MinBy.Nu

Nyhed

Erhverv, Nyhed

Fynske Bank leverer millionoverskud trods tabt opkøb

Selvom Fynske Bank ikke fik fingrene i Nordfyns Bank, kom 2025 alligevel i mål med et overskud på over 100 millioner kroner før skat. Fynske Bank måtte se Middelfart Sparekasse løbe med Nordfyns Bank, men regnskabet for 2025 viser, at banken fortsat leverer solide resultater. Året endte med et overskud på 126,6 millioner kroner før skat og 100 millioner kroner efter skat. Resultatet er lavere end i 2024, men ifølge ledelsen bedre end forventet ved årets begyndelse. Banken har oplevet en udlånsvækst på 4,9 procent og en tilsvarende stigning i det samlede forretningsomfang. Samtidig er netto rente- og gebyrindtægterne steget til 442,2 millioner kroner. Fremgangen tilskrives blandt andet tilgang af nye kunder og høj aktivitet på boligmarkedet. Udviklingen skal ses i sammenhæng med Strategi 2030, hvor Fynske Bank arbejder mod øget vækst, højere kundetilfredshed og bedre forrentning af egenkapitalen. Målet er blandt andet årlig vækst i udlån og formue under forvaltning på 10 procent samt en forrentning af egenkapitalen på knap 11 procent ved strategiperiodens udløb. Banken har samtidig investeret i nye rammer. Afdelingen i Svendborg er renoveret, hovedsædet er flyttet til Cortex Park Vest i Odense, og Odense-afdelingen holder nu til i Tech Town. Senere i år flyttes afdelingen i Børkop til Vejle, og i 2027 får Middelfart-afdelingen nye lokaler. For 2026 forventer banken et resultat før skat i niveauet 100 til 130 millioner kroner. Faktaboks Deklaration:Kilde: TV2 Fyn

Nyhed, Samfund

Høje boligpriser bremser unges flytning til København

Københavns befolkning ventes fortsat at vokse frem mod 2060, men nye prognoser viser, at væksten går langsommere end tidligere. Dyre boliger gør det sværere for især unge at flytte til hovedstaden. København forventes fortsat at blive større i de kommende årtier, men tempoet i befolkningsvæksten er faldet. Det viser en ny befolkningsprognose fra Københavns Kommune. Ifølge prognosen vil hovedstaden vokse til omkring 765.000 indbyggere i 2060. Siden begyndelsen af 2000’erne er der kommet omkring 175.000 flere borgere i byen, og frem mod 2060 ventes yderligere cirka 93.000. Alligevel er forventningen til væksten blevet nedjusteret en smule i forhold til sidste års prognose. En væsentlig forklaring er, at færre unge flytter til København. De seneste fire år er tilflytningen faldet markant, og hvert år flytter omkring 4.000 færre unge til byen end før coronapandemien. Undersøgelser fra Københavns Kommune viser ellers, at mange unge mellem 18 og 29 år på Sjælland uden for København og Frederiksberg gerne vil bo i hovedstaden. For mange er boligpriserne dog blevet for høje. Overborgmester Sisse Marie Welling fra SF peger på behovet for at bygge flere boliger, herunder flere midlertidige studieboliger, så unge igen får bedre mulighed for at flytte til byen. Udviklingen viser også et pres på boligmarkedet. Antallet af boliger er siden 2010 steget markant, men antallet af familier er vokset endnu mere. Frem mod 2060 vurderer kommunen, at der vil være behov for omkring 70.000 nye boliger for at kunne rumme byens fremtidige borgere. Faktaboks Deklaration Kilde: København Kommune

