Forfatternavn:Redaktionen

København og HOFOR har modtaget en international pris i Madrid for deres arbejde med bæredygtigt vandmiljø og klimasikring af hovedstaden. København har opnået international anerkendelse for sin indsats inden for klimasikring og beskyttelse af drikkevand. Sammen med HOFOR modtog Københavns Kommune den 18. juni prisen “International Water Management Award” i Madrid. Prisen gives for byens arbejde med bæredygtig vandforvaltning og fremhæver især brugen af innovative teknologier og naturbaserede løsninger. Ifølge prisbegrundelsen gives hæderen for:“Prisen gives for det eksemplariske arbejde for bæredygtigt vandmiljø. Ved at integrere banebrydende teknologi, naturbaserede løsninger, streng beskyttelse af vandressourcer og omfattende klimatilpasningsplanlægning er Danmark blevet en global reference inden for bæredygtigt vandmiljø.” Københavns løsninger tæller blandt andet skybrudsplaner, hvor byrum som gader og parker kan opsamle og lede regnvand under ekstremt vejr. Eksempler er Karensmindeaksen og Enghaveparken, der både fungerer som rekreative områder og regnvandsreservoirer. Klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod fremhæver samarbejdet bag indsatsen:“Denne pris gives for Københavns mangeårige arbejde med klimasikring, hvor der er tæt samarbejde mellem kommune, forsyningsselskab, borgere og andre aktører. Prisen anerkender vigtigheden af at investere i infrastruktur, der kan håndtere store mængder vand, og samtidig skabe rekreative byrum til gavn for mennesker og bynatur. Byrum der udvikles med omfattende borgerinddragelse. Det er jeg naturligvis stolt af.” Også internationalt samarbejde spiller en vigtig rolle, understreger HOFORs formand Susanne Juhl:“Denne pris understreger den afgørende betydning af internationalt samarbejde. At vi kan og skal række ud og lære af hinanden.” Ifølge Udenrigsministeriet kan prisen åbne døren for nye internationale partnerskaber og styrke eksporten af danske løsninger inden for vand og klima. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Ritzau | HOFOR A/S

Forundersøgelser er nu i gang i Karrebæk Fjord og Dybsø Fjord som led i et større naturgenopretningsprojekt, der skal styrke livet under vandet frem mod 2028. Næstved Kommune har igangsat de første undersøgelser af havbunden i Karrebæk Fjord og Dybsø Fjord. Formålet er at finde egnede placeringer til etablering og restaurering af mindre stenrev, der skal bidrage til at forbedre biodiversiteten i de to fjorde. Undersøgelserne udføres af rådgiverne Niras og BioApp, som blandt andet analyserer bundens bæreevne, materialesammensætning, vanddybde samt det eksisterende plante- og dyreliv. Arbejdet foregår fra en mindre motorbåd og gennemføres, når vejrforholdene tillader det. Forløbet er opdelt i to faser. Første del begyndte den 8. juni og forventes at fortsætte frem til slutningen af juli, mens anden del sættes i gang i september. Parallelt med de tekniske undersøgelser afholder kommunen møder med lokale foreninger og organisationer for at informere om projektet og drøfte muligheder for samarbejde. Når analyserne er færdige, planlægges et offentligt informationsmøde i foråret 2027. Projektet har til formål at genskabe tidligere tiders stenrev, som gennem det sidste århundrede er forsvundet fra fjordene. Med genetableringen ønsker kommunen at skabe bedre levevilkår for en række arter og styrke det samlede økosystem. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Næstved Kommune

Nye statslige målinger viser historisk lavt indhold af nitrat i Roskilde Fjord. Udviklingen glæder landbruget, men eksperter peger på manglende vinterdata som mulig forklaring. Målinger fra staten viser, at indholdet af nitrat i Roskilde Fjord er det laveste siden begyndelsen af 1990’erne. Resultatet vækker opsigt blandt både landmænd og forskere, da nitrat normalt forbindes med udledning fra landbruget og kan føre til algevækst og iltsvind. Landmand Ole Christiansen ser udviklingen som positiv og i tråd med landbrugets ønske om at reducere udvaskning. Også konsulent Allan Holm Nielsen vurderer, at tallene peger på en forbedring i fjordens miljøtilstand. Dataene stammer fra målinger i Roskilde Bredding, som indgår i en national database fra Aarhus Universitet. Her har udviklingen over flere år været faldende, men årets markante dyk skiller sig ud. Professor Jacob Carstensen peger dog på, at billedet kan være misvisende. Der mangler målinger fra vintermånederne, hvor nitratniveauet normalt topper. En isvinter kan have gjort det umuligt at indsamle data i januar og februar. Samtidig fremhæver han, at kolde og tørre vintre generelt reducerer udvaskningen af næringsstoffer fra land til fjord. Det kan være en væsentlig forklaring på de lave værdier. Derfor afventer forskerne kommende målinger, før de konkluderer, om der er tale om en reel og varig forbedring af miljøtilstanden i fjorden. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Sjællandske Nyheder – Roskilde