Samfund

Flere strækninger på Letbanen i Aarhus påvirkes i den kommende tid af både tekniske problemer og planlagt vedligeholdelse, hvilket kan give udfordringer for pendlere i hele kommunen. Letbanedriften i Aarhus Kommune er i øjeblikket præget af omfattende ændringer, som påvirker både daglige pendlere og øvrige rejsende. På L2-linjen er der opstået problemer med et sporskifte ved Lisbjerg Bygade, hvilket betyder, at togene ikke kører til og fra Lisbjergskolen. I stedet omlægges alle afgange midlertidigt til Lystrup, og ændringen forventes at gælde frem til mindst uge 33. Samtidig gennemføres der vedligeholdelsesarbejde på L1-strækningen mellem Aarhus H og Skødstrup i april. Det medfører tidligere sidste afgange om aftenen og reduceret drift i perioder. Derudover vil der være færre afgange på strækningen mellem Aarhus og Grenaa i slutningen af april og starten af maj. På L2-linjen er der også ændringer mellem Aarhus H og Viby i de sene aftentimer, ligesom strækningen mellem Odder og Aarhus H helt lukkes i en periode på grund af elektrificeringsarbejde. I denne periode indsættes der busser som erstatning for Letbanen. Passagerer opfordres til at benytte Rejseplanen eller Midttrafiks live-opdateringer for at finde alternative ruter, herunder almindelige buslinjer eller Flexbus, som kan bestilles på forhånd. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Midttrafik

En igangværende særudstilling samler fotografi og installationskunst i en fortælling om Københavns forandring fra 1960’erne til 1980’erne. I februar åbnede udstillingen København i lys & skygge på Københavns Museum, hvor fotograf Julie Rønnow og kunstner Julie Boserup mødes på tværs af generationer og udtryk. Udstillingen giver københavnere et indblik i byens udvikling gennem tre årtier præget af både forfald og fornyelse. Rønnows omfattende billedarkiv dokumenterer livet i hovedstaden fra 1960’erne til begyndelsen af 2000’erne. Særligt baggårde, betonbyggeri og havneområder går igen som motiver. Gennem 84 udvalgte fotografier vises en periode, hvor København oplevede faldende indbyggertal, nedslidte boligforhold og omfattende bysaneringer, samtidig med at industrien forsvandt fra havnen. Fotografens blik begyndte i det nære familieliv, men udviklede sig hurtigt til en skarp skildring af byens hverdag og sociale vilkår. Især børn og deres liv i byens rum spiller en central rolle i hendes værker. Fotograf: Julie Rønnow   Fotograf: Julie Rønnow Julie Boserup har skabt tre installationsværker baseret på Rønnows fotografier. Her bliver billederne omdannet til rumlige kollager, hvor publikum kan bevæge sig gennem fortolkninger af baggårde, moderne byggeri og havnen. Kombinationen af sort-hvide fotos og farverige installationer giver et nyt perspektiv på byens historie. Udstillingen er udviklet af museumsinspektørerne Trine Halle og Regitze Lindø Westergaard og bygger blandt andet på samtaler med den nu 91-årige fotograf. Julie Boserup i sit værksted. Fotograf: Jakob Meldgaard Faktaboks: Deklaration:Kilde: Københavns Museum | Pressemeddelelse, 26.11.2025

Flere dødsulykker på Hillerødmotorvejens forlængelse får borgere og lokale politikere til at kræve hurtigere sikkerhedstiltag på den trafikerede strækning gennem Nordsjælland. En ny dødsulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse har igen sat fokus på trafiksikkerheden på strækningen mellem Allerød og Hillerød. To mænd mistede livet i en frontal kollision den 26. marts 2026, og hændelsen har fået både borgere og borgmestre i området til at reagere. Borgerinitiativet, som blev startet af Søren Poulsen i 2024, har fået stigende opbakning og tæller nu omkring 1400 medlemmer. Gruppen arbejder for at lægge pres på myndighederne for at få adskilt vejbanerne hurtigst muligt. Ifølge initiativtagerne er den nuværende 2+1 løsning, hvor sporene skifter retning, en væsentlig årsag til de alvorlige ulykker. Samtidig har borgmestrene fra Allerød, Hillerød, Furesø og Gribskov – herunder Christoffer Lorenzen, Clara Rao, Nicolai Bechfeldt og Trine Egetved – sendt en fælles henvendelse til Vejdirektoratet. De ønsker en ny gennemgang af sikkerheden og flere midlertidige tiltag, mens vejen udbygges. Vejdirektoratet har allerede indført lavere hastigheder, tydeligere skiltning og øget kontrol, og der er planer om at ændre sporfordelingen senere i 2026. Den endelige løsning med fysisk adskillelse af vejbaner forventes dog først færdig i 2027-2028. Borgerne bag det nye forslag ønsker en hurtigere løsning, eksempelvis med midlertidige autoværn, og arbejder nu på at indsamle 50.000 underskrifter for at få sagen behandlet politisk. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Sjællandske nyheder – Allerød