Nyhed, Samfund

Fond åbner igen for støtte til udsatte børn og unge på Vestegnen

Børn og unge fra flere kommuner på Vestegnen kan igen få økonomisk støtte til fritidsaktiviteter, uddannelse og udviklende forløb. Ellen og Herman Egelunds Fond uddeler midler til initiativer, der kan styrke trivsel og fællesskab. Børn og unge under 18 år fra Vestegnen har nu mulighed for at få økonomisk støtte til aktiviteter og forløb, der kan hjælpe dem videre i livet. Ellen og Herman Egelunds Fond har åbnet for ansøgninger til projekter og aktiviteter, der kan give unge bedre muligheder og stærkere fællesskaber. Støtten kan blandt andet bruges til fritidsaktiviteter som sport, spejder eller musik, men også til skoleophold, kurser eller andre udviklende forløb. Midlerne kan eksempelvis dække kontingenter, nødvendigt udstyr, transport til aktiviteter eller deltagelse i træningslejre og stævner. Der kan også søges støtte til kreative projekter eller ophold på efterskole. Ansøgningen kan sendes af forældre, men også af andre voksne omkring barnet eller den unge. Lærere, pædagoger, trænere eller spejderledere kan derfor hjælpe med at søge støtte, hvis de vurderer, at et økonomisk tilskud kan gøre en forskel. Der skal dog altid være samtykke fra forældremyndigheden. Siden 2022 har fonden støttet en række forskellige initiativer for børn og unge i området. I alt er der uddelt mere end en halv million kroner til blandt andet efterskoleophold, musikundervisning og aktiviteter, der styrker sociale relationer og trivsel. Bestyrelsen for fonden ledes af politidirektør Kim Christiansen fra Københavns Vestegns Politi. Ansøgningsfristen for den aktuelle runde er 7. april 2026. Faktaboks Ellen og Herman Egelunds Fond Deklaration Kilde: Københavns Vestegns Politi

Nyhed, Politik

Antisemitiske hændelser stiger – også under valgkampen på Fyn

Flere politikere oplever antisemitiske tilkendegivelser og hærværk under valgkampen på Fyn. Samtidig viser nye tal, at antallet af antisemitiske hændelser i Danmark er steget markant siden 2023. Den fynske folketingskandidat Tobias Weische fra Dansk Folkeparti oplever jævnligt antisemitiske kommentarer på sociale medier og i den offentlige debat. Selvom han ikke selv er jøde, bliver han ifølge ham ofte mødt med bemærkninger om sin fremtoning og opfordringer om at rejse til Israel. Tobias Weische har tidligere udtrykt støtte til Israel i forbindelse med krigen i Gaza, som begyndte efter angrebet den 7. oktober 2023. Han mener, at der er plads til politisk uenighed om konflikten, men understreger, at antisemitiske ytringer ikke hører hjemme i dansk debat. Problemet rammer også andre politikere på Fyn. Valgplakater med socialdemokraten Jeppe Bruus ved motorvejsafkørslen i Middelfart er blevet overtegnet med jødestjerner og ordet “zionist”. Også klimaminister Lars Aagaard fra Moderaterne har fået flere valgplakater i Middelfart udsat for hærværk med lignende symboler. Samtidig viser opgørelser, at antisemitiske hændelser i Danmark er steget markant i de senere år. Flere undersøgelser peger på, at udviklingen har gjort nogle jøder mere utrygge i hverdagen. Tobias Weische fortæller desuden, at han i forbindelse med valgkampen enkelte steder i Odense, blandt andet i Vollsmose og ved skolebesøg, har følt sig utryg. Regeringen har derfor fremlagt en række nye initiativer, der skal styrke indsatsen mod antisemitisme og forbedre registreringen af hadforbrydelser. Initiativerne skal blandt andet gøre det lettere at dokumentere og anmelde ulovlige ytringer. Faktaboks: Antisemitisme i Danmark Deklaration Kilde: TV2 Fyn

