionen stopper, hvilket kan efterlade ældre uden mad eller tvinge kommunen til at købe dyr nødforsyning udefra. Flere politikere, herunder Mathias Skarby fra Liberal Alliance og Manuel Vigilius fra Det Konservative Folkeparti, har efterlyst en evaluering af, hvordan udgifterne kunne vokse så markant. Samtidig understreger Janne Lunding fra SF, at en stabil madproduktion er afgørende for de mest sårbare borgere. Udskiftningen af anlægget forventes også at forbedre arbejdsmiljøet og reducere klimaaftrykket. Pengene findes gennem omprioriteringer i kommunens budget, blandt andet fra vedligeholdelsespuljer og grundsalg. Faktaboks: Deklaration: Kilde: Sjællandske Nyheder/Hillerød

Scroll to Top