Mange boligejere i Norddjurs Kommune oplever, at deres ejendomme bliver solgt med tab, og den økonomiske gevinst ved salg er den laveste i Østjylland. Problemet skaber bekymring blandt både nuværende og potentielle tilflyttere til landområderne. Grete Carstensen og hendes mand byggede for 15 år siden deres drømmehus i landsbyen Ålsrode nord for Grenaa. Parret har investeret cirka 2,7 millioner kroner i huset, men den seneste vurdering lyder på 2,3 millioner kroner. Flere naboer deler deres frygt for økonomiske tab, hvis huset skal sælges, og for hvordan det påvirker landsbyernes fremtid. Siden 2020 er hver femte bolig i Norddjurs blevet solgt med tab. Sammenlignet med andre østjyske kommuner, hvor tab ved salg også forekommer, ligger Norddjurs lavest i fortjeneste med cirka 140.000 kroner i gennemsnit. Randers Kommune har den højeste andel af tabsgivende boligsalg, mens Syddjurs, Favrskov og Odder ligger på niveau med hver femte bolig solgt med tab. Ejendomsmægler Mikkel Thingvad Kristensen fra Danbolig Midtdjurs fremhæver, at tilflytning til landdistrikter hæmmes af manglende politisk handling, utilstrækkelig infrastruktur og restriktioner på boliglån. Ifølge ham er et aktivt lokalsamfund og gode transportforbindelser afgørende for at tiltrække nye købere. Landsbyernes natur, naboskab og lavere boligpriser ses som kvaliteter, der kan tiltrække tilflyttere, men manglende politisk opbakning og truslen om store energianlæg kan gøre købere tilbageholdende. Flere lokale har de seneste år arbejdet for at bevare landsbyernes identitet og afværge store udviklingsprojekter, der truer idyllen. Fakta om boligsituationen i Norddjurs Deklaratation:Kilde: Din Avis

Forsøg med skolemad i Syd- og Sønderjylland viser, at flere skoler får børnene til at spise mindre kød og mere grønt. Karlskov Friskole og Sct. Ibs Skole er blandt dem, der har indført flere kødfrie dage om ugen med succes. I Syd- og Sønderjylland deltager ni skoler i den nationale skolemadsordning, der fokuserer på at servere mere vegetarisk mad. På Karlskov Friskole mellem Give og Billund er der indført tre kødfrie dage om ugen, mens Nordals Skole har fire dage. Sct. Ibs Skole i Horsens Kommune tilbyder to vegetariske dage, og flere skoler serverer samtidig grøntsager, bælgfrugter og salater på de øvrige dage. Forsøget har vist, at eleverne accepterer retter som chili sin carne, falafel og plantebaseret kebab, især når maden præsenteres på en overskuelig måde. Afdelingsleder Jakob Møller fra Sct. Ibs Skole fremhæver, at eleverne kan vælge dele af retterne, hvilket gør det lettere at smage nye retter uden at skulle spise hele portionen. Maden suppleres dagligt med økologisk frugt og grønt, som skolerne selv snitter, så den fremstår frisk og farverig. Ifølge viceskoleleder Claus Brinch Sørensen mætter bælgfrugter godt, og meget af den vegetariske mad minder om traditionelle retter, hvilket hjælper børnene til at vænne sig til mere grønt. Forsøget følger Fødevarestyrelsens anbefalinger om, at grøntsager og frugt skal udgøre mindst en tredjedel af måltiderne. Skolerne opfordres til at bruge bælgfrugter frem for kød, variere brugen af fuldkorn, kartofler og planteolier samt servere fisk, ost og mælkeprodukter i moderate mængder. Resultaterne viser, at børn både vænner sig til vegetariske retter og bliver mere åbne over for nye smagsoplevelser, samtidig med at skolerne kan inspirere familier til grønnere måltider hjemme. Faktaboks: Deklaration: Kilde: tvSyd