Nyhed, Samfund

Ulv påkørt mellem Holstebro og Lemvig

En hanulv blev torsdag morgen ramt af en bil på Vilhelmsborgvej mellem Holstebro og Lemvig. Naturstyrelsen bekræfter hændelsen, og ulven blev senere aflivet efter at være blevet fundet såret i grøften. Torsdag morgen blev en ulv påkørt af en personbil på Vilhelmsborgvej mellem Holstebro og Lemvig. Hændelsen fandt sted i området omkring Klosterheden, hvor der i forvejen lever flere ulve. Ifølge oplysninger fra Naturstyrelsen blev ulven fundet såret i grøftekanten efter sammenstødet. En schweisshundefører blev tilkaldt til stedet, og efter en vurdering fra en ulvekonsulent fra Naturstyrelsen blev dyret aflivet. Bilens fører havde selv mulighed for at ringe efter hjælp efter ulykken. Kort efter blev ulven fjernet fra vejkanten. Sagen har rejst spørgsmål om, hvorvidt man kan blive sigtet for at påkøre en ulv. Naturstyrelsen oplyser dog, at de ikke kender til tilfælde, hvor bilister er blevet sigtet for at ramme fredede dyr som ulve, oddere eller grævlinger i trafikken. Det er i sidste ende politiet, der afgør sådanne sager. Trafikulykker med ulve er ikke usædvanlige. Ulve bevæger sig over store områder, og efterhånden som bestanden vokser, stiger risikoen for møder med trafikken også. Flere ulve er derfor de seneste måneder blevet fundet døde og indleveret til undersøgelser. For borgere i Holstebro og Lemvig kommuner understreger hændelsen vigtigheden af at være opmærksom på dyreliv langs vejene, især i områder nær større naturområder som Klosterheden. Faktaboks: Deklaration Kilde: TV Midtvest

Nyhed, Samfund

Sigtet jæger forklarer hændelsen bag skudt ulv i sommerhusområde

En 73-årig jæger er sigtet for at have skudt en ulv i et sommerhusområde ved Vejers Strand i Varde Kommune. Efter hændelsen har jægeren nu forklaret sit syn på forløbet, mens Syd- og Sønderjyllands Politi samtidig har rettet tidligere oplysninger om, hvor episoden fandt sted. En sag om en skudt ulv i Varde Kommune har fået nye oplysninger, efter at Syd- og Sønderjyllands Politi har rettet dele af den oprindelige melding. Ifølge politiet blev ulven skudt lørdag eftermiddag i et sommerhusområde ved Vejers Strand og ikke i et skovområde ved Oksbøl, som først oplyst. Fejlen er siden blevet erkendt af politiet. Hændelsen skete i forbindelse med en eftersøgning af en kronkalv, der var blevet påkørt af en bil i området. En 73-årig jæger blev kontaktet af et sommerhusudlejningsbureau for at hjælpe, fordi områdets schweisshundeførere var bortrejst til en konference i Middelfart. Da jagt med riffel ikke er tilladt i et sommerhusområde, medbragte jægeren bue og pil, da han ankom til stedet i Vejers Strand. Kronkalven var ifølge jægerens forklaring blevet jagtet af en ulv og efterfølgende trukket ind i et område med træer og buskads. Under forsøget på at aflive det hårdt sårede dyr affyrede jægeren en pil mod kronkalven. Ifølge hans forklaring viste det sig efterfølgende, at ulven befandt sig tæt bag dyret og blev ramt i hovedet. Ulven døde som følge af skuddet. Efter hændelsen blev kronkalven aflivet, og Naturstyrelsen Blåvandshuk blev kontaktet. Myndigheden anmeldte senere sagen til politiet, som nu efterforsker hændelsen i samarbejde med Naturstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Den 73-årige jæger er sigtet for overtrædelse af jagtloven, mens politiet fortsat arbejder på at klarlægge det præcise hændelsesforløb. Faktaboks: Deklaration En sag om en skudt ulv i Varde Kommune har fået nye oplysninger, efter at Syd- og Sønderjyllands Politi har rettet dele af den oprindelige melding. Ifølge politiet blev ulven skudt lørdag eftermiddag i et sommerhusområde ved Vejers Strand og ikke i et skovområde ved Oksbøl, som først oplyst. Fejlen er siden blevet erkendt af politiet. Hændelsen skete i forbindelse med en eftersøgning af en kronkalv, der var blevet påkørt af en bil i området. En 73-årig jæger blev kontaktet af et sommerhusudlejningsbureau for at hjælpe, fordi områdets schweisshundeførere var bortrejst til en konference i Middelfart. Da jagt med riffel ikke er tilladt i et sommerhusområde, medbragte jægeren bue og pil, da han ankom til stedet i Vejers Strand. Kronkalven var ifølge jægerens forklaring blevet jagtet af en ulv og efterfølgende trukket ind i et område med træer og buskads. Under forsøget på at aflive det hårdt sårede dyr affyrede jægeren en pil mod kronkalven. Ifølge hans forklaring viste det sig efterfølgende, at ulven befandt sig tæt bag dyret og blev ramt i hovedet. Ulven døde som følge af skuddet. Efter hændelsen blev kronkalven aflivet, og Naturstyrelsen Blåvandshuk blev kontaktet. Myndigheden anmeldte senere sagen til politiet, som nu efterforsker hændelsen i samarbejde med Naturstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Den 73-årige jæger er sigtet for overtrædelse af jagtloven, mens politiet fortsat arbejder på at klarlægge det præcise hændelsesforløb. Faktaboks:

