Nyhed

Af de 140 kandidater, der stiller op i Syd- og Sønderjylland, har 14 adresse på Sjælland eller i Aarhus. Ni af dem er allerede nu folketingsmedlemmer. Ved folketingsvalget 2026 er der 140 kandidater i Syd- og Sønderjyllands Storkreds, men ikke alle har lokal tilknytning. 14 af kandidaterne har deres adresse uden for regionen, enten på Sjælland eller i Aarhus. Blandt disse 14 kandidater er ni allerede folketingsmedlemmer. De udenlandsboende kandidater repræsenterer flere partier, herunder Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Moderaterne, SF, Enhedslisten og Borgernes Parti. De opstillet i forskellige byer i Syd- og Sønderjylland, men bor typisk i København, Lyngby, Havdrup, Vestsjælland eller Aarhus. Eksempler inkluderer Troels Lund Poulsen fra Venstre, der stiller op i Hedensted, men bor i Vestsjælland, samt Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance, der er spidskandidat i Østjyllands Storkreds med adresse i København. Andre som Christian Rabjerg Madsen (Socialdemokratiet, Kolding) og Philip Luscombe (Venstre, Sønderborg) bor også på Sjælland. Denne udvikling viser, at flere kandidater søger pladser i storkredse, hvor de ikke har fast bopæl, men hvor de har politisk interesse eller tidligere erfaring. Diskussionen om lokal repræsentation versus geografisk fleksibilitet fortsætter, især når flertallet af kandidaterne allerede har politisk erfaring som nuværende folketingsmedlemmer. Faktaboks: Deklaration Kilde: tvSyd

Et nyt klimaprojekt vil de næste to år engagere borgere i flere danske kommuner i konkrete hverdagsvalg, der kan reducere CO₂-udledningen og gøre den grønne omstilling mere nærværende. Borgere i en række danske kommuner får nu mulighed for at deltage i lokale klimatopmøder, hvor fokus er på at gøre klimahandling mere konkret i hverdagen. Initiativet er en del af projektet Hverdagens Klimatopmøder, som blandt andet gennemføres i Norddjurs Kommune. Projektet skal hjælpe borgere med at forstå deres eget klimaaftryk og finde realistiske måder at reducere det på gennem ændringer i daglige vaner. Klimatopmøderne vil finde sted i lokalsamfund, på skoler og på arbejdspladser, så både unge og voksne kan deltage. Bag projektet står et samarbejde mellem ti kommuner og virksomheden Habitura. Blandt deltagerkommunerne er Norddjurs, Ringkøbing-Skjern, Herning, Holstebro, Horsens, Odder, Randers, Syddjurs, Struer og Viborg. Ifølge Stinne Thorsen Kvorning fra Norddjurs Kommune er målet at gøre den grønne omstilling mere tilgængelig for borgerne, så viden om klima kan omsættes til konkrete handlinger i hverdagen. Under klimatopmøderne arbejder deltagerne blandt andet med deres vaner inden for mad, transport, bolig og forbrug. Her får de hjælp til at udarbejde et personligt klimaregnskab og identificere ændringer, der kan reducere deres udledning. Erfaringer fra lignende initiativer viser, at deltagere i gennemsnit kan mindske deres årlige CO₂-udledning med omkring 0,6 ton. Til sammenligning udleder en gennemsnitlig dansker omkring 13 ton CO₂ om året fra sit forbrug ifølge tænketanken Concito. Projektet løber frem til 2027 og afsluttes med en national konference, hvor erfaringerne samles i et katalog med anbefalinger. Målet er, at metoderne senere kan bruges bredere i kommunernes klimaindsats. Faktaboks: Deklaration Kilde: Norddjurs Kommune