Tre udenlandske mænd er blevet dømt for en række grove indbrud mod landejendomme på Sjælland. Sagen har betydning for flere kommuner, hvor kriminaliteten har ramt lokalsamfund og erhverv. Ved Retten i Nykøbing F. er der afsagt dom i en større sag om organiserede indbrud begået i flere sjællandske kommuner. Tre udenlandske mænd er fundet skyldige i tyverier af blandt andet landbrugsudstyr, GPS-enheder og sprøjtemidler til en samlet værdi på omkring to millioner kroner. Den ene mand stod bag en række indbrud i perioden april til juli 2025, mens de to øvrige deltog i de sidste forhold i midten af juli. Indbruddene fandt sted i blandt andet Slagelse, Græsted, Jægerspris, Rødby, Sakskøbing, Lundby og Hårlev. Sagen blev opklaret efter en målrettet indsats fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, herunder Udlændingekontrolafdeling Øst, som arbejder med grænseoverskridende kriminalitet. De tre mænd har været frihedsberøvet siden juli 2025. Retten idømte den ene mand to års fængsel samt permanent udvisning, mens de to øvrige fik halvandet års fængsel og udvisning med indrejseforbud i 12 år. Alle tre er fortsat varetægtsfængslet, og én af dem har anket dommen. Sagen understreger udfordringerne med omrejsende kriminelle grupper, som påvirker både landbrug og lokalsamfund på tværs af kommunegrænser. Faktaboks: Deklaration: Kilde: Vordingborg.in

Den nye forbindelse mellem Vordingborg og Guldborgsund åbner som planlagt, selv om en økonomisk strid har forsinket vigtige dokumenter om brandbeskyttelsen. Den nye Dronning Margrethe II’s Bro over Storstrømmen åbner som planlagt den 23. marts, selv om der fortsat mangler formelle brandcertifikater. Situationen skyldes en konflikt mellem entreprenørerne bag projektet. Virksomheden MMT Group Entreprise har udført brandbeskyttelse på 36 støttepunkter på broen, men har endnu ikke udleveret dokumentation for arbejdet. Ifølge direktør Molly Rikke Flintholm skyldes det, at hovedentreprenøren SBJV, repræsenteret ved Christian Lemvigh, endnu ikke har betalt omkring to millioner kroner for arbejdet. Arbejdet har været mere omfattende end først forventet. MMT Group peger på, at opgaven voksede betydeligt i forhold til de oprindelige tegninger, hvilket blandt andet betød flere arbejdstimer, mere maling og ekstra arbejde under vanskelige forhold. Trods uenigheden vurderer Vejdirektoratet, at sikkerheden er i orden. Projektchef Niels Gottlieb oplyser, at arbejdet er blevet fulgt tæt, og at brandbeskyttelsen lever op til kravene. Manglen på certifikater er ikke et myndighedskrav og får derfor ikke betydning for åbningen. For borgere i både Vordingborg og Guldborgsund Kommune betyder det, at den nye bro – som skal forbedre forbindelsen mellem områderne – åbner som planlagt, mens konflikten mellem entreprenørerne forventes løst efterfølgende. Faktaboks: Deklaration Kilde: Tv2 Øst – Guldborgsund, Sjællandske Nyheder – Vordingborg

Ny analyse fra Cepos viser store forskelle mellem kommuners evne til at løfte elever fagligt, og flere østjyske kommuner klarer sig dårligere end forventet. En ny undersøgelse fra tænketanken Cepos dokumenterer betydelige forskelle i danske kommuners evne til at sikre, at elever består de obligatoriske prøver i 9. klasse. Analysen tager højde for elevernes sociale baggrund, men viser alligevel, at nogle kommuner præsterer markant under det forventede niveau. I Østjylland ligger især Aarhus, Randers, Skanderborg, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs Kommuner under den forventede beståelsesandel. Resultaterne indikerer, at eleverne i disse kommuner generelt klarer sig dårligere end i kommuner med tilsvarende elevgrundlag. Analysen peger på, at traditionelle forklaringer som ressourcer pr. elev, andel uddannede lærere, inklusion, fravær eller trivsel ikke kan forklare forskellene. Dette tyder på, at organisering, skolekultur og måden, skolerne drives på, kan spille en afgørende rolle. Forskellene mellem kommunerne rejser spørgsmål om, hvad de bedst præsterende kommuner gør anderledes, og understreger behovet for nytænkning i skoledebatten. Fokus på øget økonomi alene vil ikke nødvendigvis forbedre faglige resultater, og særlig opmærksomhed bør rettes mod de fagligt svageste elever. Fakta Norddjurs 72,7% 75,9% -3,2% Randers 81,8% 84,3% -2,5% Favrskov 86,7% 88,4% -1,7% Skanderborg 87,1% 88,7% -1,6% Syddjurs 83,9% 84,8% -0,9% Aarhus 87,3% 87,7% -0,4% Deklaration Kilde: Lokalavisen Favrskov