Fritid, Nyhed

Bavne langs fjordene skal sætte fokus på truet natur

En række store bål langs kysterne ved Isefjord og Roskilde Fjord skal markere bekymring for fjordenes miljø. Initiativet kommer fra borgerbevægelsen Red Isefjord og skal samle borgere og politikere om at beskytte naturen. Fredag den 20. marts vil kysterne omkring Isefjord og Roskilde Fjord blive oplyst af en kæde af bål. De såkaldte bavner tændes for at skabe opmærksomhed om de miljøproblemer, der ifølge arrangørerne truer fjordene. Borgerbevægelsen Red Isefjord står bag initiativet, som også støttes af lokale afdelinger af Danmarks Naturfredningsforening. Forperson Torben Justesen forklarer, at formålet er at vise, at mange borgere ønsker handling for at forbedre miljøtilstanden i fjordene. Ifølge arrangørerne er livet i både Isefjord og Roskilde Fjord under pres fra blandt andet iltsvind, forurening og muslingeskrab. Derfor ønsker bevægelsen at samle lokal opbakning til at vende udviklingen. Bålene tændes samtidig klokken 19 på forårsjævndøgn og skal danne en synlig kæde af lys langs fjordenes kyster. Arrangementerne er åbne for alle, og både borgere og politikere opfordres til at møde op. Indtil videre er der planlagt bavner på mere end 20 steder rundt om fjordene, men arrangørerne håber, at endnu flere lokalsamfund vil deltage. Initiativet retter sig mod alle kommuner omkring fjordene, hvor mange borgere har en direkte tilknytning til vandmiljøet og naturen. Formålet er at skabe fælles opmærksomhed om fjordenes tilstand og styrke engagementet i arbejdet for et sundere havmiljø. Faktaboks:

Nyhed, Samfund

Bortførelse af baby i Haderslev kan give op til 12 års fængsel

En 37-årig mand er anholdt efter bortførelsen af en syv måneder gammel baby i Haderslev. Sagen behandles ved Retten i Sønderborg, og ifølge en strafferetsekspert kan handlingen i alvorlige tilfælde straffes med op til 12 års fængsel. En dramatisk sag om bortførelse af et spædbarn har skabt stor opmærksomhed efter en hændelse i Haderslev mandag aften. Her formoder politiet, at en 37-årig mand tog en syv måneder gammel pige fra en barnevogn i en baggård i byens centrum. Barnet blev efter omkring halvanden time fundet på et værelse på Hotel Norden i Haderslev, hvor politiet samtidig anholdte den 37-årige mand. Pigen blev efterfølgende genforenet med sine forældre og bragt til Odense Universitetshospital for undersøgelse. Sagen behandles ved Retten i Sønderborg, hvor manden fremstilles i grundlovsforhør. Anklagemyndigheden ønsker, at retsmødet foregår for lukkede døre. Ifølge Lotte Helms, der er cand.jur., ph.d. i strafferet og adjunkt ved Syddansk Universitet, kan sagen falde ind under straffelovens bestemmelse om frihedsberøvelse. Den paragraf giver normalt mulighed for bøde eller fængsel i op til fire år. Straffen kan dog blive markant højere, hvis der vurderes at være særligt skærpende omstændigheder. Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor frihedsberøvelsen har været langvarig, sket af økonomiske grunde eller har været særligt grov. I sådanne situationer kan straffen stige til op til 12 års fængsel. Helms peger samtidig på, at det i sidste ende er retten, der vurderer, hvilke forhold der indgår i strafudmålingen. Bortførelser af spædbørn fra barnevogne er meget sjældne i Danmark. Enkelte historiske sager findes dog, blandt andet fra Amager i 2017 samt to bortførelser i 1960’erne i henholdsvis København og Odense. Sagen har vakt stor bekymring og debat blandt borgere, også uden for Haderslev, da mange familier i Danmark traditionelt lader små børn sove i barnevogne udenfor. Faktaboks: Sagen kort Deklaration:Kilde: Jydske-Vestkysten