En gruppe folketingskandidater ønsker at lade ulven leve frit i Syd- og Sønderjylland uden et fast loft over bestanden. Samtidig mener et flertal af kandidaterne, at der bør sættes grænser for antallet af ulve af hensyn til borgernes tryghed og landbruget. Spørgsmålet om ulvens fremtid i Syd- og Sønderjylland deler de lokale folketingskandidater. I en kandidattest blandt 107 kandidater svarer 26, at de ikke ønsker et politisk fastsat loft over, hvor mange ulve der må være i området eller i Danmark generelt. Blandt dem er Enhedslistens spidskandidat i Sydjyllands Storkreds, Rasmus Vestergaard Madsen, der mener, at ulven er en naturlig del af den danske natur. Han peger på, at arten er beskyttet af EU’s habitatdirektiv, og at ulve bør have lov til at være i landet, så længe de ikke skaber problemer. Ifølge ham kan ulvens tilstedeværelse bidrage positivt til biodiversiteten. Samme synspunkt deles blandt andet af Alternativets kandidat Carsten Sohl og SF’s kandidat Christian Mutwa Christensen. De vurderer, at naturforvaltning bør baseres på faglighed og hensyn til naturen frem for politisk fastsatte tal. Samtidig understreger de, at landmænd fortsat skal beskyttes gennem bedre hegn og erstatningsordninger ved angreb på husdyr. Et flertal af kandidaterne ønsker dog en regulering. Socialdemokratiets Kris Jensen Skriver mener, at der er behov for at fastsætte et konkret antal ulve og få bedre overblik over, hvor de befinder sig. Venstres Phillip Kjær Luscombe fremhæver, at borgernes tryghed skal prioriteres, hvis ulve skaber utryghed eller angriber husdyr. Også Dansk Folkepartis Sune Nørgaard Jacobsen går ind for et loft over bestanden og en mere aktiv regulering. Debatten om ulvens rolle i naturen og lokalsamfundene berører mange borgere i kommuner i Syd- og Sønderjylland, hvor ulven i de senere år igen er blevet en del af landskabet. Faktaboks: Deklaration Kilde: tvSyd

Antallet af svin i Sydjylland er faldet markant de seneste år. Samtidig foreslår Radikale Venstre en halvering af produktionen i hele landet, hvilket møder kritik fra flere politikere, der frygter konsekvenser for arbejdspladser og fødevareproduktion. Sydjylland har i mange år været et af Danmarks vigtigste områder for svineproduktion. Nye tal fra Danmarks Statistik viser dog, at bestanden af svin i landsdelen er faldet siden 2020. I perioden er antallet af svin i Sydjylland reduceret med over 300.000 dyr, hvilket svarer til et fald på omkring 12 procent. Samtidig er antallet af landbrug med svineproduktion faldet markant. Hvor der i 2020 var 572 svinebedrifter i området, var tallet i 2024 faldet til 362. Udviklingen følger en tendens i hele Danmark, hvor den samlede svinebestand siden 2020 er faldet med næsten 1,6 millioner dyr. Midt i denne udvikling har Radikale Venstre fremlagt et politisk forslag, der blandt andet indeholder et loft over svineproduktionen og en plan om at reducere antallet af grise i Danmark til under det halve inden for de næste ti år. Forslaget indeholder også flere initiativer, der skal forbedre dyrevelfærden i staldene. Forslaget møder dog kritik fra flere sider. Folketingsmedlem Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne mener, at en så kraftig reduktion kan få store konsekvenser for både fødevareproduktion og eksport. Han peger også på, at svineproduktionen skaber arbejde for mange lokale virksomheder og håndværkere i området. Nils Sjøberg fra Radikale Venstre fremhæver derimod, at formålet med udspillet er at forbedre dyrevelfærden og reducere belastningen af miljøet. Ifølge ham handler forslaget ikke kun om at reducere produktionen, men om at sikre bedre forhold for dyrene og mindske forurening af natur og drikkevand. Faktaboks: Udvikling i svineproduktionen (2020–2024) Forslag fra Radikale Venstre Deklaration Kilde: Jydske-Vestkysten/Sydjylland