Skoler i Syd- og Sønderjylland kæmper med små, slidte og forældede lokaler, viser rundspørge blandt skolebestyrelsesformænd. Manglende økonomi begrænser mulighederne for opgradering af undervisningsmiljøer. En rundspørge blandt 254 skolebestyrelsesformænd fra organisationen Skole og Forældre viser, at folkeskolernes største udfordring i dag er dårlig økonomi. Over halvdelen af bestyrelsesformændene angiver dette som det primære problem, mens inklusion og utilstrækkelig støtte til elever med særlige behov også nævnes som centrale udfordringer. På Gram Skole og Brændkjærskolen i Kolding illustreres problemerne tydeligt. Madkundskabslokalet på Gram Skole er fra 1970, med gamle kogeplader, rustne emhætter og for små pladsforhold til klasser på op til 28 elever. Lignende slid ses i billedkunst- og musiklokaler samt på udearealer og legeredskaber. Brændkjærskolens klasseværelser er små, hvilket gør differentieret undervisning vanskelig. Skolebestyrelsesformændene fremhæver, at der er penge til almindelig vedligehold, men ikke til renovering eller opgradering af lokaler, grupperum og udendørs faciliteter. Manglen på moderne læringsmiljøer påvirker både elevernes trivsel og undervisningsmulighederne. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) anerkender udfordringen og har i Socialdemokratiets skoleudspil afsat seks milliarder kroner over fire år til at forbedre de fysiske rammer i folkeskolen, selvom det endnu ikke er afklaret, hvilke faglokaler der prioriteres. Undersøgelsen viser, at behovet for investeringer i folkeskolernes bygninger og faglokaler er stort, og at mange skoler fortsat arbejder med lokaler, som ikke har ændret sig væsentligt de sidste 30 år. Faktaboks: Deklaration:Kilde: tvSyd

En 49-årig mand fra Faxe Kommune skal i denne uge møde i Retten i Roskilde, hvor han er tiltalt for blufærdighedskrænkelser mod en mindreårig pige. Sagen omhandler hændelser, der ifølge anklagemyndigheden har fundet sted over en længere periode på en privatadresse i Ringsted. En 49-årig mand fra Faxe Kommune står over for en retssag ved Retten i Roskilde, hvor han er tiltalt for gentagne blufærdighedskrænkelser mod en pige født i 2012. Ifølge anklageskriftet skal krænkelserne være foregået på en privatadresse i Ringsted i perioden fra slutningen af 2024 til den 31. august 2025. Sagen er rejst af Midt- og Vestsjællands Politi, som vurderer, at mandens handlinger har været krænkende over for barnet. Anklagemyndigheden vil under retssagen fremlægge beviser for, at den tiltalte ved flere lejligheder har haft fysisk kontakt med pigen på en måde, der ifølge politiet var egnet til at krænke hendes blufærdighed. Pigen, som i dag er omkring 13-14 år, skal ifølge anklagemyndigheden have været udsat for flere episoder i løbet af den nævnte periode. Sagen betragtes som alvorlig, og anklageren vil under retssagen fremlægge detaljer om de påståede hændelser. Retssagen er planlagt til torsdag den 19. marts 2026 og behandles uden domsmænd. Denne type retssag anvendes typisk i sager, hvor der forventes en tilståelse eller hvor straframmen ligger inden for bestemte grænser. Den tiltalte mand møder i retten sammen med sin beskikkede advokat, og sagen indledes klokken 9.30. Der er samtidig taget forbehold for, at der kan blive rejst et erstatningskrav på vegne af den forurettede pige. Faktaboks: Deklaration Kilde: Sjællandske Nyheder – Ringsted