Nyhed, Politik

Usikker fremtid for gratis Storebæltsbro i valgkampen

Debatten om prisen på at krydse Storebæltsbroen fylder igen i valgkampen. Flere politikere ønsker på sigt en gratis bro, men økonomi og eksisterende aftaler gør det usikkert, hvornår det kan ske. Prisen på at køre over Storebæltsbroen er igen blevet et centralt emne i valgkampen op til folketingsvalget i 2026. Spørgsmålet optager især borgere på Fyn, men debatten er relevant for pendlere og bilister i hele landet – også i mange kommuner, hvor borgere ofte rejser mellem landsdelene. Under et besøg i Kerteminde blev statsminister Mette Frederiksen spurgt, om broen på sigt bør være gratis. Hun svarede, at det ville være ønskeligt, men at hun ikke kan give et løfte. Ifølge statsministeren er der mange prioriteringer i dansk økonomi, og staten har ikke midler til at finansiere alle ønsker. Diskussionen er blevet intensiveret, efter at den socialdemokratiske folketingskandidat og tidligere transportminister Trine Bramsen tidligere har meldt ud, at hun vil arbejde for at sænke eller fjerne afgiften. Også andre politikere ønsker lavere priser. Transportminister Jeppe Bruus og Venstres Marlene Ambo-Rasmussen peger begge på, at en gratis bro på længere sigt er et mål. De understreger dog, at det ikke er realistisk i den kommende valgperiode. Årsagen er blandt andet en infrastrukturaftale fra 2021, hvor indtægter fra broen er med til at finansiere store trafikprojekter. Derfor er der stadig en betydelig gæld knyttet til broen. Begge politikere mener dog, at der kan arbejdes for en markant lavere brotakst i fremtiden. Samtidig efterlyser de et tættere samarbejde mellem folketingspolitikere fra Fyn for at styrke investeringerne i infrastrukturen og forbedre forbindelserne til resten af landet. Faktaboks: Storebæltsbroen og broafgiften Deklaration:Kilde: TV2 Fyn

Nyhed, Samfund

To mænd varetægtsfængslet efter forberedelse af skyderi i kiosk i Nordvest

En 19-årig og en 33-årig mand er blevet varetægtsfængslet for deres rolle i forberedelserne til et mislykket skyderi i kiosken Bien på Guldstjernevej i Emdrup. Sagen efterforskes fortsat af Københavns Politi. Retten på Frederiksberg har mandag varetægtsfængslet to mænd i en sag om et fejlslagent skyderi i kiosken Bien på Guldstjernevej i Emdrup i september sidste år. Ifølge Københavns Politi er der tale om en 19-årig og en 33-årig mand, som begge i forvejen sad fængslet i andre sager. Specialanklager Andreas Christensen oplyser, at de to mænd mistænkes for at have deltaget i forberedelserne til episoden. Politiet mener, at de blandt andet har haft en rolle i at overdrage en revolver til den norske statsborger Dag-Ørjan Slåen. Dag-Ørjan Slåen blev tidligere i år idømt 13 års fængsel i en sag, der også omfatter et skyderi i en baggård på Amager, hvor en mand blev ramt og efterfølgende lam fra livet og ned. I kiosken i Emdrup lykkedes det dog ikke at affyre våbnet, da revolveren ikke fungerede. Offeret i kiosken var en mand med tilknytning til rockergruppen Comanches. Ifølge politiets sigtelse blev våbnet overdraget til Dag-Ørjan Slåen med henblik på at skade manden. Retten vurderede dog ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for mistanke om medvirken til drabsforsøg. De to mænd er derfor alene fængslet for medvirken til forsøg på grov vold. Retsmødet blev afholdt for lukkede døre, og der er nedlagt navneforbud i sagen, hvilket begrænser offentliggørelsen af yderligere oplysninger om de involverede. Efterforskningen fortsætter nu hos Københavns Politi, som senere skal tage stilling til, om der skal rejses tiltale mod de sigtede. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Sjællandske Nyheder/København

Scroll to Top